Hvad er arv og arveafgift?

Arv er betegnelsen for de aktiver og værdier, en person efterlader sig ved sin død. Arv kan både være pengebeløb og ting som indbo, hus, bil mv. Når en person dør, skal de værdier, der efterlades, gøres op og fordeles mellem de efterladte (staten, hvis der ikke er nogen efterladte). I forbindelse med, at arven gøres op, skal der betales arveafgift af beløb over 264.100 kr. Ægtefæller, der arver hinanden, betaler ikke arveafgift, men børn og den øvrige nærmeste familie skal betale 15 %.

Hvis arvtageren ikke er nærtbeslægtet med afdøde, betales ud over de 15 %, yderligere 25 % i arveafgift - den såkaldte tillægsboafgift.

 

 

Hvordan fordeles arven, når afdøde var gift?

Fordelingen af arven afhænger af, om afdøde havde børn.

 

Afdøde havde ingen børn og intet testamente

Hvis afdøde ikke havde børn, og der ikke er oprettet testamente, arver ægtefællen det hele. Ved skilsmisse bortfalder arveretten, så man skal være æftefæller på dødstidspunktet for at arve. Det er uden betydning for den arveretlige stilling, at der er indledt skilsmissesag eller man er separeret.

Afdøde havde ingen børn, men der er oprettet testamente

Har den afdøde ægtefælle oprettet et testamente, er situationen anderledes. Man kan ved testamente råde over ¾ af arven. Den sidste fjerdedel er tvangsarv, hvilket betyder, at den efterlevende ægtefælle ikke kan fratages denne del ved testamente.

Der kan oprettes forskellige typer af testamenter. De mest almindelige gennemgås under afsnittet testamenter.

Afdøde havde børn, men intet testamente

Afdødes børn er såkaldt livsarvinger. Hvis der ikke er oprettet testamente, arver ægtefællen 50 %, og børnene deles om de resterende 50 %.

 

Afdøde havde børn og havde oprettet testamente
Er der lavet testamente er fordelingen anderledes. ¼ af arven er tvangsarv, og ¾ af kan afdøde frit råde over ved testamente. Den 1/4, der er tvangsarv, fordeles lige mellem ægtefællen og børnene, så ægtefællen arver 1/8 og børnene deles om 1/8.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis afdødes børn er døde, vil børnebørn og oldebørn også skulle betragtes som afdødes ”børn”. Desuden skelnes der ikke mellem biologiske børn og adopterede børn.

At den efterlevende ægtefælle har børn, som den afdøde ikke er forælder til (såkaldte særbørn) har ingen betydning i forhold til fordelingen af afdødes arv.

Hvordan fordeles arven rent praktisk? 

Når en person dør, skal boet gøres op. Dette sker ved et såkaldt skifte. Det foregår via skifteretten, som får besked om dødsfaldet - ofte fra præsten eller bedemanden. Det vil ofte være den person, der har bestilt begravelsen, der indkaldes til skifteretten.

Når en arv skal gøres op, skal de efterladte værdier vurderes. Både pengebeløb og de efterladte ejendele gøres op.  

Udgangspunktet ved et skifte er, at aktiverne realiseres (dvs. sælges) hvis der er en gæld, der skal betales. Denne gæld betales, og det, der eventuelt er tilbage, fordeles mellem arvingerne.

Der er forskellige måder et bo kan skiftes på:

Boudlæg
Denne metode kan kun vælges, hvis værdien i boet ikke er højere end 40.000 kr., når udgifter til begravelse, gæld samt boets behandling er fratrukket. Dette afklares ofte ved første møde i skifteretten. Dette foregår ved, at aktiverne udleveres til dem, der skal arve. Den, der får midlerne udleveret, sørger for at betale for selve begravelsen og de andre omkostninger der er forbundet med skiftet.

Ægtefælleudlæg
Hvis I var gift på tidspunktet for dødsfaldet, og jeres formue er under 690.000 kr. (2013-tal), så har du, som den efterladte ægtefælle ret til at overtage hele boet uden yderligere indsigelse. Det betyder, at den afdødes øvrige arvinger intet får.

Man skal dog være opmærksom på, at grænsen på 690.000 kr. er inklusiv alle værdier, også forsikringer og pensioner, hvorfor beløbsgrænsen hurtigt overskrides.
Hvis du vælger at skifte ved ægtefælleudlæg, hæfter du som ægtefælle for afdødes gæld. Når boet skal skiftes, bliver det bekendtgjort i Statstidende, at kreditorer der har et krav, skal anmelde disse krav i boet inden 8 uger. Gør de ikke det, bortfalder deres krav.

