| |
Når først der er sat en dato for en udkørende fogedforretning, dvs. selve udsættelsen, er det kun anvisning af husly, som kommunen kan hjælpe dig med.
• Kommunen har pligt til at skaffe dig og din eventuelle familie en midlertidig bolig mod, at du betaler for dette husly, hvis du eller I har mistet Jeres bolig (§ 80 i Serviceloven). Den midlertidige bolig skal være den ”efter omstændighederne bedst egnede indkvartering” og kommunen skal så hurtigt som muligt behandle din ansøgning om anvisning af husly. Den midlertidige bolig kan f.eks. være et herberg, vandrehjem mv.. Du kan kun få hjælp til dette, hvis du ikke på anden måde har kunnet skaffe dig et midlertidigt eller varigt sted at bo og hjælpen kan også afhænge af, hvor aktiv du selv er eller har været for at løse dit boligproblem. Jo mere, du selv har gjort for at finde et sted at bo, jo større er sandsynligheden for, at kommunen vil hjælpe dig med det, hvis du alligevel ikke lykkes med at finde et sted.
• Kommunen bør desuden sørge for, at dine børn opholder sig i skole, daginstitutioner mv. på tidspunktet for selve din udsættelse, hvis du har hjemmeboende børn under 18 år.
Men kommunen har ikke pligt til at finde en varig bolig til dig – det skal du selv.
• Kommunen har dog pligt til at låne dig pengene til et indskud i en ny, varig bolig, hvis du ansøger kommunen herom. Som udgangspunkt kan du kun få et sådant lån, hvis du flytter ind i alment boligbyggeri, en ejendom, der tilhører almennyttige institutioner, en friplejebolig eller ældrebolig og din husstands samlede indkomst skal ligge under en bestemt grænse (findes i opdateret tilstand i selve loven). Det er en betingelse, at den bolig, du vil flytte i, har en lavere husleje end den bolig, du flytter fra.
• Kommunen har også mulighed for at hjælpe dig med de udgifter, der er forbundet med at flytte i en ny, varig bolig. Kommunen kan dække nogle af de udgifter, du har i forbindelse med flytningen, såsom udgifter til depositum, flytning af dine ejendele og de udgifter du og din familie måtte have ift. at rejse til den nye bolig. Hvad angår udgifterne til depositum, skal du dog betale disse penge tilbage til kommunen på et senere tidspunkt, ligesom hvis du låner penge af kommunen til indskud. Det er en betingelse for at kunne få flyttehjælp, at den bolig, I flytter til, bedre passer til din og din families økonomi, end den bolig, I flytter fra.
| | | |
 |
|
|
 | Find frem til information om alle landets retshjælpe. |
|
|
|
 |
 |
|
|
 | Find frem til information om alle landets advokatvagter. |
|
|
|
 |
 |
|
|
| Find frem til information om andre steder du kan få hjælp. |
|
|
|
 |
| | |