For at søge om separation eller skilsmisse, skal I sende en anmodning til Statsforvaltningen, der hvor I bor. Hvis I ikke bor i samme region, er det valgfrit, hvilken statsforvaltning anmodningen sendes til, og hvis I ikke er enige om at skulle separeres eller skilles, skal anmodningen sendes til Statsforvaltningen i den region, den uenige ægtefælle bor i. Blanketter til separation eller skilsmisse kan findes på Statsforvaltningernes hjemmeside.

Separationsgrunde
Hvis du ikke længere ønsker at leve sammen med din ægtefælle, kan du søge om separation. En separation er en form for ”prøveskilsmisse”. En separation har i princippet de samme virkninger som en skilsmisse – dog er der den forskel, at ægteskabet ikke opløses ved en separation. Du har ikke mulighed for at indgå nyt ægteskab, så længe du er separeret. Hvis I ikke er enige i at blive skilt, skal I være separeret i 1 år før I kan blive skilt. Hvis i er enige, kan i blive skilt efter 6 måneders separation. Hvis du bliver separeret fra din ægtefælle, har I ikke længere formuefællesskab. Der skal altså foretages et skifte(link). Ligeledes ophører den gensidige forsørgelsespligt og arverettighederne. Du har en ensidig ret til separation, hvilket vil sige, at du kan blive separeret fra din ægtefælle, selvom han/hun ikke ønsker at blive separeret. Man behøver ikke at komme med nogen grund til, hvorfor man ønsker at blive separeret, men det er et krav, at hensigten er, at man rent faktisk vil ophæve samlivet. En separation er i princippet tidsubegrænset, hvilket altså vil sige, at du kan være separeret fra din ægtefælle, indtil den ene dør.

Der er mulighed for at ophæve en separation, hvis man har fortrudt og alligevel ønsker at fortsætte samlivet. Ved en samlivsgenoptagelse vil de førnævnte virkninger af separationen bortfalde og ikke have virkning for fremtiden.

Hvis du ønsker at genoptage samlivet med din ægtefælle og i vælger at flytte sammen igen, vil separationen bortfalde. Hvis der er alene er tale om et forsøg på at genoptage samlivet, vil separationen dog ikke være at anse som bortfaldet, hvis ægtefællerne flytter fra hinanden igen efter en kort periode. Din ægtefælle og du kan godt aftale at separationen skal bortfalde, selvom I ikke ønsker at flytte sammen igen, men der er ikke mulighed for at aftale, at separationen ikke skal bortfalde, selvom I genoptager samlivet. Det er et ret kompliceret område, da der kan opstå tvivl, om samlivet har været ophævet eller ej, hvis man vælger at blive separeret igen eller den ene ægtefælle dør. Der kan være uenighed mellem ægtefællerne eller arvingerne, da det kan have økonomisk betydning for alle parter, hvis det bevises, at separationen er bortfaldet på grund af en samlivsoptagelse.

Skilsmissegrunde
Skilsmisse kan opnås på grundlag af separation. Der er dog også mulighed for at blive skilt fra din ægtefælle på andet grundlag. Det koster et gebyr på 500 kroner for at statsforvaltningen behandler anmodningen om skilsmisse.

• Skilsmisse efter 1 års separation
Som før nævnt har enhver ret til at blive separeret fra sin ægtefælle. Når man har været separeret fra sin ægtefælle i 1 år, har man ret til skilsmisse. Det er et krav, at samlivet ikke har været genoptaget i perioden, da det vil betyde, at separationen er bortfaldet, og kravet om 1 års separation derfor ikke er opfyldt. Fristen regnes fra den dag separationen er bevilget. Dette gælder selvom dig og din ægtefælle har boet sammen efter separationen i en kort overgangsperiode.
• Skilsmisse efter 6 måneders separation
Hvis dig og din ægtefælle er enige om at blive separeret, er der mulighed for at blive skilt efter 6 måneders separation. Det er ikke et krav, at I er enige om alle de forskellige vilkår, der skal tages op ved skilsmissen – I skal bare være enige om grundlaget for skilsmissen. Det er ikke nødvendigt, at I har været enige om separationen, men I skal være enige om skilsmissen efter udløbet af 6-måneders-fristen. Ved beregning af fristen gælder de samme regler, som er nævnt ved skilsmisse efter 1 års separation.
• Skilsmisse uden forudgående separation
Du har mulighed for at blive skilt fra din ægtefælle uden forudgående separation, hvis en af flere betingelser er opfyldt.

Utroskab:
En af betingelserne er utroskab. Hvis du opdager, at din ægtefælle har været dig utro, og du kan bevise det, har du mulighed for at blive skilt, selvom I ikke har været separeret i 6 måneder eller 1 år forinden. Skilsmisse på baggrund af utroskab er udelukket, hvis du har været bevidst om, at din ægtefælle har været dig utro eller har givet samtykke til din ægtefælles utroskab. En anmodning om skilsmisse på baggrund af utroskab skal indgives senest 6 måneder efter, du bliver bevidst om din ægtefælles utroskab, og inden 2 år efter det er foretaget.

Vold:
Du har ret til øjeblikkelig skilsmisse, hvis din ægtefælle har udøvet vold af grovere karakter mod enten dig selv eller dine børn. Det er ikke et krav, at din ægtefælle er dømt for vold imod dig selv eller børnene, men det er dig, der skal bevise, at der har været tale om vold af grovere karakter.

