Logo_dinret.jpg

Hvad kan kommunen hjælpe dig med, hvis du er i fare for at blive udsat og har gæld?


Hvis det, at du ikke har kunnet betale dine regninger til boligforeningen eller din udlejer, skyldes, at du har gæld og derfor ikke kan betale din udgifter, kan kommunen undersøge disse muligheder for at hjælpe dig:

 

• Hvis du har været på kontanthjælp, starthjælp, modtaget tilbud om aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge (efter kap. 10 i Lov om arbejdsløshedsforsikring) eller introduktionsydelse i mindst 3 år over en 4-årig periode, og har gæld til det offentlige, som gør det vanskeligt for dig at betale din husleje og el- og varmeregninger, har du mulighed for at få denne gæld langsomt slettet.

Betingelsen herfor, er at du kommer i arbejde eller anden form for beskæftigelse, fleksjob, er under uddannelse eller revalidering og at du fastholdes i denne form for beskæftigelse.

Din gæld kan så eftergives i små portioner over en 4-årig periode, mens du er i denne form for beskæftigelse.

Gæld, som du har opbygget, fordi du har begået kriminalitet eller snydt dig til sociale ydelser, du ikke har været berettiget til, kan dog ikke eftergives (§16j, stk. 2 i Lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper).


• I nogle tilfælde vil du også kunne indgå en aftale med kommunalbestyrelsen om at afdrage din gæld til det offentlige eller få udskudt betalingen af denne (bekendtgørelse nr. 1388 af 12. december 2006).

Det gælder dog kun, hvis du har fået gæld til det offentlige, fordi du skal tilbagebetale nogle af de sociale ydelser, du tidligere har modtaget.

 

• Hvis du både har en lav indkomst, gæld og et lavt rådighedsbeløb, kan du få gratis gældsrådgivning, hvis du henvender dig til Frelsens Hær, Forbrugerrådet, Kristeligt Studentersettlement, Den Sociale Retshjælp i Århus og KFUM´s Sociale arbejde.


Kommunen er forpligtet på at tage kontakt til dig, når kommunen får besked om, at du står til udsættelse, og pligt til at beslutte, om den har mulighed for at hjælpe dig, hvis du selv har anmodet om hjælp, eller hvis du har hjemmeboende børn under 18 år eller tidligere har fået hjælp af kommunen.

 

MEN din mulighed for at få hjælp afhænger altid af, om du opfylder betingelserne for at få hjælpen og af, om kommunen kan nå at hjælpe dig, inden du bliver sat ud af din bolig. Derfor forbedrer du dine chancer for at få hjælp, ved at henvende dig til kommunen og boligforeningen så tidligt i forløbet som muligt.



Find retshjælp

more2.gif
Find frem til information om alle landets retshjælpe.


Find advokatvagt

more2.gif
Find frem til information om alle landets advokatvagter.


Find anden hjælp

more2.gif 

Find frem til information om andre steder du kan få hjælp.


 

Nyheder

8. maj 2012

Dinretshjaelp.dk har modtaget støtte fra Civilstyrelsen. Dette betyder, at hjemmesiden vil gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Vi glæder os til at kunne fremvise det nye resultat.


 

pil.gif  20. dec. 2011 - Teamet på DinRetshjælp.dk gør opmærksom på, at vi nu er ved at ændre hjemmesiden. Vi forventer at have en ny forbedret udgave af DinRetshjælp klar i starten af det nye år.

pil.gif 1. nov 2009 - DinRetshjaelp.dk lanceret

DinRetshjælp.dk · c/o Den Sociale Retshjælp · Postboks 5134 · DK-8100 Århus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail: dr@socialeretshjaelp.dk