Logo_dinret.jpg

Samliv uden ægteskab

 


Børn af ugifte samlevende
Som udgangspunkt stilles børn født uden ægteskabet ligesom børn af gifte forældre. Der kan dog forekomme situationer, hvor dette ikke er tilfældet, men de ses ikke særlig tit længere. Dette kan forekomme i situationer, hvor barnet er født uden for ægteskabet før d. 1.1.1938. I sådanne situationer arver barnet som hovedregel ikke sin far og dennes slægt.

Se nærmere om registreringen af faderskab her

Se nærmere om forældremyndighed her

Arverettigheder
Som ugifte samlevende skal man stadig oprette testamente for at opnå arveret efter hinanden.

Der er en enkelt regel, som handler om ugifte samlevende, der ikke har oprettet testamente. Denne regel kaldes udløsningsret. Efter denne regel har samlevere ret til at overtage den hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo mod at betale vurderingsbeløbet kontant til boet. Dette gælder dog ikke, for ting, der er lavet testamente omkring. Denne regel gælder kun for samlevende, der:
• Levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold og har gjort det i de sidste to år, eller
• Samlevende på fælles bopæl, der ventede, havde eller havde haft et fællesbarn.

Er der oprettet udvidet samlevertestamente, bliver udløsningsretten fortrængt af testamentet. Det er altså testamentet der har førsteprioritet.

Arvemuligheder
Arveloven blev ændret med virkning fra d. 1.1.2008, således at ugifte samlevende nu har mulighed for at lave et såkaldt udvidet samlevertestamente. Med udvidet samlevertestamente er der en mulighed for ugifte samlevende for at blive stillet som ægtefæller rent arvemæssigt. Ugifte samlevende kan ikke have formuefællesskab, hvilket vil sige, at man som ugifte samlevende med udvidet samlevertestamente bliver stillet som ægtefæller med fuldstændigt særeje for hele formuen(henvisning).

For at et udvidet samlevertestamente kan være gyldigt, skal det opfylde nogle betingelser, som er opført i Ægteskabsloven. Disse betingelser er følgende:
• Samleverforholdet må ikke være mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende. Det vil sige, at du ikke må være nært beslægtet med din samlever(fætre og kusiner er ikke nære slægtninge i dette tilfælde).
• Dig eller din samlever må ikke være i et ægteskab eller registreret partnerskab med en anden.
• Din samlever eller dig selv må ikke sidde i uskiftet bo
• Der må ikke på tidspunktet for oprettelsen af det udvidede samlevertestamente mellem dig og din samlever være oprettet testamente, således at en anden samlever har arveret.

Find retshjælp

more2.gif
Find frem til information om alle landets retshjælpe.


Find advokatvagt

more2.gif
Find frem til information om alle landets advokatvagter.


Find anden hjælp

more2.gif 

Find frem til information om andre steder du kan få hjælp.



Nyheder


pil.gif  20. dec. 2011 - Teamet på DinRetshjælp.dk gør opmærksom på, at vi nu er ved at ændre hjemmesiden. Vi forventer at have en ny forbedret udgave af DinRetshjælp klar i starten af det nye år.

pil.gif 1. nov 2009 - DinRetshjaelp.dk lanceret

DinRetshjælp.dk · c/o Den Sociale Retshjælp · Postboks 5134 · DK-8100 Århus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail: dr@socialeretshjaelp.dk