2 års adskillelse:
Hvis dig og din ægtefælle ikke har boet sammen i 2 år på grund af uoverensstemmelser, har I ret til skilsmisse uden efterfølgende at skulle igennem en separationsperiode. Det er et krav, at der har været tale om en uoverensstemmelse, hvilket vil sige, at I ikke kan blive skilt, hvis adskillelsen har været på grund af et længere udlandsophold eller, hvis den ene ægtefælle har siddet i fængsel.

 
Allerede gift:

Hvis den ene af jer allerede er gift med en anden (bigami), har I også mulighed for at blive skilt uden forudgående separation.

 

Bortført fælles børn til udlandet:

Du har ret til skilsmisse uden forudgående separation, hvis den ene af jer har bortført jeres fælles barn/børn til udlandet.

For yderligere information omkring separation og skilsmisse, se www.statsforvaltning.dk, som har en rigtig god side om emnet.

Skifte i forbindelse med skilsmisse
Når dig og din ægtefælle skal skilles, er der mulighed for enten at skifte offentligt eller privat. Ved et skifte laver man en opgørelse over, hvad hver af ægtefællerne ejer og finder ud af, hvordan det skal deles. Man skal også være opmærksom på ved et skifte, om I har bestemt, at der er fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje, som får den betydning ved en skilsmisse, at det skal holdes helt uden for delingen af boet. Det resterende – fællesejet – skal deles mellem dig og din ægtefælle. Fællesboet skal deles lige mellem ægtefællerne. Der vil dog typisk være genstande, der hører til den ene ægtefælles bodel, som I ikke har købt sammen, men som stadig hører til fællesboet. Det vil også høre til den ægtefælles bodel, når man deler boet.

Der kan også være fælles gæld mellem ægtefællerne, som der skal laves en opgørelse over.
 

Her er omtalt de to former for skifte, man kan lave:  

Offentligt skifte
Et offentligt skifte laves af skifteretten. Der er mulighed for offentligt skifte, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. Ved et offentligt skifte, skal der betales en skifteafgift til statskassen på 2% af formuemassen, som skal betales kontant ved skiftets afslutning. Ved et offentligt skifte, bliver dig og din ægtefælles aktiver registreret og vurderet af skifteretten, og I skal også opgøre den gæld, som I mener, skal tages med i skiftet. De skal finde frem til Jeres nettobodele, som derefter skal deles lige mellem Jer. Hvis der er sket misbrug af rådigheden over den ene ægtefælles bodel inden skiftet er afsluttet, har den anden ægtefælle et vederlagskrav (en form erstatning for den forringelse, der er sket af bodelen).
Du har mulighed for at få fri proces, når du og din ægtefælle skal skifte.

Privat skifte
Langt de fleste vælger et privat skifte for at undgå alle de lovregler, der er i forbindelse med et offentligt skifte. Et privat skifte sker på baggrund af parternes individuelle aftaler.
Du har mulighed for at få fri proces, når du og din ægtefælle skal skifte.

Min mulighed for at opretholde et normalt hverdagsliv efter en skilsmisse
Det kan være svært at få hverdagslivet til at fungere normalt efter en skilsmisse. Samtidig skal man huske på, at det er en stor omvæltning, hvis man har børn, at mor og far lige pludselig ikke skal bo sammen mere. Der er mulighed for at få rådgivning, så man kan komme ordentligt igennem skilsmissen og samtidig få råd til, hvordan man skaber de bedste forhold for børnene, så de ikke bliver lige så påvirket af skilsmissen, og hvordan man opretholder et samarbejde, som kan gøre det nemmere for børnene at komme igennem.

Der er mulighed for at komme på kurser, hvor man undervises i at blive bedre til at kommunikere efter skilsmissen, hvilket både er til stor gavn for børnene og en selv. Disse kurser udbydes af Center for familieudvikling med støtte fra Familiestyrelsen.

PREP-kurser for skilte

Ægtefællebidrag
Ligesom man har en forsørgelsespligt under ægteskabet, kan man blive pålagt at betale ægtefællebidrag i en årrække efter en skilsmisse. Statsforvaltningen afgør spørgsmålet om bidragets størrelse og varigheden af det. Ved udmålingen af bidrag tages der stilling til, hvor stort behov der er for at modtage bidrag, hvilken mulighed den anden ægtefælle har for at betale bidrag, hvor langt ægteskabet har været og behovet for støtte til uddannelse og lignende. Der tages også stilling til, hvilken måde man har valgt at indrette sig i ægteskabet. Det vil altså få betydning, hvis I har valgt at leve således, at den ene ægtefælle har været hjemmegående og den anden har arbejde. Hvis I har de samme vilkår, vil der derfor typisk ikke være en bidragspligt.

Der kan også blive lagt vægt på om den ene ægtefælle er udlænding, da der i disse tilfælde er et større økonomisk behov, så man kan skabe sig en ny tilværelse i Danmark.

Hvis der er nye forhold, som gør, at du ikke længere mener, at din tidligere ægtefælle er berettiget til at modtage ægtefællebidrag fra dig – f.eks. en højere indkomst – skal dette meldes til Statsforvaltningen, som herefter tager stilling til, om der skal ske ændringer i bidraget. Bidraget bortfalder ved den ene ægtefælles død, eller hvis bidragsmodtageren bliver gift på ny.