Logo_dinret.jpg

 

Forvaltningen (oftest kommunen) må ikke bruge usaglige, men kun saglige og objektive, begrundelser for at træffe afgørelsen



Hensyn, som ofte vil være usaglige og som forvaltningen derfor ikke må træffe afgørelser ud fra:

• Hensyn til egne eller andres private interesser

• Hensyn til om borgeren er medlem af en fagforening og hvilken

• Hensyn til det offentliges udgifter, med mindre det gælder budgetbeslutninger eller afgørelser indenfor forretningsmæssige områder. Hensyn til ”værdispild”/spild af økonomiske og administrative ressourcer kan også være relevant og sagligt i nogle tilfælde.

• Hensyn til, hvad der vil være lettest for forvaltningen, når den skal træffe afgørelse i din sag (forvaltningen vælger den letteste procedure i stedet for den, der er korrekt at følge), eller tilfælde, hvor forvaltningen med vilje trækker tiden med et bestemt mål for øje

• Hensyn som det ikke er den pågældende forvaltningsmyndigheds opgave at varetage (som udgangspunkt)

• Hensyn som det ikke er den pågældende afdelings opgave at varetage, men som skal varetages af en anden afdeling indenfor samme forvaltningsmyndighed (som udgangspunkt)


Hensyn, som oftest vil være saglige og som forvaltningen derfor gerne må træffe afgørelser ud fra:

• Hensyn til borgerens retsbeskyttelse, dvs. hensynet til de forventninger, borgeren har været i sin gode ret til at have

• Hensyn til menneskerettighederne og Grundlovens frihedsrettigheder

• Hensyn til at undgå værdispild, dvs. at hensyn til at undgå at en værdi, der allerede er opbygget/eksisterer skal ”ødelægges” eller gå til spilde

• Hensyn til at lovgivningen gøres gældende (”håndhæves”) overfor borgerne

• Hensyn til at en afgørelse ikke må kunne danne uønsket præcedens – men begrundelsen skal stadig være saglig i øvrigt
 

Når forvaltningen træffer en afgørelse, vejer den adskillige hensyn op mod hinanden. Forvaltningens begrundelse for afgørelsen i din sag, hviler derfor typisk på flere hensyn.


Find retshjælp

more2.gif
Find frem til information om alle landets retshjælpe.


Find advokatvagt

more2.gif
Find frem til information om alle landets advokatvagter.


Find anden hjælp

more2.gif 

Find frem til information om andre steder du kan få hjælp.


 

Nyheder

8. maj 2012

Dinretshjaelp.dk har modtaget støtte fra Civilstyrelsen. Dette betyder, at hjemmesiden vil gennemgå en stor udvikling i den kommende tid. Vi glæder os til at kunne fremvise det nye resultat.


 

pil.gif  20. dec. 2011 - Teamet på DinRetshjælp.dk gør opmærksom på, at vi nu er ved at ændre hjemmesiden. Vi forventer at have en ny forbedret udgave af DinRetshjælp klar i starten af det nye år.

pil.gif 1. nov 2009 - DinRetshjaelp.dk lanceret

DinRetshjælp.dk · c/o Den Sociale Retshjælp · Postboks 5134 · DK-8100 Århus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail: dr@socialeretshjaelp.dk