Jeg mistrives

Hvis du ikke kan finde det du leder efter på internettet, så ring på 70 22 93 30 på alle hverdage mellem  kl. 09.00 og kl. 19.00, om fredagen dog kun til kl. 17.00 eller send en mail til: aarhus@socialeretshjaelp.dk, så vil vi se om vi i fællesskab kan finde den rigtige hjælp til dig herunder også undersøge hvilke rettigheder du har i forhold til årsagen til du mistrives fx hvis du ønsker at skrifte skole.

Mine forældre skændes meget og tit, så det går ud over mig og jeg bliver slået, hvad gør jeg?
I Danmark er psykisk og fysisk vold mod børn forbudt. Det betyder, at forældre, hverken må slå dig eller låse dig inde på dit værelse. Det er også psykisk vold, at opleve at en anden i familien bliver udsat for vold, f.eks. hvis din far slår din mor.

 

Alle børn har krav på at vokse op i en familie uden vold. Alle former for vold er omsorgssvigt. Det betyder, at du ikke behøver at finde dig i selv at blive slået eller behandlet dårligt, eller se på at andre i din familie bliver det.

 

Du kan få hjælp på flere måder. Hvis du vælger at fortælle, hvem du er og hvor du bor (vælger at være ikke-anonym), kan du kontakte din Kommune og bede om at tale med en sagsbehandler, som kan hjælpe dig.

 

Du kan også finde en anden voksen f.eks. din lærer, som du kan tale med og fortælle om det, du lever med i din familie. Så kan du sammen med den voksne tale om, hvad der skal ske. Den voksne kan også sige det videre til Kommunen, så du og din familie kan få hjælp.

 

Hvis du ikke er klar til at opgive din anonymitet (at fortælle hvem du er og hvor du ringer fra), kan du snakke med en rådgiver anonymt og gratis på Børnetelefonen på tlf.nr. 116 111. BørneTelefonen er åben alle dage fra kl. 11-23 året rundt. Hvis du synes det er nemmere at skrive om dine problemer, kan du enten skrive et brev til BørneBrevkassen eller chatte med en rådgiver på BørneChatten eller SMS på www.bornetelefonen.dk.

 

Børns Vilkår har også mulighed for at få en voksen til at hjælpe dig. Det sker gennem en såkaldt bisidder, som du kan læse mere om på www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Bisidder.
Jeg er under 18 år og ønsker at flytte hjemmefra, er det muligt?
Hvis du gerne vil flytte hjemmefra inden du bliver 18, så er det rent faktisk muligt. Dette kan enten skyldes, at du føler dig klar til det, eller at det måske ikke går så godt mellem dig og dine forældre.

 

Hvis du vælger at flytte hjemmefra selvom du er under 18 år, skal du kontakte din kommunes socialforvaltning. Socialforvaltningen kan nemlig hjælpe dig med at finde en god løsning, og fortælle dig om mulighederne for at flytte hjemmefra når du er under 18 år.

 

Hvis dig og dine forældre er enige om, at det ikke fungerer at have dig boende hjemme mere, så kan socialforvaltningen sørge for, at du får udbetalt den familieydelse (de såkaldte børnepenge), som din familie ellers får. Du kan også få råd og anden økonomisk hjælp fra socialforvaltningen.

 

Selvom du beslutter dig for at flytte hjemmefra, så betyder det ikke, at dine forældre ikke bestemmer over dig. De bestemmer over dig indtil du er fyldt 18 år uanset hvad. Det betyder også at det er dem der bestemmer om du kan flytte hjemmefra, vil de ikke give dig lov til dette skal du igennem en noget mere omfattende proces i samarbejde med din kommunes socialforvaltning.

 

Er det muligt at flytte skole, hvis jeg mistrives i skolen?
Det er muligt at skifte skole, hvis der ikke er andet der kan hjælpe på din mistrivsel. Men prøv først at snakke med de voksne og se, om i kan finde en løsning på problemerne.

 

Der er frit skolevalg i Danmark. Derfor har forældre som udgangspunkt ret til at flytte deres barn til en anden skole. Hvis skoleskiftet er inden for den samme kommunens skolevæsen, skal man kontakte skolen eller skoleforvaltningen.

 

I nogle kommuner klares et skoleskift direkte imellem den modtagende og afleverende skole – i andre kommuner sker der en sagsbehandling i forvaltningen, hvor den afleverende og modtagende skole udtaler sig til sagen.

 

Hvis den modtagende skole accepterer det, har forældrene ret til at få deres barn optaget på en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Hvis den modtagende skole har plads, og der ikke foreligger andre særlige grunde, der taler imod et skoleskift, så vil ønsket normalt blive opfyldt. Skoleskift kan også ske til en skole i nabokommunen, selvom man bliver boende i den oprindelige kommune.

 

Hvis forældrene ønsker at skifte til en privat skole eller anden skoleform, så meddeler man blot at ens barn udmeldes og begynder på den nye skole til en given dato. Det skal dog oplyses at det kan koste dine forældre penge at sende dig på en privatskole.

