Det er en dejlig tid, når man vælger at flytte sammen eller at blive gift. Mange glemmer dog, at samliv og ægteskab kommer med forskellige rettigheder og pligter. F.eks. arver I automatisk efter hinanden, når I bliver gift, I har pligt til at forsørge hinanden, og I skal dele jeres ting, hvis I går fra hinanden. Er I derimod samlevende, arver I ikke automatisk efter hinanden, og den, der har købt jeres ting, kan tage tingene med sig, hvis I går fra inanden. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål inden for ægteskab og samliv. Du skal være opmærksom på, at de nedenstående svar kun er vejledende, da der er tale om generelle svar. Svaret kan derfor være anderledes i din konkrete situation.
Der er en række betingelserne, der skal være opfyldt, før det er muligt for jer at indgå ægteskab. Det er jeres bopælskommune, der undersøger, om I opfylder ægteskabsbetingelserne.
Det er nu muligt for to parter af samme køn at indgå ægteskab. Det betyder, at det ikke længere er muligt at indgå et registreret partnerskab.
Ægteskabsbetingelserne:
Hvis I er samlevende, og I ikke har indgået ægteskab, kan det have betydning for dig på en lang række områder.
Arv:
Hvis I ikke er gift, vil du ikke modtage del af din samlevers arv, medmindre du er nævnt i hans/hendes testamente. Hvis I derimod har indgået ægteskab, vil du automatisk være berettiget til en del af arven.
Ægtefællebidrag/underholdsbidrag:
Hvis I ikke er gift og ophæver jeres samliv, kan ingen af jer blive pålagt at betale bidrag til den anden part. Ophæver I som ugifte samlevende jeres samliv, er det dog muligt at få tildelt et kompensationskrav. Dette kræver, at den part, der kræver kompensationskravet, har bidraget økonomisk til parternes fælles udgifter i en sådan grad, at den anden parts formue derved er blevet væsentligt forøget, og det er et spørgsmål, som retten skal tage stilling til. Derudover er det selvfølgelig muligt for jer som ugifte samlevende at aftale, at der skal betales et bidragslignende beløb jer imellem. Som hovedregel skal disse aftaler være indgået i forbindelse med samlivsophævelsen, hvis de skal anses for værende gyldige. Er I derimod gift, vil I kunne blive pålagt en bidragspligt.
Økonomi:
Når man indgår ægteskab, opstår der automatisk fælleseje/delingsformue mellem ægtefællerne, medmindre andet er aftalt i form af en ægtepagt. Fælleseje/delingsformue betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og erhverver under ægteskabet er fælleseje/delingsformue. Fælleseje/delingsformue betyder ikke, at I ejer alt i fællesskab – det betyder derimod, at I hver beløbsmæssigt ejer halvdelen af jeres samlede aktiver. Dette kommer særligt til udtryk i forbindelse med en skilsmisse, hvor jeres aktiver skal deles. Er I alene samlevende, og dermed ikke gift, påvirker jeres samliv ikke jeres økonomiske forhold. I bevarer hver jeres fulde rådighed over jeres ejendele og vigtigst af alt – I skal ikke dele jeres ejendele ved samlivets ophør.
Forældremyndighed:
Er I ugifte samlevende og venter I barn, vil manden i forholdet kunne anses som fader til barnet og få del i forældremyndigheden, hvis han og moderen skriver under på en erklæring om, at begge parter sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. En sådan erklæring kaldes en ”Omsorgs- og ansvarserklæring”. Erklæringen kan I finde på personregistrering, og erklæringen skal sammen med fødselsanmeldelsen indsendes eller afleveres til det kirkekontor i det sogn, hvori moderen har adresse, senest 14 dage efter fødslen. Erklæringen er gyldig, selvom I som forældre ikke bor sammen.
Som udgangspunkt hæfter du ikke for din ægtefælles gæld. Dette gælder også, selvom I har fælleseje/delingsformue. Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle med sin egen formue for sine egne gældsforpligtelser, uanset om disse er opstået før eller under ægteskabet. Ved ægtefællens egen formue forstås dennes bodel, det vil sige dennes andel af fællesejet/delingsformuen, og dennes eventuelle særeje.
Undtagelser
Der findes dog en række undtagelser, hvor du alligevel hæfter for din ægtefælles gæld:
Nedenstående undtagelser gør sig kun gældende såfremt aftalen er indgået INDEN den 1/1 2018
Som udgangspunkt råder du over din formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter ægteskabets indgåelse. Der gælder dog en række undtagelser:
Undtagelser, hvis aftalen er indgået EFTER den 1/1 2018:
Særlige bemærkninger, hvis aftalen er indgået FØR den 1/1 2018:
De tidligere betegnelser “fælleseje” og “formuefællesskab” er blevet erstattet af ordet “delingsformue”
Når ægteskab indgås, indtræder der automatisk en delingsformue, medmindre andet er aftalt i form af en ægtepagt. Delingsformue betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet indgår i delingsformuen og skal deles ligelidt ved skifte. Der er ikke tale om, at I ejer alt i fællesskab, men alene at I hver beløbsmæssigt ejer halvdelen af jeres samlede aktiver. Delingsformuen kommer særligt til udtryk i forbindelse med en skilsmisse, hvor jeres aktiver skal deles ved en bodeling.
