Juridisk rådgivning

Alle retshjælpsorganisationer tilbyder gratis juridisk rådgivning, men der kan være forskel på, hvad de forskellige retshjælpsorganisationer kan hjælpe med – der kan være individuelle forskelle på fokusområder og kompetencer. Nogle retshjælpsorganisationer har specifikke retsområder, som de tilbyder hjælp og rådgivning indenfor, mens andre har et bredere arbejdsområde.

Det er derfor vigtigt at holde sig for øje hvilken type retshjælp, der er tale om og det er vigtigt, at du undersøger om den retshjælp, du henvender dig til, tilbyder rådgivning på det område, der er relevant for dig. Du kan undersøge det respektive rådgivningstilbud inden du retter henvendelse ved at ringe, skrive eller undersøge retshjælpsorganisationens hjemmeside. Du kan derudover finde en liste over retshjælpsorganisationer HER.

Der kan der være forskel på, hvordan du skal henvende dig, og hvor omfattende en hjælp, du kan modtage, alt efter hvilken retshjælp du henvender dig til. Det er også forskelligt, hvilke målgrupper retshjælpsorganisationerne henvender sig til samt hvilke typer af medarbejdere du vil komme i kontakt med. Alt det kan du læse mere om ved at gå ind på de forskellige retshjælpsorganisationers hjemmesider.

Hvem kan få hjælp hos en retshjælp?

Alle borgere kan uanset indkomst og bopæl modtage gratis og anonym juridisk rådgivning på trin 1 vedrørende ethvert retsspørgsmål.

Om der også tilbydes sagsbehandling på trin 2 og 3, afhænger af den enkelte retshjælpsorganisation (da ikke alle rådgivningstilbud tilbyder sagsbehandling på trin 2-3) samt om du opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces. Det er derfor en god idé at medbringe en oversigt over dine økonomiske forhold, fx lønsedler, årsopgørelse og lignende. Det vil gøre det lettere for rådgiveren at se, om du kan få sagsbehandling. Du kan læse om betingelserne for at få fri proces under Advokat. Hvis du opfylder betingelserne for fri proces lam du altså modtage udtømmende rådgivning og sagsbehandling.

 

Indtægtsgrænsen for fri proces fastlægges efter retsplejelovens § 325 hvert år af justitsministeren og er i 2014:

  • 299.000 kr. for enlige
  • 380.000 kr. for par.

Disse beløb forhøjes med 52.000 kr. pr. barn under 18 år, som i overvejende grad forsørges af personen/parret, der ansøger om fri proces.

 

Der er flere forskellige henvendelsesmuligheder, blandt andet telefonisk, personligt og skriftligt. Derudover tilbyder enkelte steder chat- og webcamrådgivning. Enkelte retshjælpsorganisationer udfører ydermere opsøgende retshjælp i f.eks. fængsler og/eller på udslusningspensioner, boformer, væresteder m.m. De tilbudte henvendelsesformer afhænger af den pågældende retshjælpsorganisation, hvilket man kan læse mere om på de enkelte organisationers hjemmesider.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Når du kontakter en retshjælpsorganisation, vil rådgiveren spørge ind til, hvilke problemer, du ønsker hjælp til. Hvis du ikke helt er klar over præcis, hvad du skal have hjælp til, men blot at du står med et problem, kan rådgiveren være dig behjælpelig med, at finde frem til den konkrete problemstilling. Du skal ikke være bekymret for at spørge om hjælp, for rådgiverne er godt klar over, at det kan være svært at bede om hjælp og at få sat de helt rigtige ord på, hvad éns problem præcist er. Hvis du møder personligt frem, er det en god idé at medbringe papirer, der kan være relevante for din sag, så rådgiveren kan se dem. Tag hellere for mange papirer med, end for få. Hvis det viser sig, at retshjælpsorganisationen ikke kan hjælpe, kan rådgiveren hjælpe dig med at undersøge, hvem der så kan hjælpe dig.

 

Retshjælpsorganisationerne tilbyder primært mundtlig juridisk rådgivning. Nogle retshjælpsorganisationer tilbyder også juridisk sagsbehandling. Eksempler på juridisk sagsbehandling kan være:

  • at kontakte offentlige myndigheder eller modparter
  • at skrive en klage over en afgørelse
  • at skrive en ansøgning om en ydelse

Den hjælp, du får fra den retshjælpsorganisation, du kontakter, afhænger af de informationer, du oplyser, og dine egne forudsætninger. Nogle mennesker har brug for, at retshjælpsorganisationen overtager sagen og står for al kommunikation til fx offentlige instanser, og andre har blot brug for eksempelvis vejledning i, hvordan en ansøgning eller en klage skal formuleres. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, hvilken hjælp den retshjælpsorganisation, du overvejer at henvende dig til, tilbyder, og om det er nok til dit behov.

 

Der er ingen faste retningslinjer for, hvilke sager du kan få gratis retshjælp til. Det skyldes, at retshjælpsorganisationerne som udgangspunkt selv bestemmer, hvilke typer opgaver de vil hjælpe med, og i hvilket omfang de vil hjælpe. Som hovedregel kan du få retshjælp til alle sager, der drejer sig om forhold i dit privatliv, som fx:

  • lejeretlige sager
  • forbrugerretlige sager
  • socialretlige sager
  • familieretlige sager
  • udlændingeretlige sager
Hvor kan jeg finde en retshjælpsorganisation?

Der findes 26 godkendte retshjælpsorganisationer, der primært henvender sig til borgere under indtægtsgrænsen for fri proces samt 10 godkendte retshjælpsorganisationer, der primært henvender sig til socialt udsatte borgere eller andre specifikke målgrupper. Hertil kommer tre retshjælpsorganisationer eller retshjælpsorienterede projekter, der ikke støttes af Civilstyrelsen.

 

Langt de fleste af retshjælpsorganisationer er beliggende i landets universitetsbyer (København, Odense, Aarhus og Aalborg). Der findes dog også retshjælpsorganisationer i andre byer.

 

Du kan finde en af landets retshjælpsorganisationerHER.

Hvad kan jeg ikke få hjælp til?

Hvilke sager, du kan få hjælp til, vil varierer fra retshjælp til retshjælp. Visse typer sager kan du dog normalt ikke få hjælp til. Det gælder fx spørgsmål omkring:

  • erhvervsretlige forhold, herunder selskabsret mv.
  • køb og salg af fast ejendom
  • udfærdigelse af diverse juridisk bindende dokumenter, fx testamenter, skøder, ægtepagter og gældsbreve.

Enkelte retshjælpsorganisationer tilbyder dog alligevel hjælp i disse sager. Er du i tvivl, kan du altid spørge den enkelte retshjælpsorganisation eller læse nærmere på deres hjemmeside.

Hvem er tilknyttet retshjælpsorganisationerne?

Der er flere forskellige slags juridiske medarbejdere der varetager rådgivningen ved de forskellige retshjælpsorganisationer, der er både jurastuderende, jurister, advokater, beneficerede advokater og advokatfuldmægtige. Det er primært frivillige, der arbejder i retshjælpsorganisationerne.