 

Hvis du beslutter dig for at skifte til en anden skole, så undersøg først, om den anden skole gør en indsats mod mobning. Alle skoler har pligt til at lægge deres antimobbestrategi på deres hjemmeside. Hvis den ikke ligger der, eller hvis den er meget mangelfuld, kan du kontakte skolen og bede om at få den uddybet. Der er nogle skoler, der gør en særlig indsats for at undgå mobning. Du kan se en liste over dem på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside, men dine forældre kan jo også tage hen på den skole, du gerne vil gå på, og høre, hvad de gør.
Er det muligt at flytte klasse, hvis jeg mistrives i min klasse?
Det kan desværre godt blive lidt vanskeligt at flytte klasse, da mange folkeskoleklasser er fyldte. Men dine forældre vil skulle tage kontakt til skoleledelsen, og ønske at du skal flytte klasse. Det er vigtigt at gøre det klar for skolelederen hvorfor ud ønsker at flytte klasse. Er det pga. dine lærer, bliver du mobbet eller er det fordi dine venner er i den anden klasse? Som regel er skolelederen god til at tage dit ønske med i overvejelserne og tage en beslutning ud fra hvad der vil være det bedste for dig og skolen.
Jeg er stukket af hjemmefra, hvor kan jeg sove og hvad skal jeg gøre?
Der kan være rigtig mange grunde til at man ønsker at stikke af hjemme fra, måske fordi du er ked af noget derhjemme eller i skolen. Det kan dog altid anbefales at man snakker med en voksen som man stoler på, da de ofte kan hjælpe en.

 

Hvis du er under 18 år kan du desværre ikke helt selv bestemme hvor du skal bo. Hvis du løber væk hjemmefra kan dine forældre melde dig savnet, og så er det politiets opgave at eftersøge og finde dig. Der er dog en anden mulighed som du kan benytte dig af, hvis du ønsker at komme væk hjemme fra, selvom du er under 18 år. Socialforvaltningen i kommunen kan nemlig hjælpe dig med at finde en god løsning, og fortælle dig om mulighederne for at flytte hjemmefra når du er under 18 år.

 

Hvis dig og dine forældre er enige om, at det ikke fungerer at have dig boende hjemme mere, så kan socialforvaltningen sørge for, at du får udbetalt den familieydelse (de såkaldte børnepenge), som din familie ellers får. Du kan også få råd og anden økonomisk hjælp fra socialforvaltningen.Selvom du beslutter dig for at flytte hjemmefra, så betyder det ikke, at dine forældre ikke bestemmer over dig. De bestemmer over dig indtil du er fyldt 18 år uanset hvad.

 

Det betyder også at det er dem der bestemmer om du kan flytte hjemmefra, vil de ikke give dig lov til dette skal du igennem en noget mere omfattende proces i samarbejde med din kommunes socialforvaltning. Vi kan anbefale dig at du kontakter børnetelefonen, som kan give dig vejledning over telefon, chat eller SMS.

 

Hvis du ikke er klar til at opgive din anonymitet (at fortælle hvem du er og hvor du ringer fra), kan du snakke med en rådgiver anonymt og gratis på Børnetelefonen på tlf.nr. 116 111. BørneTelefonen er åben alle dage fra kl. 11-23 året rundt. Hvis du synes det er nemmere at skrive om dine problemer, kan du enten skrive et brev til BørneBrevkassen eller chatte med en rådgiver på BørneChatten eller SMS på www.bornetelefonen.dk

 

Kontakt eventuelt børnetelefonen for yderligere information:
Min mor/far er lige død, hvem kan jeg snakke med og hvad skal der nu ske?
Sorg eller bekymringer skal deles – ellers vokser det sig alt for stort. Prøv derfor at finde nogen at dele sorgen med. Nogen gange er det rart at tale med nogen, som også savner den der er død. Men det kan også være rart at snakke med nogen, der ikke selv er kede af det på samme måde som en selv – måske en god ven eller en lærer?

 

Hvis du ikke har nogen i din omgangskreds du kan tale med om din sorg, her du flere steder du kan henvende dig.

Børn, unge og sorg

Organisationen Børn, unge og sorg hjælper børn og unge, der har en mor, far eller søskende der enten er alvorlig syg eller død. Det kan være en stor støtte at snakke med andre jævnaldrene, som kender til sorg. Her kan du få rådgivning eller måske komme i en sorggruppe, hvor du kan snakke med andre, der også har oplevet sorg. Her er både mulighed for individuelle samtaler, gruppesamtaler, et online forum, en brevkasse- og chatrådgivning. Du kan finde kontaktoplysninger på www.bornungesorg.dk. Forældre til børn, der har mistet, kan også henvende sig her.

 

Børnetelefonen

Børne Telefonen kan du helt anonymt og gratis tale eller skrive med en voksen rådgiver om lige, hvad du har lyst til. De voksne på BørneTelefonen sidder der for at hjælpe dig – lige meget om dine problemer er store eller små.

 

BørneTelefonens rådgivere har et godt kendskab til børn og deres problemer og passer BørneTelefonen i deres fritid uden at få penge for det. Du kan ringe til Børnetelefonen alle dage mellem kl. 11-23 året rundt på telefonnummer 116 111.

 

Børns vilkår

Børns vilkår har udarbejdet 5 gode råd hvis du har mistet en der står dig nær:
  • 1 – Spørg spørg spørg: Tanker og bekymringer vokser hvis man ikke fortæller det til nogen. Det er vigtigt, at du spørger, hvis du fx går og er bekymret for, om en der står dig nært er alvorlig syg. Selvom du er bange for svaret, kan fantasien ofte være værre end virkeligheden. Det kan give en stor lettelse at få vished – også selvom svaret er dårligt.Du skal også spørge selvom du er bange for at bekymre de voksne. Det er de voksnes opgave at tage hensyn til dig, og forklare dig, hvad der sker. Nogle gange er det også en hjælp for de voksne, at du viser, at du gerne vil tale om det der er svært. Tit er det også svært for dem at tale om.Hvis du synes, det er svært at få sagt, eller spørge ind til, så kan du evt. skrive det ned og give brevet til den voksne.

