dinssslogo111-1.png

Advokatvagter

 

Der findes ca. 78 advokatvagter i Danmark. Det er dog ikke alle advokater, som deltager i ordningen med offentlig retshjælp. En advokat har ikke pligt til at give retshjælp, men kan melde sig til listen. Alle advokater, der er beneficerede (dvs. skal føre sager med fri proces og straffesager) er forpligtede til at give retshjælp.

 

Advokatvagter der yder trin 1 rådgivning hører ofte til på biblioteker mv. og har faste åbningstider.

Her får du grundlæggende mundtlig rådgivning ved dit fremmøde. Der er altså ikke mulighed for større sagsbehandling på dette trin, men advokaten kan give dig et overblik over dine retsstillinger. Herudover rådgiver advokaten også om de praktiske og økonomiske muligheder der er, for at gå videre med sagen.

 

Retshjælp hos en advokatvagt på trin 1 (kort, mundtlig rådgivning) kan du ikke forudbestille tid til - hverken over telefon, e-mail eller post. Du skal altså møde op personligt i den åbningstid, der er anført ud for den enkelte advokatvagt i vores søgefunktion. En advokatvagt har kun åbent nogle få timer i bestemte uger, og du kan derfor risikere at gå forgæves, hvis der er kommet for mange og du er sidst i køen. Det er derfor en god idé at komme i god tid og væbne sig med tålmodighed.

 

Denne form for rådgivning er gratis.

 



DinRetshjaelp.dk · Postboks 5134 · DK-8100 Aarhus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail:
dr@socialeretshjaelp.dk