Hvis du står til at blive sat ud af din bolig og har hjemmeboende børn under 18 år
Det er stadig de samme muligheder, kommunen har for at hjælpe dig og din familie, som vi har beskrevet i de andre afsnit. Derfor er det en god ide at læse dem. Eneste forskel er, at kommunen har en særlig pligt til at gøre noget, når der er børn involveret.
• Kommunen vurderer dog også, om udsættelsen er et tegn på, at der er andre problemer i Jeres familie, som gør, at kommunen skal yde særlig støtte til dine børn. Kommunen foretager derfor som regel en undersøgelse af dine børns forhold for at kunne vurdere om, og hvilken hjælp, kommunen skal iværksætte.
Typer af hjælp, som kommunen kan tilbyde dig og/eller dine børn: • Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
• Familiebehandling eller behandling af de problemer, dit barn eventuelt måtte have.
• Døgnophold for familien eller for barnet. • Anbringelse af barnet udenfor hjemmet.
Du og I er kun berettiget til disse former for støtte, hvis kommunen vurderer, at I er det ifølge Servicelovens § 50, og kommunen anbringer selvfølgelig ikke dine børn udenfor hjemmet udelukkende fordi du bliver udsat af din bolig.
Informationerne i dette afsnit er hovedsageligt fra Servicelovens § 50 og 52 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nyheder8. maj 2012 Dinretshjaelp.dk har modtaget støtte fra Civilstyrelsen. Dette betyder, at hjemmesiden vil gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Vi glæder os til at kunne fremvise det nye resultat.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
DinRetshjælp.dk · c/o Den Sociale Retshjælp · Postboks 5134 · DK-8100 Århus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail: dr@socialeretshjaelp.dk