 

  • 2 – Lav ritualer for, hvornår og hvordan du tænker på den du savner
    Det er ok at savne og det er ok at være ked af det. Måske kan det hjælpe dig at lave nogle ritualer for hvordan og hvornår du tænker på den du savner. Her er et par idéer til hvordan du kan mindes en du savner:
    • Hør et særligt musiknummer eller se en særlig film, som minder dig om den du har mistet.
    • Tænd et lys eller snak lidt med den du savner inden du falder i søvn om aftenen.
    • Lav en mindebog med billeder af den, der er død eller med ting, som minder dig om den der er død.
    • Skriv et brev til den du har mistet og sig nogle af de ting, du gerne ville have sagt, mens han eller hun levede.

 

  • 3 – Giv dig selv en pause fra sorgenSelvom man har mistet en, der stod en meget nær, så behøver man ikke at være ked af det hele tiden. Det er helt i orden at tænke på noget andet. Det er ok at spille fodbold med vennerne eller ses med veninderne – også selvom den man savner lige er død.Det er meget forskelligt fra person til person hvordan man tackler sorg og hvordan det påvirker en. Der er mange måder at håndtere det på, og derfor er det heller ikke noget der er “forkert” eller “mærkeligt”.

 

  • 4 – Giv dig selv lov til at huske på både det gode og det dårligeHvis du kun tænker på de gode sider, af den du savner, kan det være, at du selv får svært ved at leve op til det perfekte billede af fx din mor, far eller søskende. Alle har gode og dårlige sider – det gør os til hele mennesker. Det er vigtigt at huske det hele menneske og ikke kun de bedste sider.Minder er vigtige og skal bæres med os gennem livet. Minderne hjælper dig med at huske, hvad afdøde har betydet for dig. Og selvom han eller hun ikke er her mere fysisk, så vil han eller hun altid have betydning for dig og være en vigtig del af dit liv.

 

  • 5 – Få hjælp til at komme tilbage til hverdagenHvis man lige har mistet fx sin mor, far eller søskende, så er der mange der ikke kommer i skole i et stykke tid. Det kan være svært at komme tilbage efter sådan en periode.Det kan være en god idé at aftale med din lærer, hvordan dine klassekammerater skal have at vide, hvad der er sket. Det er lærernes opgave at hjælpe til med, at hverdagen bliver så god som muligt i skolen.Dine venner vil sikkert reagere meget forskelligt. Nogen vil prøve at muntre dig op, mens andre måske prøver at undgå dig, fordi de ikke ved hvad de skal gøre og sige.Det er meget forskelligt hvad man har brug for, så hjælp dine venner med at være gode venner, ved at fortælle dem, hvordan du har det og hvad du gerne vil have. Fx kan du sige, at du ikke har brug for at blive trøstet, men at du har brug for at være ked af det en gang i mellem. Du kan også sige, at det er dejligt, når de tager dig med til sjove oplevelser, da det kan hjælpe dig til at tænke på noget andet.Voksne kan også synes, det er svært, hvad de skal sige eller gøre – så de kan også have brug for, at du giver dem et praj om hvad du gerne vil have. Måske kan du tænke over, om der er nogle voksne du kan snakke med – fx en moster, onkel eller bedsteforælder. Måske kan I sammen dele minderne og sorgen. Det kan for mange være rart.

 

Jeg har fået at vide at jeg er adopteret, hvordan kan jeg finde mine rigtige forældre?
Som adopteret kan du søge oplysninger om dine oprindelige forældre. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan dine adoptivforældre søge på dine vegne.

 

Hvor du eller dine adoptivforældre skal henvende dig, afhænger af, om du er adopteret ved national eller international adoption, altså om du er adopteret fra Danmark eller fra udlandet.

 

National adoption

Hvis du er adopteret fra Danmark, kan du søge oplysninger om dine oprindelige forældre hos personregisterføreren i dit fødesogn (det sogn, hvor din fødsel blev registreret). Her kan du bede om en udskrift af ministerialbogen, som vil indeholde navne, fødselsdatoer og fødselssogne for dine oprindelige forældre. I udskriften står der også, om du er adopteret. du kan finde dit sogn på www.sogn.dk. Med oplysningerne om dine oprindelige forældre kan du derefter henvende dig til kommunens folkeregister og få oplyst, om de stadig er i live, og hvor de bor.

 

International adoption

Hvis du er adopteret fra udlandet, kan du søge oplysninger om dine oprindelige forældre hos den adoptionsformidlende organisation, der har formidlet adoptionen.

 

Hvis du ønsker at se din adoptionssag, skal du sende en ansøgning og en kopi af din dåbsattest til den myndighed, der har udfærdiget adoptionsbevillingen. Der kan være oplysninger i adoptionssagen, du ikke kan få lov til at se. Det kan for eksempel være, hvis dine oprindelige forældre har bortadopteret andre børn. Straffeattester vil også blive undtaget, uanset om disse er rene eller plettede.

 

Ved anonyme adoptioner har den oprindelige slægt (for eksempel forældre eller søskende) ikke krav på oplysninger om adoptivbarnet eller adoptivforældrene. Hvis Ankestyrelsen modtager en henvendelse fra den oprindelige slægt, vil styrelsen dog kontakte den adopterede, hvis han eller hun er myndig.