Delingsformue betyder altså ikke, at i ejer aktiverne sammen. Det at eje noget sammen hedder i stedet “sameje“. Da der ikke er tale om sameje, vil de aktiver, I indfører i ægteskabet høre til jeres bodel ved en skilsmisse. Det vil sige, at I ved en bodeling har fortrinsret til disse aktiver. Sameje vil kunne komme på tale, hvis I køber et aktiv i fællesskab, for eksempel hvis I begge skriver under på skødet til et hus. Ved sameje ejer I hver en ideel anpart af aktivet, og ingen af jer har derfor fortrinsret til aktivet ved en bodeling.
De tidligere betegnelser “fælleseje” og “formuefællesskab” er blevet erstattet af ordet “delingsformue”
Når ægteskab indgås, indtræder der automatisk en delingsformue, medmindre andet er aftalt i form af en ægtepagt. Delingsformue betyder, at alt hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet indgår i delingsformuen og skal deles ligelidt ved skifte. Der er ikke tale om, at I ejer alt i fællesskab, men alene at I hver beløbsmæssigt ejer halvdelen af jeres samlede aktiver. Delingsformuen kommer særligt til udtryk i forbindelse med en skilsmisse, hvor jeres aktiver skal deles ved en bodeling.
Delingsformue betyder altså ikke, at i ejer aktiverne sammen. Det at eje noget sammen hedder i stedet “sameje“. Da der ikke er tale om sameje, vil de aktiver, I indfører i ægteskabet høre til jeres bodel ved en skilsmisse. Det vil sige, at I ved en bodeling har fortrinsret til disse aktiver. Sameje vil kunne komme på tale, hvis I køber et aktiv i fællesskab, for eksempel hvis I begge skriver under på skødet til et hus. Ved sameje ejer I hver en ideel anpart af aktivet, og ingen af jer har derfor fortrinsret til aktivet ved en bodeling.
Ved indgåelse af ægteskab opstår der automatisk fælleseje/delingsformue mellem ægtefællerne. Dette udgangspunkt kan blandt andet fraviges i form af en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale, der regulerer formueforholdene under et ægteskab.
Hvis I i stedet ønsker særeje i forbindelse med jeres ægteskab, kan I aftale dette i en ægtepagt. Ægtepagten skal være skriftlig og underskrevet af jer begge, før den er gyldig. Tinglysning af ægtepagten er også et gyldighedskrav.
Særeje kan også være bestemt på anden vis, for eksempel i form af et testamente eller et gavebrev.
Forskellige former for særeje
Skilsmissesæreje:
Skilsmissesæreje karakteriseres ved, at ved død behandles jeres formue som fælleseje/delingsfomue, mens jeres formue under ægteskabet og i tilfælde af separation og skilsmisse behandles som fuldstændigt særeje.
Fuldstændig særeje:
Ved fuldstændig særeje forstås, at jeres formue på intet tidspunkt sammenblandes. Det vil sige, at I både ved skilsmisse og død tager hver jeres aktiver med ud af ægteskabet uden ligedeling.
Kombinationssæreje:
Det er muligt for jer at aftale, at der under ægteskabet består skilsmissesæreje, mens der ved død er fuldstændig særeje for en af jer, for eksempel den længstlevende.
Det er muligt alene at aftale genstandsbestemt særeje, dvs. at det aftales, at det alene er en eller flere nærmere specificerede genstande, der er særeje.
Særsumseje:
Særsumseje er karakteriseret ved, at et bestemt beløb af en ægtefælles formue skal være dennes særeje. En sådan aftale kan angå hele formuen, men også kun bestemte aktiver.
Derudover kan I, som tillæg til alle særejeformer, aftale, at særejet kun skal angå bestemte aktiver og ikke hele formuen.
En ægtepagt er en mulighed for dig, hvorved du kan sikre din formue for eksempel i tilfælde af en skilsmisse. På den måde skal du ikke dele din formue, hvis du og din ægtefælle ophæver jeres ægteskab.
Det kan derfor være en fordel at lave en ægtepagt, hvis du har aktiver, du ønsker, der skal tages særligt hensyn til. Det kan for eksempel være aktiver af personligt værdi eller aktiver af stor økonomisk værdi. Hvis du har en virksomhed, kan det også være en fordel at lave en ægtepagt.
Det er både muligt at aftale særeje for specifikke genstande eller for hele din formue. Det er også muligt alene at aftale særeje for den del af din formue, du har opbygget inden ægteskabets indgåelse, ligesom det er muligt at aftale, at der alene skal være særeje i tilfælde af skilsmisse og død.
Hvis du har en stor gæld og mange kreditorer, kan en ægtepagt også være en fordel, da du på denne måde kan sikre din ægtefælles formue mod dine kreditorer.
En ægtepagt kan indgås både før og efter indgåelse af ægteskab.
Mere indhold er på vej