
Sagsbehandling og afgørelser fra forvaltningen
Hver eneste dag er i tusindvis af borgere i kontakt med forvaltningen på den ene eller den anden måde.
Det kan i denne forbindelse som borger være svært at gennemskue hvad man har af rettigheder og forpligtelser, og særligt når forvaltningen træffer afgørelser, der vedrører én, kan det være svært at navigere i hvad der er op og ned.
Det vil, som oftest, være den kommunale del af forvaltningen, man er i kontakt med som borger.
Når kommunen træffer afgørelser der vedrører en borger, er der en lang række regler, der skal overholdes, for at sikre, at borgerens retssikkerhed ikke lider overlast, og at det er de rigtige afgørelser man kommer frem til.
Som borger er det godt at vide, hvilke regler, der gælder, når kommunen skal danne sig et grundlag for at træffe en afgørelse i din sag. Både du og kommunen skal nemlig leve op til nogle forpligtelser, for at din sag kan oplyses nok til, at kommunen (eller andre offentlige myndigheder), kan træffe den korrekte afgørelse. Kommunen skal hertil ikke kun overholde selve lovgivningen, men også nogle uskrevne regler kaldet ”de forvaltningsretlige grundsætninger”.
Du kan blive klogere på, hvilke regler, der gælder, ved at klikke på de afsnit, der er relevante for dig.
Generelle regler
• Kommunens metoder skal være proportionelle med formålet med undersøgelsen
• Afgørelsen skal være egnet til at opfylde formålet
Om indhentelse af oplysninger
• Kommunen har pligt til at indhente relevante oplysninger
• Du har pligt til at afgive oplysninger
• Du kan give tilladelse til at kommunen kan indhente oplysninger
• Hvad sker der hvis du ikke giver tilladelse
• Klageinstansers indhentelse af oplysninger
Om pligter
• Du har pligt til at oplyse ændringer
• Kommunens vejledningspligt