 

Hvis den adopterede ikke er myndig, vil styrelsen rette henvendelse til adoptivforældrene: Du kan læse mere på Ankerstyrelsens hjemmeside.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver mobbet i skolen?
Hvis du bliver mobbet i skolen, er det en god ide at tale med en voksen om det. Det er aldrig din egen skyld, hvis du bliver mobbet. Og det er meget svært selv at gøre noget ved det. Derfor skal du bede om hjælp hos de voksne. Det kan være din klasselærer eller en af de andre lærere, skolelederen, sundhedsplejersken eller skolepsykologen. De skal høre på dig og prøve at hjælpe dig. Du kan også bede dine forældre om at tale med nogen på skolen. De kan altid bede skolelederen om et møde, og så skal han eller hun sætte tid af til en snak og prøve at finde en løsning.

 

Det er vigtigt, at du er bevidst om, hvor din grænse går, og hvad der ikke er i orden. Der findes ikke en egentlig lov mod mobning. Men der findes flere love og bekendtgørelser, som skal sikre, at der arbejdes mod mobning og for trivsel på landets skoler og dagtilbud. Det drejer sig om Undervisningsmiljøloven og Dagtilbudsloven. I begge love bliver det slået fast, at alle børn har ret til et godt fysisk og psykisk miljø, der fremmer udvikling og læring.

 

Et godt psykisk miljø kan for eksempel være, at ingen bliver mobbet, at alle får den hjælp, de har brug for, og at du kan være glad for at gå i skole eller fritidsordning.

 

Et godt fysisk miljø kan for eksempel være, at toiletterne på skolen eller i fritidsordningen er rene, at borde og stole er gode at sidde på, og at der er frisk luft, så du ikke får ondt i hovedet.

 

Skolens antimobbestrategi

Siden august 2009 har det stået i loven, at alle skoler skal lave en antimobbestrategi, der skal beskrive, hvordan man undgår mobning på skolen. Strategien skal indeholde retningslinjer for, hvordan der opnås god trivsel på skolen, og et godt psykisk undervisningsmiljø, hvor elever og lærere respekterer hinandens forskelligheder. Din skole har altså en strategi for, hvad der skal gøres, hvis der er elever, der ikke har det godt på grund af mobning. Det er derfor vigtigt, at du siger det til din lærer, hvis du ikke trives, for der vil hurtigt kunne sættes ting i gang, så du kan få det bedre.

 

5 gode råd hvis du er udsat for mobning

  • 1 – Sig det til en voksen: 

Det er vigtigt, at du snakker med en voksen, hvis du eller andre bliver udsat for mobning. Nogle problemer er så alvorlige, at du ikke selv kan løse dem.

Hvis man bliver udsat for mobning, er det alvorligt, og så skal man have hjælp af en voksen. Hvis du ikke kender en voksen, du har lyst til at snakke med, kan du starte med at fortælle om dine oplevelser til en god ven eller veninde. Måske kan din ven eller veninde hjælpe dig med at finde en voksen, som du kan betro dig til. Og måske kan I sammen bede om hjælp.

Nogle gange har de voksne ikke opdaget mobningen, og derfor er det vigtigt, at du siger det til dem, så de kan hjælpe med at stoppe den. ALLE børn har ret til et godt skoleliv, hvor de trives – og det er de voksnes ansvar. Derfor er det vigtigt, at du fortæller om mobningen. Måske kan det også være rart at tale med nogen om det.

Tip: Sig til din lærer, at du gerne vil tale med ham, når han har tid. På den måde sikrer du dig, at din lærer ikke skal skynde sig videre til en anden aftale, men at han rent faktisk har tid til at snakke med dig, så I sammen kan finde ud af, hvad I skal gøre.

Uanset om du kan finde en voksen, du har lyst til at tale med eller ej, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111.

 

  • 2 – Du skal ikke finde dig i det

Mobning er aldrig noget, man bare skal lære at leve med – det kan og skal stoppes. Det hjælper ikke at ignorere det. Det er aldrig ens egen skyld, hvis man bliver mobbet! Måske tænker du: “Det er også, fordi jeg er så kedelig” eller “Jeg går ikke i smart tøj som de andre”. Men det er ikke kun dem, der ser ud på en særlig måde, eller dem der er mere generte eller mere hidsige end andre der bliver mobbet.

Man kan blive mobbet med alt, og måske er det netop fordi, man bliver mobbet, at man bliver mere stille eller mere hidsig. Det er ikke der bliver mobbet der er noget i vejen med, det er det fællesskab man er en del af, der ikke fungerer som det skal.

I nogle situationer tror dem der mobber, at det bare er drilleri for sjov. Men hvis du føler at du kan, er det vigtigt, at du siger fra, når noget går over dine eller andres grænser.

 

  • 3 – Få hjælp af en ven

Mange børn fortæller, at det hjælper, hvis en af de andre i klassen eller skolen tør at sige fra eller viser, at de gerne vil være sammen med den, der bliver mobbet. Måske har du en ven, der kan hjælpe dig ved at sige til dem der mobber, at de skal stoppe, fordi det ikke er sjovt.

