Boligretten (§§ 107-113)

Alle spørgsmål, som ikke kan indbringes for Huslejenævnet eller for Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn, kan du indbringe for byretten, som i denne forbindelse også kaldes for boligretten. Det er også boligretten, du kan gå til, hvis du vil klage over en afgørelse som Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn har truffet.

Du skal indbringe sagen for din lokale byret eller dvs. byretten i den retskreds, hvori det lejemål, som sagen vedrører, ligger. Hvis du alligevel kommer til at indbringe sagen for en forkert byret, vil denne selv sørge for, at sende sagen videre til den rigtige byret. I særlige tilfælde kan du og din udlejer aftale, at I ønsker at få sagen indbragt for en byret i en anden retskreds end den, hvori lejemålet ligger.

I boligretten er det ens eget ansvar (eller din advokats), at alle de oplysninger, som kan gavne din sag, er kommet frem inden retten skal træffe sin afgørelse. Behandling af sagen i boligretten adskiller sig således fra behandling i Huslejenævnet, hvor det vil være Huslejenævnets eget ansvar at få sagen oplyst tilstrækkeligt.

Boligretten kan tage ud for at se det lejemål, der er tale om og kan også se andre lejemål i samme område, hvis sagen omhandler huslejens størrelse eller de vilkår, der gælder for lejeaftalen.

Boligrettens afgørelser kan, ligesom den almindelige byrets, ankes til landsretten, hvis man mener, at afgørelsen er forkert.


Hvilke sager kan boligretten behandle?

Boligretten behandler kun sager om leje af rum eller huse til beboelse. Dvs. at sager om arealer, som ikke er beboelige eller som i det hele taget ikke er bebyggede, ikke kan behandles af boligretten.

Boligretten kan behandle sager, der drejer sig om:

• Uenigheder mellem lejer og udlejer om opsigelsen eller ophævelsen af en lejeaftale.

• Uenigheder mellem lejer og udlejer om tidsbegrænsningen af en lejeaftale. 

• Uenigheder mellem lejer og udlejer om huslejens størrelse.

• Uenigheder mellem lejer og udlejer om mangler ved det lejede og konsekvenserne heraf.

• Uenigheder mellem lejer og udlejer efter lejeaftalens ophør.


Hvilke sager kan boligretten som udgangspunkt ikke behandle?

Mange af de ovenstående typer af sager, skal først være behandlet af Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn, før de kan tages op i boligretten, medmindre begge parter aftaler indbyrdes, at de gerne vil have sagen behandlet i boligretten.

Selv om spørgsmålet kunne behandles af Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn, kan du og din udlejer aftale indbyrdes at indbringe sagen for boligretten i stedet for. I skal dog være opmærksomme på, at det er dyrere for Jer at få sagen behandlet i boligretten, da I her skal betale de omkostninger, der er forbundet med at føre retssagen. Det kan f.eks. være udgifter til advokat, afgift til retten, udgifter til de syn og skøn, som boligretten har godkendt for at få undersøgt sagen mv.. Den af Jer, der taber sagen, vil højst sandsynligt blive dømt til at betale modpartens udgifter til advokat.

Det betyder, at hvis din sag kan behandles af Huslejenævnet og/eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn, skal den, som hovedregel, indbringes for en af disse nævn først. Her kan du læse om, hvorvidt din sag falder ind under nævnenes regi.


Hvis din sag er en klage over en afgørelse fra Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn

Hvis din sag har været behandlet af Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn, og du ønsker at klage over afgørelsen, kan du indbringe sagen for boligretten.

 
Det skal du i så fald gøre inden der er gået 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen fra Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel, hvis du ansøger om det hos boligretten senest 1 år efter, at Huslejenævnet eller Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn har truffet afgørelse om det.


Har du mulighed for at få omkostningerne ved at føre retssagen dækket?

Hvis du vælger at lade dig repræsentere i retten af en advokat, bør din advokat tjekke, om din indkomst er lav nok til at give dig mulighed for at søge om at få fri proces, så staten og ikke du selv skal betale de omkostninger, der er forbundet med at føre sagen. Det er der kun meget få borgere, der kan komme i betragtning til, fordi langt de fleste har en indkomst, der er for høj.

Advokaten bør også tjekke om du igennem dine almindelige forsikringer er dækket af en retshjælpsforsikring. Det er de fleste, hvis de har en almindelige indboforsikring. Så skal du nemlig kun betale det, der er forsikringens selvrisiko og ikke alle sagens omkostninger. Din advokat skal ansøge dit forsikringsselskab om retshjælp og få svar herfra, inden han går i gang med sagen, for at du kan få dine omkostninger dækket af forsikringen.