Privat skifte
Ved privat skifte står man som arving selv for opgørelsen af boet. Det foregår ofte via en advokat.
Det er en betingelse for, at et bo kan skiftes ved privat skifte, at alle arvingerne er enige om dette, og at man forventer at der er penge tilbage i boet efter gælden er betalt ud.
Her venter man ofte med at skifte boet, indtil gælden er betalt ud, således at arvingerne ikke hæfter for gælden.

Når boet skal skiftes, bliver det bekendtgjort i Statstidende, at kreditorer der har et krav skal anmelde deres krav i boet inden 8 uger. Gør de ikke det, bortfalder deres krav.
Under bobehandlingen skal I som arvinger sørge for at sælge de dele af dødsboet, som I ikke vil arve. Derudover skal I lave en åbningsstatus, som er en oversigt over afdødes aktiver og passiver der var til stede på selve dødsdagen. Denne skal foreligge inden seks måneder efter, at boet er blevet udleveret til privat skifte.

Inden boet afsluttes, udarbejdes en boopgørelse, som er en oversigt over boets aktiver og passiver samt boets indtægter og udgifter i den periode ,skiftet har stået på. Denne skal sendes til SKAT og Skifteretten senest tre måneder efter den valgte skæringsdag.

Forenklet privat skifte
Et forenklet privat skifte, er et skifte som er nemmere at gennemføre end et almindeligt privat skifte. På samme måde som ved et privat skifte, kræves det, at arvingerne er enige om, at boet skal skiftes privat og at der forventes at være aktiver tilbage i boet efter at al gæld er betalt ud.

Ligesom i et privat skifte skal arvingerne sørge for at afslutte boet og tage sig af de praktiske og økonomiske sider af dette. Men et forenklet privat skifte er nemmere og hurtigere da:

• Der ikke skal betales dødsboskat.
• Der ikke skal indsendes selvangivelse for boet.
• Der ikke skal betales boafgift.
• Der ikke skal indsendes en egentlig boopgørelse.  

Hvis et skifte skal gennemføres som et forenklet privat skifte, laver I på mødet i skifteretten en opgørelse over boet. Skæringsdagen for, hvad der hører med, er dødsdagen. Denne opgørelse kaldes en åbningsstatus. Man kan printe denne liste på forhånd fra domstol.dk. Dokumentet udfyldes i 2 eksemplarer, hvor det ene sendes til SKAT, der tjekker at det er korrekt, at der ikke skal betales dødsboskat.

Hvis alle arvinger er til stede til dette møde i skifteretten og det er muligt at skaffe alle nødvendige oplysninger om dødsboet, kan boet afsluttes allerede her.

Når boet skal skiftes, bliver det bekendtgjort i Statstidende, at kreditorer der har et krav i boet, skal anmelde dette inden 8 uger efter bekendtgørelsen for ikke at fortabe deres ret.   

 

Testamentetyper   

Ønsker man ikke, at ens efterladte genstande eller formue skal tilfalde staten eller bestemte familiemedlemmer, kan der oprettes et testamente. Der kan gyldigt disponeres over 3/4 af formuen ved testamente. Den sidste 1/4 er den såkaldte tvangsarv til efterladte livsarvinger.

 

Der findes forskellige typer af testamenter, som kan oprettes af alle der er fyldt 18, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

 

 

Vidnetestamente:

Testamentet skal underskrives eller vedkendes foran to vidner, som efterfølgende også skal underskrive dette.

 

Notartestamente:

Testamentet skal underskrives eller vedkendes foran en notar ved byretten, som efterfølgende også skal underskrive dette.

Ved oprettelse af notartestamente, skal der ved byretten medbringes det originale dokument (ikke underskrevet hjemmefra), billedlegitimation i form af pas, kørekort eller andet offentligt udstedt ID, samt 300 kr. (2013-tal) pr. dokument i retsafgift.

 

Nødtestamente:

Er du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i at oprette et almindeligt testamente, kan du oprette et nødtestamente. Du kan gøre det mundtligt eller skriftligt. Der gælder ingen særlige formkrav hertil. Nødtestamentet bortfalder dog 3 måneder efter, at du har haft mulighed for at oprette et almindeligt testamente.

 

Se om udvidet samlevertestamente straks nedenfor.

 

Fordeling af arven , hvis I ikke var gift 

Samlevende kan lave et særligt udvidet samlevertestamente, hvor en samlever kan stilles på samme måde som en ægtefælle. Betingelserne for sådan et testamente findes i arvelovens §§ 87, 88 og 89.

 

Som samlever har du ingen legal arveret, hvis din samlever dør. Som samlever har du dog ret til at overtage den hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo, hvis man betaler vurderingsbeløbet kontant til boet. Denne ret gælder kun såfremt, I har været samlevende i mere end to år eller har et barn/venter barn sammen. Den længstlevende samlever har fortrinsretten til at udtage genstandene fra boet, og en arving kan ikke modsætte sig dette uanset, hvad der står i testamentet.