Det kan føles svært, og din ven er måske bange for at blive til grin eller selv at blive mobbet. Men som regel er det nemmere, når I er to, der sammen prøver at stoppe mobningen. Din ven kan vise dem der mobber, at det ikke er sejt at mobbe ved fx at lade være med at grine, når de mobber, eller stille sig ved siden af dig, og dermed vise, at han/hun støtter dig og ikke vil være med til det. Du kan også være vennen der hjælper en anden.

Tænk på hvor sejt det er, hvis I sammen kan være med til at stoppe mobningen!

 

  • 4 – Husk: det er hele klassens problem

Det er ikke kun den der bliver mobbet, som synes det er ubehageligt. Ofte er det hele klassens trivsel det går ud over, hvis der er mobning i klassen. Mange børn er rigtig kede af at gå i en klasse, hvor der er dårlig stemning, og der altid er nogen der er kede af det. Det er ikke rart, når alle er på vagt overfor hinanden og er bange for at blive den næste, der bliver mobbet.

Selvom man ikke er direkte med i mobningen, eller de konflikter der er i klassen, så påvirkes man af den stemning, der er i klassen. Derfor er det vigtigt, for alles bedste, at stoppe mobningen. Hvis der foregår mobning i klassen, så er der noget galt i den måde, I er sammen på – og det skal de voksne hjælpe jer med at lave om på.

 

  • 5 – Sig det igen

Rigtig mange af dem, som ringer til BørneTelefonen på grund af mobning, fortæller at de har sagt det til klasselæreren og ofte også forældrene. Det betyder dog ikke altid, at mobningen stopper. Selvom det ikke hjalp første gang, må du ikke give op – måske skal de voksne bare høre det flere gange, før de får gjort noget ved det. Nogle gange ved de voksne ikke lige, hvad de skal gøre, og håber, at mobningen vil gå over af sig selv. Det gør det ikke, og derfor er det vigtigt, at du siger det til de voksne igen!

Det er altid de voksne, som har ansvaret for at hjælpe børn og unge, der bliver mobbet. Dine forældre kan altid kontakte ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og få gode råd til, hvordan de kan hjælpe.

 

Børnetelefonen

BørneTelefonen kan du helt anonymt tale eller skrive med en voksen rådgiver om lige, hvad du har lyst til. De voksne på BørneTelefonen sidder der for at hjælpe dig – lige meget om dine problemer er store eller små. BørneTelefonens rådgivere har et godt kendskab til børn og deres problemer og passer BørneTelefonen i deres fritid uden at få penge for det.

Børnebisidder

En børnebisidder fra Børns Vilkår er et gratis tilbud til dig, som er barn eller ung, og som har brug for en, der kan støtte dig, når du skal til møder i kommunen eller hos andre myndigheder. En børnebisidder er en voksen med et godt kendskab til lovgivningen og børns rettigheder, som sikrer, at du bliver hørt, og at dine rettigheder bliver respekteret.

 

Bisidderkorpset

Bisidderkorpset kan kontaktes mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15 på 35 55 55 59 – husk at spørge efter bisidderkorpset. Du kan også ringe eller SMS’e til BørneTelefonen eller skrive til BørneChatten, hvor en frivillig rådgiver vil kunne hjælpe dig videre. Du kan altid bare starte med at fortælle om dine problemer, og hvis du har lyst og er klar til det, kan du fortælle hvem du er, og så vil en bisidder kontakte dig hurtigst muligt.

Se mere på Børnetelefonens hjemmeside.

Må jeg selv bestemme hvad jeg skal bruge mine egne penge på?
Der er forskellige muligheder for at have egen økonomi, når du er under 18 år.
  • Hvis du ikke får lommepenge, kan du tjene dine penge selv på et fritidsarbejde når du er fyldt 13 år.
  • Dine forældre bestemmer, hvor meget du skal have i lommepenge. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget de har råd til at give dig, men også af, hvad, de synes, er rimeligt. Du har ikke krav på lommepenge.
  • Du har lov at tjene dine egne penge, fra du fylder 13 år, men kun i begrænset omfang. Du må kun lave forskelligt lettere arbejde og højst arbejde 12 timer om ugen i de perioder, hvor du går i skole.
  • Hvis du er fyldt 15 år og er gået ud af 9. klasse, må du have almindeligt erhvervsarbejde i almindelig arbejdstid, det vil sige om dagen. Men kun hvis dine forældre giver dig lov.

 

Familieydelse

Dine forældre modtager en familieydelse fra staten, fra du bliver født, til du bliver 18 år. Det er penge, som skal bruges på dig – til tøj, mad, udgifter til institution eller fritidsaktiviteter osv. Pengene bliver udbetalt til den af dine forældre, der har forældremyndigheden over dig.

 

Under normale omstændigheder kan du ikke selv få pengene udbetalt. Men der er nogle få tilfælde, hvor det offentlige skønner, at det vil være bedst for dig, hvis du selv får pengene. Det gælder for eksempel, hvis du er flyttet hjemmefra med dine forældres tilladelse. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om du selv må få familieydelsen udbetalt.

 

Penge du har fået i gave

Du kan selv bestemme over de penge eller gaver, som du får – også selvom du er under 18 år. Hvis du for eksempel har fået nogle penge i fødselsdagsgave eller i konfirmationsgave, kan du normalt selv bestemme, hvad du vil bruge dem til. Og det du køber for pengene – for eksempel en Ipod – kan du selv vælge at sælge igen, hvis du vil. Du skal derfor ikke have tilladelse fra dine forældre til at bruge de penge, du har fået forærende.