Hvordan du indbringer din sag for boligretten og hvordan sagen behandles:

Hvis det er dig, og ikke din udlejer, der indbringer sagen, skriver din advokat en såkaldt ”stævning”, som advokaten sender til boligretten i flere kopier og med de bilag, sagen i første omgang kræver. Så er sagen indbragt for boligretten.

Boligretten informerer så selv din udlejer om, at sagen skal behandles i retten. Din udlejer bliver bedt om at svare boligretten skriftligt inden 14 dage efter, at vedkommende har modtaget meddelelsen. Hvis din udlejer ikke svarer inden denne frist, bliver der truffet en afgørelse i sagen uden, at din udlejer medvirker – det bliver vedkommende også informeret om.

Din udlejer vil så kontakte en advokat, som hjælper vedkommende med at svare boligretten. I dette svar kan din udlejer komme med sin udlægning af sagen og argumenterne herfor. Du skal også, som lejer, modtage en kopi af dette svarskrift fra sin udlejer.

Du får så en frist på ca. 2-4 uger til at reagere på dette svarskrift. Når du er kommet med denne, får din udlejer mulighed for at reagere på det.

Når I svarer på hinandens påstande, kan I vedlægge svarene nye bilag, hvis I synes, det er nødvendigt.
I kan også sende boligretten flere svarskrifter, end der er lagt op til i forløbet, hvis I synes, det er nødvendigt.

Når dette forløb er afsluttet, beslutter boligretten, hvornår sagen skal behandles i selve retten, om der skal inddrages lægdommere, om boligretten skal se lejemålet og lejemål i samme område, og om parterne eller vidner skal afhøres.

Når retten behandler din sag, starter man med at lade dig (din advokat) præsentere sagens fakta. Herefter bliver både du og din udlejer hørt i sagen og dommerne kan stille Jer spørgsmål. Eventuelle vidner bliver også afhørt og behandlingen afsluttes ved, at din og din udlejers advokat kommer med hver sin udtalelse om, hvordan de mener, at sagen forholder sig og eventuelt om hvilken afgørelse, de mener, der bør træffes i sagen eller forslag til forlig, som lejer eller udlejer vil indgå med modparten.

Til sidst snakker dommerne sammen om, hvilken afgørelse, der skal træffes i sagen. De forsøger at blive enige om afgørelsen, men en af dommerne kan erklære sig uenig i den afgørelse, de andre dommere træffer med flertal. Dommerne fastsætter også hvilke omkostninger, parterne får for retssagen og hvordan disse omkostninger skal fordeles mellem parterne.

Hvis det er din udlejer, og ikke dig som lejer, der har indbragt sagen for boligretten, forløber sagens behandling selvfølgelig på samme måde – så er det bare dig i stedet for din udlejer, der skal svare på stævningen osv..


Boligrettens brug af lægdommere (en form for nævninge)

Boligretten adskiller sig fra den almindelige byret, fordi boligretten kan inddrage to såkaldte ”lægdommere”, når der skal træffes afgørelse i din sag. Hvis ikke boligretten selv gør det, kan du eller din udlejer bede om, at disse lægdommere inddrages.

Lægdommere er ikke jurister, men almindelige borgere som dels er udpegede af de lokale udlejerforeninger, dels de lokale lejerforeninger. Hvis der inddrages lægdommere, inddrages der altid en repræsentant fra hvert område, så du og din udlejer er ”ligestillede”, når lægdommerne skal bistå dommeren i at træffe en afgørelse.
Det er boligrettens dommer og ikke Jer, der udpeger lægdommerne.


Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, som boligretten har truffet:

Boligrettens afgørelser kan, ligesom den almindelige byrets, ankes til landsretten, hvis man mener, at afgørelsen er forkert.

Nyheder

8. maj 2012

Dinretshjaelp.dk har modtaget støtte fra Civilstyrelsen. Dette betyder, at hjemmesiden vil gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Vi glæder os til at kunne fremvise det nye resultat.

  20. dec. 2011 - Teamet på DinRetshjælp.dk gør opmærksom på, at vi nu er ved at ændre hjemmesiden. Vi forventer at have en ny forbedret udgave af DinRetshjælp klar i starten af det nye år.

 1. nov 2009 - DinRetshjaelp.dk lanceret