Logo_dinret.jpg

Hvornår kan man risikere at blive sat ud af sin bolig?


Hvis man ikke betaler de regninger, man har i forbindelse med ens bolig, risikerer man at blive sat ud af den. Det er fogedretten der bestemmer, at du skal sættes ud af din bolig, og det er fogeden, der sætter dig ud.



Hvis du ikke har betalt din husleje, varme- eller elregning får du en rykker fra din boligforening om, at du skal betale.

 

Første rykker modtager du som regel senest d. 12. i den måned, du ikke har betalt husleje for og den hedder en ”påkravsskrivelse”. Fristen for at betale den regning du skylder plus det gebyr, der er blevet lagt oveni pga. den første rykker, er normalt på 14 dage efter, at du har modtaget rykkeren – fristen kaldes også en ”påkravsfrist”.


Hvis du ikke betaler denne regning inden de 14 dage, modtager du rykker nr. 2, som også kaldes en ”ophævelsesskrivelse”, skal betales inden der typisk er gået 4 dage efter, at du har modtaget den.

 

Rykker nr. 2 oplyser dig om, at hvis du stadig ikke betaler, vil din boligforening henvende sig til sin advokat for at bede fogedretten om, at du bliver udsat, så boligforeningen kan få de penge, som boligforeningen har til gode hos dig.

 

Du vil så få et brev fra din boligforenings advokat om, at boligforeningen har anmodet fogedretten om at udsætte dig fra din bolig og dernæst et brev fra fogedretten om, hvornår din sag skal i fogedretten.

 


Hvis du lejer din bolig privat, kan du ligeledes blive sat ud af den, hvis ikke du betaler dine regninger til tiden.

Hvis du, som lejer, af en privat bolig ikke har betalt dine regninger senest 14 dage efter, at du har fået en rykker fra udlejeren om at gøre det, kan du blive sat ud af din bolig. I rykkeren skal der udtrykkeligt stå, at konsekvensen af ikke at betale dine regninger senest 14 dage efter, at du har modtaget rykkeren, vil være, at du bliver sat ud af din bolig. Ellers kan din udlejer ikke sætte dig ud.

 

Din udlejer kan kræve, at du betaler vedkommende 259 kroner (2011) for, at udlejeren har skullet give dig denne rykker, for at du betaler dine regninger.


Du kan dog også have opført dig på en måde, der giver din private udlejer ret til at sætte dig ud af boligen, læs mere om det ved at klikke her.


Find retshjælp

more2.gif
Find frem til information om alle landets retshjælpe.


Find advokatvagt

more2.gif
Find frem til information om alle landets advokatvagter.


Find anden hjælp

more2.gif 

Find frem til information om andre steder du kan få hjælp.


 

Nyheder

8. maj 2012

Dinretshjaelp.dk har modtaget støtte fra Civilstyrelsen. Dette betyder, at hjemmesiden vil gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Vi glæder os til at kunne fremvise det nye resultat.


 

pil.gif  20. dec. 2011 - Teamet på DinRetshjælp.dk gør opmærksom på, at vi nu er ved at ændre hjemmesiden. Vi forventer at have en ny forbedret udgave af DinRetshjælp klar i starten af det nye år.

pil.gif 1. nov 2009 - DinRetshjaelp.dk lanceret

DinRetshjælp.dk · c/o Den Sociale Retshjælp · Postboks 5134 · DK-8100 Århus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail: dr@socialeretshjaelp.dk