 

Det gælder dog ikke, hvis du har fået pengene til et bestemt formål. Får du for eksempel 200 kr. af onkel Otto til din fødselsdag med besked om at købe en bog, må du kun bruge pengene til en bog.

&nbsp

I meget sjældne tilfælde kan dine forældre få myndighederne til at godkende, at det altid er dine forældre, der skal bestemme, hvad dine penge må bruges til. Men det kan kun ske, hvis du ellers vil bruge pengene på noget, som ikke er godt for dig.

 

Penge du selv har tjent (løn)

Hvis du tjener penge ved et fritidsarbejde, inden du bliver 15 år, kan du som udgangspunkt ikke selv bestemme, hvad din løn skal bruges til. Først når du er fyldt 15 år, kan du selv bestemme over din løn. Du behøver ikke længere dine forældres tilladelse til at købe tøj, musik eller andet. Du kan også selv bestemme, om du vil låne de penge, du har tjent, ud, og du kan selv bestemme, om du vil forære dem væk.

 

Når du er blevet 15 år, kan du selv bestemme, hvad du vil bruge de penge du selv tjener til. Du må dog kun bruge, de penge du har, for du må ikke stifte gæld, hvis du er under 18 år. Snyder du med din alder, kan du risikere at skulle betale erstatning.
Min mor/far er psykisk syg og hun/han skræmmer mig nogen gange, hvad skal jeg gøre?
Hvis du har det svært derhjemme og du oplever at du ikke har en voksen at tale med eller støtte dig, kan det være rigtig svært. Det kan også være at du kun oplever at der bliver lyttet til dine forældre og at du ikke bliver taget alvorligt når du fortæller andre voksne at du har det svært derhjemme. Har du oplevet noget lignende, har du måske brug for en børnebisidder.
Hvad er en børnebisidder?
En børnebisidder hos Børns Vilkår er et gratis tilbud til dig, som er barn eller ung, og som har brug for en voksen, der kan støtte dig, når du skal til møder i kommunen.

 

En børnebisidder er en voksen med et godt kendskab til lovgivningen og børns rettigheder, som kan rådgive og vejlede dig gennem et sagsforløb. Børnebisidderen tager med og støtter dig til møder i kommunen eller hos andre myndigheder og sikrer, at du bliver hørt, og at dine rettigheder bliver respekteret.
En børnebisidder kan hjælpe dig, hvis du ikke har nogen voksen, du stoler på, eller kan hjælpe dig med din situation. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre, hvis du har det rigtig svært derhjemme, og vi hjælper dig med selve kontakten til kommunen og de forskellige møder, der er med kommunen og andre myndigheder.

 

Børns Vilkårs børnebisiddere arbejder for at sikre, at du bliver taget alvorligt, og at beslutningerne, der træffes af kommunen og andre myndigheder, tager udgangspunkt i dine ønsker, og hvordan du oplever situationen.

 

Børnebisidderne er neutrale, hvilket vil sige, at børnebisidderen udelukkende er her for at hjælpe dig. Børnebisidderen kender systemet og har kendskab til lovgivningen og dine rettigheder. Det er ikke børnebisidderen som træffer beslutningerne, men hjælper dig med, at du får fortalt din historie og kæmper for, at beslutningerne tages på baggrund af dine oplevelser og ønsker.

 

Kontakt Børns Vilkår eller Børnetelefonen

Du kan enten selv kontakte Børns Vilkår eller bede en voksen om at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. De kan kontaktes mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15 på 35 55 55 59.

 

Du kan også ringe til BørneTelefonen på telefonnummer 116 111 mellem kl. 11-23 alle dage året rundt. Her kan du tale anonymt og gratis med en af deres frivillige rådgivere, som vil hjælpe dig videre.

 

Hvis du synes at det er svært at ringe ind og fortælle om dine problemer kan du i stedet forskrive til BørneChatten på www.bornetelefonen.dk. Her kan du altid bare starte med at fortælle om dine problemer, og når du er klar til det, kan du fortælle hvem du er, og så vil en bisidder kontakte dig hurtigst muligt.

 

Foreninger der hjælper pårørende til en psykisk syg

Det kan være du får behov for at tale med andre der ved hvordan det er at have forældre der er psykisk syge. Der findes flere foreninger som hjælper pårørende til en psykisk syg, hvor man f.eks. kan tale med andre voksne eller unge der kender til det at have kontakt med en psykisk syg. Her kan du få rådgivning til, hvordan du håndterer hverdagen, når den er ved at brase sammen. En håndsrækning, som kan hjælpe dig og give dig redskaber til de udfordringer, du møder som pårørende til en psykisk syg.

 

Se mere på bedre psykiatris hjemmeside: www.bedrepsykiatri.dk
Må mine forældre godt bestemme at jeg skal på efterskole?
Som udgangspunkt er det dine forældre der bestemmer over din skolegang, og hvor du skal gå i skole. Når du er under 18 år har dine forældre forældremyndighed over dig, dvs. at de kan træffe afgørelse om overordnede forhold i deres barns daglige liv. Valget af skole falder ind under begrebet afgørelser om overordnede forhold i barnets daglige liv og kan derfor træffes af den af forældrene, hos hvem barnet bor.

 

Efter 7. klasse kan elever fortsætte undervisningen på en ungdoms- og efterskole. De fleste efterskoler har dog kun 9. og 10. klasse. Efterskolerne er kostskoler, hvor man bor og spiser, mens man går på skolen. I de fleste tilfælde er der 100 til 150 elever på en efterskole, og man har mere kontakt med lærerne og personalet end på en almindelig skole.
Undervisningen og opholdet følger skoleåret. Man kan være på efterskolen i et til fire år.

