Indgåelse af ægteskab
Før det er muligt at indgå ægteskab, skal begge parter opfylde ægteskabsbetingelserne. Det er kommunen, der er undersøger, om parterne opfylder disse betingelser.
For at opfylde almindelige ægteskabsbetingelser må du:
• Ikke være under 18 år
• Ikke være under værgemål
• Ikke være nært beslægtet med vedkommende, du skal giftes med(kusiner og fætre er ikke nære slægtninge i dette tilfælde)
• Ikke være blevet skilt i udlandet

Derudover er det et krav, at du har lovligt ophold i Danmark, f.eks. turistvisum, opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.
De samme betingelser er gældende, hvis du ønsker at indgå registreret partnerskab. Det er dog her et krav, at den ene af parterne er dansk statsborger og har bopæl i Danmark. Der stilles ikke nogle krav til den anden part på det område. Hvis ikke dette er opfyldt, skal begge parter have opholdt sig i landet i de seneste to år og desuden opfylde reglerne omkring lovligt ophold.


Værgemål under ægteskab
Det er muligt, at den ene ægtefælle bliver sat under værgemål, hvis vedkommende ikke selv er i stand til varetage sine personlige forhold. Det kan være på grund af sindssygdom (midlertidig eller vedvarende), demens eller hæmmet psykisk udvikling. Der kan enten være tale om et værgemål, som angår de økonomiske forhold, eller et værgemål, hvor man også bliver frataget retlig handleevne. Hvis man bliver frataget sin retlige handleevne, er der tale om en umyndiggørelse, som betyder, at man ikke selv har mulighed for at forpligte sig ved retshandler. Sker dette, skal beslutningerne vedrørende den del af fællesboet, der er omfattet af værgemålet, træffes af værgen og den anden ægtefælle i forening.

Der kan også være tale om et værgemål, som kun er begrænset til en bestemt periode eller til et bestemt formål, f.eks. hvis man står og skal sælge et hus i forbindelse med en nærtstående slægtnings død.


Formuefællesskab
Når man indgår ægteskab, indgår alt hvad man ejer i almindeligt formuefællesskab. Dette kaldes også den legale formueordning, hvilket vil sige, at man indgår i formuefællesskab med sine ægtefælle, medmindre man ved en ægtepagt bestemmer noget andet(se nedenfor). Formuefællesskabet omfatter alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver. Selvom I indgår i formuefællesskab, har I stadig selv rådigheden over de ting, som I indfører i ægteskabet, og de ting I indfører i ægteskabet vil også høre det jeres egen bodel ved en eventuel skilsmisse(se nedenfor). Det er kun, hvis I køber en ting sammen, at I rent faktisk ejer den i fællesskab. Det kan f.eks. være et hus, hvor I begge underskriver skødet

Formuefællesskabet har størst betydning i tilfælde af en skilsmisse.


Indskrænkninger i rådigheden
Der er nogle indskrænkninger i rådigheden, når man indgår i ægteskabet, selvom det drejer som om en ting, som man selv ejer. Man kan således ikke uden den anden ægtefælles samtykke sælge eller pantsætte hus eller sommerhus, selvom man alene står som ejer af boligen. Man må heller ikke sælge eller pantsætte ting, som hører til indboet i det fælles hjem. Det vil sige, at du ikke kan sælge spisebordet uden din ægtefælles samtykke, selvom det er dig, der ejer det. Dette gælder også, hvis der er tale om ting, som din ægtefælle bruger som led i sit arbejde, eller det er ting, som bliver brugt til jeres børn.

Det er ikke tilladt for en ægtefælle at misbruge sin rådighed over sin del af fællesboet eller ødelægge ting, der hører til vedkommendes del, således at det er til skade for den anden ægtefælle. Hvis det sker, har den ægtefælle mulighed for at få opløst formuefællesskabet ved en bosondring(se nedenfor) og kan efterfølgende forlange godtgørelse for misbruget.


Hæfter jeg for min ægtefælles gæld?
Som hovedregel hæfter man kun for den gæld man selv har stiftet. Dette gælder, selvom der er formuefællesskab. Det er en udbredt misforståelse, at man automatisk hæfter for sin ægtefælles gæld, hvis man har formuefællesskab. Hvis begge ægtefæller har optaget et lån, hæfter man derimod begge for dette.

