Børn

 

Børnebidrag
Når man har et barn, har man pligt til at hjælpe med barnets forsørgelse uanset, om man bor sammen med barnet eller om man har del i forældremyndigheden. Hvis der er fælles forældremyndighed, kan man enten opfylde sin forsørgelsespligt ved at betale for nogle af de ting, som barnet skal bruge i sin dagligdag eller ved at betale børnebidrag til den forælder, som barnet har adresse hos. Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, vil man normalt ikke fastsætte børnebidrag. Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, vil der blive fastsat børnebidrag for den anden forælder at betale.

Barnets forældre kan vælge selv at lave en aftale om barnets forsørgelse. Dette kan for eksempel ske ved, at forældrene aftaler et fast månedligt beløb. 

 

Hvis forældrene ikke kan blive enige om barnets forsørgelse, kan afgørelsen om børnebidragets størrelse overlades til statsforvaltningen. Dette sker ved, at den forælder, som har barnet boende hos sig, ansøger om børnebidrag ved statsforvaltningen.

 

Der er et normalbidrag med tillæg, som anses som et minimumbidrag. Dette beløb reguleres årligt af Familiestyrelsen. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår. Hvis bidragsbetaler har gode økonomiske forhold, kan statsforvaltningen fastsætte et større bidrag. Der tages ligeledes hensyn til, hvor mange børn, der betales bidrag til, og om bidragsbetaler har andre hjemmeboende børn at forsørge. Det er uden betydning, hvad forældremyndighedsindehaveren tjener. Har barnet selv indtægter, kan det også få betydning for udmålingen. Ud over de almindelige bidrag, vil der ved særlige lejligheder kunne fastsættes ekstra bidrag. Det drejer sig om fødsel, dåb, konfirmation, begravelse eller ved anden særlig lejlighed. Børnebidrag bortfalder, når barnet fylder 18 år. Der kan i særlige tilfælde fastsættes uddannelsesbidrag, efter barnet er fyldt 18 år, hvis barnet er under uddannelse. Dette vil dog normalt kun være, hvis bidragsbetaler har en rimelig høj indtægt.
Uddannelsesbidrag bortfalder senest, når barnet fylder 24 år.

Bidrag kan ændres, hvis der er ændrede forhold, men det kræver, at der ansøges om det til Statsforvaltningen. Det kan være på grund af ændringer i bidragsbetalers eller barnets indtægt. Det kan også være, hvis der er ændrede forhold i forældremyndigheden, eller hvis forældrene flytter sammen igen.

Hvis ikke bidragsbetaler overholder sin forpligtelse til at betale børnebidrag, kan kommunen gå ind og dække. Dette betyder dog ikke, at bidragspligten bortfalder. Bidragsbetaler er stadig forpligtet til at betale børnebidrag og vil komme til at betale tilbage til kommunen. Kommunen dækker kun normalbidraget, men kan hjælpe med at opkræve, hvis der er fastsat bidrag over normalbidraget.

Samvær med børnene
Barnet har ret til at have samvær med begge forældre – også den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det er begge forældres ansvar at sørge for at barnet har samvær. I de fleste tilfælde vil forældrene selv aftale dette, men hvis ikke det er muligt, kan man få hjælp af Statsforvaltningen. Den vigtigste faktor ved en aftale om samvær er naturligvis barnet. Aftalen skal altså være til barnets bedste og ikke aftales af hensyn til forældrene.

Der er ikke nogle faste regler for, hvor meget samvær, der skal være. Det fastsættes efter hvad der er bedst for barnet. Samværet kan derfor variere rigtig meget. Ved udmålingen tages der hensyn til barnets alder, barnets modenhed, barnets dagligdag, barnets forhold til forældrene, om der er andre søskende, m.v..

Registrering af faderskab
Hvis I er gift registreres ægtemanden som far til barnet, når jordemoderen melder fødslen til kirkekontoret. Hvis ikke fødslen foregår med jordemoder, skal I selv sørge for at melde det til kirkekontoret. Dette sker dog ikke, hvis I er blevet separeret ved barnets fødsel, eller hvis moderen har været gift med en anden mand indenfor de sidste 10 måneder.

Hvis I ikke er gift, kan I få faderskabet registreret ved, at faderen underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring, som sendes til kirkekontoret i moderens sogn. I vil så have fælles forældremyndighed.

Hvis faderskabet ikke bliver registreret ved barnets fødsel har moderen pligt til at oplyse, hvem der er far til barnet til statsforvaltningen.

Hvis man mener, at der er mulighed for, at man kan være far til et barn, fordi man har haft et seksuelt forhold til moderen, har man ret til at få prøvet, om man kan være barnets far, hvis man sender en anmodning til statsforvaltningen indenfor 6 måneder.

Forældremyndighed
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre vedkommende er blevet gift. At have forældremyndighed vil sige, at du har pligt til at drage omsorg for barnet. Du skal altså sørge for, at barnets behov bliver dækket, og at barnet får mad, tøj, bolig, m.v.. Når du har forældremyndigheden kan du bestemme, hvor barnet skal bo, gå i skole og andre ting, som har betydning for barnet. Du fungerer også som værge for barnet og har altså ansvaret for barnets formue.

Der er fælles forældremyndighed i følgende situationer:

• I har været gift med hinanden ved barnets fødsel eller indgår senere ægteskab eller
  
• I er separeret eller skilt, når barnet bliver født, og faren anerkender faderskabet eller ved en faderskabssag bliver dømt til at være far til jeres barn af retten eller
  
• I har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født eller
  
• I har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født eller
  
• I har indsendt en blanket om aftale om fælles forældremyndighed til statsforvaltningen eller retten eller
  
• I har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet bliver født og faderen anerkender faderskabet eller bliver ved en faderskabssag dømt til at være far til jeres barn af retten.

Hvis ingen af disse betingelser er opfyldt, er det alene moderen, der har forældremyndigheden.

Forældremyndigheden fortsætter, selvom I efterfølgende bliver skilt eller flytter fra hinanden.

Har I fælles forældremyndighed, er det den forælder, som barnet bor hos, der kan bestemme, hvor i landet, barnet skal bo. Ønsker vedkommende at flytte til udlandet med barnet, kræver det en godkendelse af den anden forælder. Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, kan vedkommende bestemme, hvor barnet skal bo, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.

Det er muligt, at den ene forælder har forældremyndigheden alene, hvis man har aftalt det i fællesskab.

I en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl vil man inddrage barnet, så man kan få barnets mening om sagen. Barnet har ikke pligt til at udtale sig i sagen. Det, at barnet bliver inddraget, betyder ikke, at det er barnet der bestemmer. Statsforvaltningen foretager en afvejning ud fra de oplysninger, de har og vurderer således, hvad der er bedst for barnet. Der kan også forekomme situationer, hvor det på grund af omstændighederne ikke er hensigtsmæssigt at inddrage barnet i en sag om forældremyndighed eller bopæl, fordi det kan være til mere skade end gavn.

Når barnet er fyldt 10 år, kan det anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til en samtale om forældremyndigheden.

Du kan se mere om forældremyndighed på statsforvaltningens hjemmeside her.