 

I nogle familier er det en tradition, at de unge tager på efterskole. For andre er det et tilbud, der giver mulighed for at komme hjemmefra i en periode og opleve et større fællesskab med andre unge, end man kan have på en almindelig skole. Ud over undervisningen er der en række fælles arrangementer på skolen, også i weekender.

 

Der er ca. 240 ungdoms- og efterskoler. Det er frie skoler med egen bestyrelse. De tilbyder almen undervisning med mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Desuden har de fleste skoler deres eget tilbud. Fx kan musik eller sport spille en hovedrolle i undervisningen.

 

Man kan få oplysninger om efterskolernes tilbud i Efterskolernes Sekretariat eller på den enkelte skole.
Se mere på: www.efterskole.dk
Hvad skal jeg gøre hvis jeg vil på efterskole, men mine forældre har ikke råd?
Undervisningen på en efterskole er gratis, men man skal betale en del af udgifterne ved opholdet og udgifter til særlige arrangementer, fx udlandsrejser. Staten giver et tilskud til opholdet. Den enkelte efterskole bestemmer selv prisen, og man kan søge om tilskud i kommunen. I nogle tilfælde anbefaler kommunen selv, at en ung kommer på efterskole.

 

Den samlede egenbetaling er det beløb, der skal betales, når man fra skolepengene (ugepris, indmeldelsesgebyr, evt. ekstraudgifter til rejser eller tøj) har fratrukket elevstøtte fra staten.ElevstøtteEfterskolen ansøger på elevens/forældrenes vegne Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om statslig elevstøtte. Elevstøtten beregnes på grundlag af husstandsindkomsten 2 år før skolestart. Indkomstgrundlaget er den personlige indkomst efter AM bidrag med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, som beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2.
Indkomstgrundlaget bliver reduceret for hvert barn under 18 år som har folkeregisteradresse i husstanden ekskl. barnet der skal på efterskole.

 

Hvis barnets forældre er separeret eller ikke gift med hinanden, og har de forskellig folkeregisteradresse og forskellig bopæl ved kursets begyndelse, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som eleven bor sammen med (folkeregisteradresse) eller senest har boet sammen med samt denne forældres eventuelle samlever.

 

Hvis en forælder eller samlever dør i støtteperioden, eller hvis en forælder får bevilling til separation eller skilsmisse, indberetter skolen dette til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som så foranlediger nyt støttebeløb beregnet.

 

Individuel supplerende støtte

Der kan søges om individuel supplerende støtte udover den almindelige statslige elevstøtte.Skolerne modtager hvert år en pulje fra staten. Denne pulje er øremærket til at hjælpe forældre, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold.

Den individuelle supplerende støtte skal søges på den efterskole hvor dit barn skal gå.

Det er skolen, der afgør til hvem og med hvilket beløb, der kan ydes hjælp til nedsættelse af egenbetalingen.

Når du har fundet de skoler du er interesseret i, kan du på efterskole.dk’s prisberegning, se hvor meget du skal betale for dit efterskoleophold. NB: Der kan ikke søges SU (Statens Uddannelsesstøtte) til efterskoleophold.

 

Hvis du har spørgsmål til beregningen, kan du ringe til Efterskoleforeningen på 33 12 86 80 eller sende en mail til info@efterskoleforeningen.dk

Se mere på: www.efterskole.dk

Bliver der kigget på karakter når man skal starte på en ungdomsuddannelse?
Når du afslutter 9. Klasse, tager du folkeskolens afgangsprøve, FSA, som skal være bestået for at du kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Derudover skal du være erklæret uddannelsesparat.
Adgangskrav til STX, HHX og HTX (efter 9. klasse):
  • Du skal have fulgt undervisningen i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk)
  • Du skal aflægge folkeskolens afgangsprøve i de bundne prøvefag, samt de fag som Undervisningsministeriet udtrækker

Adgangskrav til STX, HHX og HTX (efter 10. klasse):

  • Du skal have aflagt prøve efter 9. klasse i de bundne og udtrukne fag
  • Du skal efter 10. klasse aflægge enten 10. klasses prøve eller folkeskolens afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik

Adgangskrav til HF:

  • Du skal have afsluttet 10. klasse
  • Du skal aflægge 10. klasses prøve (mundtlig og skriftlig) i dansk, engelsk og matematik
  • Du skal herudover have aflagt prøve efter 9. eller 10. klasse i fysik/kemi samt tysk/fransk (hvis det blev udtrukket)
Hvordan finder jeg ud af hvilken uddannelse jeg skal på efter folkeskolen?
Når du er færdig med folkeskolen, kan du vælge imellem et væld af ungdomsuddannelser – uanset om du kan klare en uddannelse på egen hånd, eller du har brug for ekstra støtte i dit uddannelsesforløb.
Du kan vælge imellem flere forskellige gymnasiale eller erhvervsuddannelser.