Der er dog nogle undtagelser til dette. Der gælder en almindelig regel om, at man, når man indgår ægteskabet, har pligt til at sørge for, at ægteskabet kan fungere økonomisk. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle er hjemmegående og står for husholdningen, har den arbejdende ægtefælle pligt til at bidrage til husholdningen økonomisk. Dette giver altså den ikke-arbejdende ægtefælle ret til at bruge den arbejdende ægtefælles indkomst – også selvom det i nogle tilfælde kan betyde, at det er nødvendigt at optage et lån for at få husholdningen til at køre rundt.

Der er egentlig tale om en gammeldags regel, som opstod, da det var almindeligt, at hustruen var hjemmegående og sørgede for huset, mens manden var den hårdtarbejdende, der skulle forsørge sin familie økonomisk. Reglen har ikke længere samme betydning, fordi de fleste kvinder er arbejdende, men med den høje arbejdsløshed, kan man have i baghovedet, at den altså stadig er gældende, og der er gensidig forsørgelsespligt.

Der må ikke ske misbrug af den ikke-arbejdende ægtefælles rådighed over den anden ægtefælles indkomst. Hvis det er tilfældet, kan der klages til statsforvaltningen og rådigheden kan blive frataget.

Der gælder ligeledes en undtagelse i forbindelse med skat. Man har som udgangspunkt selv pligt til at betale sin indkomstskat, men hvis ikke der har været held til at inddrage en skattegæld, er der mulighed for at få kravet dækket hos den anden ægtefælle.


Ægtepagter
Hvis ikke man ønsker at have formuefællesskab, er der mulighed for at bestemme særeje. Det er ikke nødvendigt at bestemme særeje for hele formuen, man kan nøjes med at have enkelte genstande, som er særeje(genstandsbestemt særeje). For at særeje er gyldigt, skal det findes i en tinglyst ægtepagt. Særeje kan også være bestemt af en anden end ægtefællerne, hvis der f.eks. er tale om en gave eller arv. Det kan f.eks. stå i et testamente eller i et gavebrev. En ægtefælle bestemmer selv over sit særeje, hvilket altså vil sige, at reglerne om indskrænkninger i rådigheden ikke gælder for de genstande, der er bestemt særeje for.

Der findes forskellige former for særeje:

• Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje har den betydning, at der er bestemt særeje for genstandene uanset, hvilket anledning skiftet finder sted. Der er altså fuldstændigt særeje uanset, om der skiftes på grund af død, separation, skilsmisse eller bosondring.
• Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje er det bestemt, at særeje kun gælder i forbindelse med separation eller skilsmisse. Det står altså i modsætning til det fuldstændige særeje, hvor der er bestemt særeje uanset anledningen til skiftet. Det betyder, at der ved et skifte på grund af separation eller skilsmisse er fuldstændigt særeje, men der ved et skifte på grund af død er fælleseje.


Mulighed for bosondring
Bosondring er en ophævelse af formuefællesskabet, mens ægteskabet stadig består og uden, at der foreligger separation. Bosondring kan gives, hvis der foreligger en begæring fra den ene ægtefælle til skifteretten. Bosondring kan gives, hvis den ene ægtefælle har misbrugt sin rådighed over fællesejet og således i væsentlig grad har formindsket sin del af fællesboet eller har fremkaldt en væsentlig fare for sådan en formindskelse. Der kan også forlanges bosondring i tilfælde, hvor den ene ægtefælle har ophævet samlivet ulovligt. Sådan en begæring skal indgives senest 1 år efter samlivets ophævelse.

Hvis en bosondringsbegæring tages til følge, vil alt der herefter indføres i ægteskabet være fuldstændigt særeje. Formålet med bosondring er altså at holde fremtidige erhvervelser udenfor formuefællesskabet og derudover give en ægtefælle mulighed for at sikre sin bodel, mens der stadig er midler i behold hos den anden ægtefælle, da ægtefællernes bodele deles mellem parterne ved en skilsmisse. I tilfælde, hvor en ægtefælle har misbrugt sin del af fællesboet betydeligt, vil der for den anden ægtefælle ved en skilsmisse være mulighed for at få et vederlag for det, der er mistet ved den formindskelse, der er sket af fællesboet.

Nyheder

  20. dec. 2011 - Teamet på DinRetshjælp.dk gør opmærksom på, at vi nu er ved at ændre hjemmesiden. Vi forventer at have en ny forbedret udgave af DinRetshjælp klar i starten af det nye år.

 1. nov 2009 - DinRetshjaelp.dk lanceret