Hvis du står til at blive sat ud af din boligHvis du hverken har betalt rykker 1 eller 2 og bor i en boligforening, vil din boligforening henvende sig til din kommune i samme øjeblik, deres advokat anmoder fogedretten om, at du skal udsættes. Og når fogedretten har sendt dig et brev om, at du skal udsættes fra din bolig, har de sendt det samme brev til din kommune. Hvis du ikke selv har henvendt dig til kommunen tidligere i forløbet, er det først når fogedretten sender dette brev til kommunen, at kommunen får besked om din situation. Hvis du lejer en privat bolig, har din udlejer slet ikke pligt til at oplyse kommunen om, at du skal udsættes og så bliver kommunen ikke gjort opmærksom på det, medmindre du selv henvender dig til kommunen. Hvis du har hjemmeboende børn under 18 år i din bolig, har kommunen en særlig pligt til så hurtigt som muligt, at undersøge og beslutte, om du er berettiget til at få hjælp i forbindelse med din udsættelse. Det har kommunen også pligt til, hvis kommunen før har hjulpet dig i andre situationer, f.eks. hvis du før har modtaget kontanthjælp eller har haft en social sag på kommunen. Kommunen har pligt til at træffe en afgørelse senest 14 dage efter, at de har fået besked fra fogedretten eller din boligorganisation om din udsættelse. Hvis du ikke har hjemmeboende børn og kommunen heller ikke før har hjulpet dig, skal de sende dig et brev, hvori der står, at du har mulighed for at kontakte kommunen og få oplyst, hvilke muligheder kommunen har for at hjælpe dig. Hvis du reagerer på brevet og kontakter kommunen for at bede om hjælp, får kommunen pligt til at beslutte, om du har krav på at modtage hjælp. Du modtager herefter et brev fra kommunen om, hvad kommunalbestyrelsen har besluttet, og kommunen kan underrette fogedretten eller din boligorganisation om beslutningen, hvis du tillader det. Du kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelse til det sociale nævn i din region, hvis du er utilfreds med den. Informationerne i dette afsnit er hovedsageligt fra § 5 og § 17
i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nyheder8. maj 2012 Dinretshjaelp.dk har modtaget støtte fra Civilstyrelsen. Dette betyder, at hjemmesiden vil gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Vi glæder os til at kunne fremvise det nye resultat.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
DinRetshjælp.dk · c/o Den Sociale Retshjælp · Postboks 5134 · DK-8100 Århus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail: dr@socialeretshjaelp.dk