 

Erhvervsuddannelse

En erhvervsuddannelse er for dig, der har lyst til at bruge både hoved og hænder, og afprøve det du lærer med det samme. Du kan vælge imellem mere end 100 erhvervsuddannelser fordelt på 12 indgange. Uddannelserne veksler mellem skole- og praktikperioder og er derfor tæt på det, du kan opleve på en arbejdsplads

 

Gymnasial uddannelse

En gymnasial uddannelse er for dig, der har lyst til læse videre på en videregående uddannelse – og som interesserer dig for viden og fordybelse. Du kan vælge imellem fire forskellige gymnasiale uddannelser. Uddannelserne har en del fag til fælles, samt fag der er specifikke for den enkelte uddannelse. De forskellige gymnasiale uddannelser du kan vælge imellem er:
  • STX – det almene gymnasium,
  • HTX – højere teknisk eksamen,
  • HHX – højere handelseksamen og
  • HF- højere forberedende eksamen.
  • Der findes desuden en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, EUX. Her får du både et svendebrev og et gymnasialt eksamensbevis. Der er dog ikke så mange forskellige skoler der tilbyder denne uddannelse.

Se mere på: http://www.genvej.nu/www.ug.dk

Hvor kan jeg finde nogle at tale med om mine problemer?

Børns Vilkår og Børnetelefonen

Børns vilkår har en telefonisk rådgivningslinje, du kan ringe til, hvis du har problemer af den ene eller anden slags. Du kan ringe helt anonymt, og det står ikke på din telefonregning, at du har ringet til Børnetelefonen. Du kan ringe mandag til torsdag 12 til 21 og fredag 12 til 19 Børnetelefonen tlf: 116 111

 

Du kan også sende en mail til Børns Vilkårs børnebrevkasse. Du kan skrive dit brev direkte på siden, og her kan du også se, hvad andre har skrevet. Børns Vilkår har også en børnechat, hvor du kan chatte med en rådgiver.

 

Cyberhus

Et online værested med chatrådgivning, brevkasse, cyperforum. Udspringer af organisationen Ungdommens vel. www.cyberhus.dk

 

Foreningen Sex & Samfund

På foreningen Sex og Samfunds hjemmeside kan du læse om, hvad organisationen laver, finde pjecer om seksualoplysning samt links og telefonnumre til rådgivning og vejledning om sex. www.sexogsamfund.dk

 

Girltalk

Rådgivning fra unge til unge. På hjemmesiden er der information og gode råd om problemer mange piger møder. Der er chat og mulighed for at maile de frivillige medarbejdere på girltalk. Chatten er åben mandag til fredag fra 19-21. www.girltalk.dk

 

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

Landsforeningen giver støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse samt til deres familie og andre pårørende. Man kan skrive eller ringe anonymt til rådgivningen. www.spiseforstyrrelser.dk

 

Livslinien

På Livslinien kan du få råd og vejledning, hvis du har tænkt på at begå selvmord, eller hvis du synes at livet er meget svært. Du kan også finde nummeret på deres telefonrådgivning. www.livslinien.dk

 

Psykisk 1. hjælp

Historier og rådgivning til unge om psykiske kriser, mobning, familie, misbrug, dødsfald, seksualitet, vold, handicap, sygdom, kærlighed. Det er Ungdommens Røde Kors, som har udviklet hjemmesiden. www.dennis-rk.dk

 

Tabuka

En forening for tidligere anbragte, der arbejder for at forbedre vilkårene for børn og unge, som er anbragt udenfor deres families hjem eller unge, som har haft en opvækst som anbragt barn. www.tabuka.dk

 

Unge & sorg

Unge & Sorg tilbyder støtte til unge, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. Du kan skrive til brevkassen, i chatten eller ringe og tale med andre unge, der kender til kriser og sorg. www.ungeogsorg.dk

 

Ventilen

Ventilen Danmark er et ung-til-ung projekt som hjælper ensomme unge mellem 15 og 25 år, gennem mødesteder i København, Odense, Roskilde, Aalborg, Esbjerg, Århus, Kolding, Herning og Hillerød. Desuden debatter med fokus på ensomhed blandt unge. www.ventilen.dk

 

Bedre psykiatri

Bedre psykiatri er et tilbud til alle, der kender et menneske med en psykisk sygdom. Hvad end det er som forældre, søskende, ven, ægtefælle, barn eller kollega. http://www.bedrepsykiatri.dk/
Jeg er ked af noget, jeg ikke kan tale med mine forældre om. Hvad gør jeg?
Det kan være svært, at fortælle det til nogen, når man er ked af det. Måske er du bange for at begynde at græde, eller måske er du bange for hvad, der sker med den voksne, hvis du siger det til nogen. Det er dog vigtigt, at du siger, hvad det er du oplever. Det kan være en skolelærer eller en pædagog i din institution som du taler med, men du kan også ringe til nogen, og fortælle hvordan du har det – også uden at du behøver at fortælle hvem du er.

 

Du kan for eksempel ringe på Børnetelefonen på tlf. 116 111, eller du kan ringe til din egen kommune og spørge efter en rådgiver til børn. Så kommer du til at tale med en voksen, der er vant til at tale med børn som dig, og som kan hjælpe dig, eller som måske bare kan lytte til dig, hvis det er dét du gerne vil.

 

Det vigtigste er, at du siger det til nogen, og ikke går rundt alene og er ked af det.

 

Hvis det føles for svært at tale om, kan du med fordel skrive med en rådgiver, som kan hjælpe og give dig gode råd. BørneChatten er en anonym rådgivning, hvor der sidder voksne klar til at læse hvad du har at skrive og svare på dine spørgsmål. Normalt er der åbent alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11.00 til kl. 19.00.

 

Du kan derudover finder Børnetelefonens hjemmeside.