FAQ Bank / Pengeinstitut

Alle borgere i Danmark behøver en bank til brug for deres daglige økonomi. Banken modtager indbetalinger fra virksomheder og offentlige instanser. Indbetalingerne bruges derefter til betaling af dine faste udgifter, som fx husleje, vand, varme, transport mm. Grunden til, at alle skal have en konto i en bank, er, at det i Danmark ikke er muligt at modtage løn som en kontant afregning. Dette skyldes, at regeringen på den måde mindsker muligheden for sort arbejde, da alle transaktioner fra virksomheder til borgeren kan følges elektronisk.

Alle borgere skal have en konto, der bliver kaldt en NemKonto. Denne benyttes af alle offentlige myndigheder i forbindelse med udbetalinger, hvad enten det er overskydende skat, boligstøtte, børnebidrag eller overførselsindkomst. Nedenfor kan du læse mere om hvad din bank kan og ikke kan hjælpe med:

Hvordan får jeg mine penge ud af banken?
Som udgangspunkt benyttes en stor del af de faste indtægter til betaling af dine faste udgifter, men derudover skal der være til de daglige indkøb. Når du skal have kontanter ud af banken, kan det ske, ved at du møder personligt op i banken og hæver de penge, der skal bruges. I dag er der ikke mange, der har kontanter på sig, da man i stedet benytter kort til betaling i forretningerne.

 

Kreditkort

Ved et kreditkort trækkes købssummen ikke fra din konto, umiddelbart efter at indløser, typisk Nets, har fået oplysninger om transaktionen. Hvor lang tid der går, før beløbet bliver trukket på din konto, vil afhænge af den aftale, som du har med dit pengeinstitut. Fx kan det være aftalt, at du ved udgangen af hver kalendermåned betaler for månedens køb på kortet. Det kan også aftales, at du ud over løbende måned har en ekstra måneds kredit.
Eksempler på kreditkort er MasterCard.
Man kan ikke få kreditkort, hvis man står i RKI.

 

Debetkort

Ved et debetkort trækkes købssummen fra din konto, umiddelbart efter at indløser, typisk Nets, har modtaget oplysninger om transaktionen. Debetkort er ofte knyttet til en bankkonto. Dankort er et eksempel på et debetkort. Flere banker tilbyder en særlig form for debetkort, et såkaldt saldokontrolkort. Ved sådanne debetkort bliver det undersøgt, før du handler, om der er penge nok på din konto til at dække købssummen. Er der ikke det, afvises transaktionen.

Eksempler på saldokontrolkort er MasterCard debet, Maestro og Visa Electron.

Hvis man står i RKI, kan man anmode om et af disse kort, banken er dog ikke forpligtet til at udstede et debetkort.

Hvad er en Nemkonto?
En NemKonto er en almindelig bankkonto, som alle offentlige myndigheder samt de fleste arbejdsgivere bruger, når de skal udbetale penge til dig. Kontoen bliver matchet med dit cpr-nummer, således at det sikres, at pengene udbetales til rette person. Du kan kun have én NemKonto.
Har alle ret til en NemKonto?
Alle borgere har som udgangspunkt ret til en NemKonto, medmindre banken har en saglig og individuel begrundelse for at sige nej. Begrundelsen skal gives skriftligt samt med en vejledning om dine klage muligheder. En saglig og individuel begrundelse kan for eksempel være truende/anstødelig adfærd i banken eller en mistanke om fx hvidvaskning af penge, mens det ikke er tilstrækkeligt, at du skylder penge til en række kreditorer, herunder også eventuelt din tidligere bank eller er registreret i RKI.

 

Dog kan banken nægte at lave en NemKonto til dig, hvis du allerede har en NemKonto i en anden bank. Hvis dette sker, skal du opsige din NemKonto hos den anden bank, inden du kontakter den nye bank igen.
Hvorfor kan jeg ikke få en NemKonto med det samme?
Opretter din nye bank ikke en NemKonto med det samme, kan det skyldes, at banken vil undersøge risikoen for blandt andet hvidvaskning. Derfor kan du godt risikere at blive sendt hjem igen uden en NemKonto, men at du så skal returnere til banken igen et par dage senere, hvor de så vil have oprettet en NemKonto eller give dig et begrundet afslag.

 

Skriftlig begrundelse

Hvis en bank nægter at oprette en NemKonto, uden at du får en individuel og saglig begrundelse, bør du i første omgang bede banken om en skriftlig begrundelse, samt bede om navnene på dem, du har talt med. Hvis du optræder anstødeligt eller truende ved besøget i banken, kan dette bruges som en saglig og individuel begrundelse for at nægte at oprette kontoen.
Hvorfor behøver jeg et NemID og hvordan får jeg det?
Når en borger benytter sig af bankens ydelser, vil dette for det meste ske via internettet, hvorfor det er nødvendigt at have en NemID-adgang. NemID-adgangen kan bestilles via internettet på www.nemid.dk, hvilket kræver et gyldigt pas eller kørekort.

 

Har du ikke adgang til internettet, kan du møde personligt op på borgerservicecenteret, medbringende legitimation og få udleveret en NemID-adgang.

 

Fra i år skal alle borgere have en NemID, da alle offentlige instanser kun sender breve og lignende til din elektroniske postkasse, der kun kan ”åbnes” ved hjælp af NemID.
Hvad kan en bank hjælpe med?
En bank kan benyttes til alle de daglige gøremål og tilbyder en række ydelser og produkter, der er med til at gøre dagligdagen lettere. En række af produkterne er kort beskrevet:

 

Indlånskonto

En indlånskonto er en helt almindelig konto i et pengeinstitut, hvor du kan have dine penge stående, og som du bl.a. kan anvende til at få indbetalt løn eller offentlige ydelser på.Udlånskonto
En udlånskonto er det samme som et lån. Dette kan fx være en kassekredit, som er tilknyttet en af dine kontoer.

 

Netbank

Netbank tilbydes til kunderne for at få dem til selv at udføre en del af bankens arbejde. Har du en konto i en bank, vil du kunne få en netbank, så du kan have et øget overblik over din økonomi. Man kan bestille netbank på bankens hjemmeside. Hvis man benytter flere banker, vil man kunne have flere netbanksaftaler.

 

Budgetkonto

En budgetkonto er en ekstra lønkonto til dig, hvor du kan tilmelde dine BetalingsService-aftaler og betale girokort fra. Hvis du ønsker det, kan banken oprette en fast månedlig overførsel til kontoen, eller du kan selv indsætte penge efter behov.

 

BetalingsService/PBS

PBS står for ‘Pengeinstitutternes BetalingsService og er generelt set førende leverandør i Danmark inden for elektroniske betalingsløsninger. Du kan tilmelde sig de forskellige funktioner, hvorefter du fx vil kunne få betalt dine regninger automatisk. På denne måde er du sikker på, at dine regninger bliver betalt til tiden.
Koster det noget at betale regninger via banken?
Banken tager et gebyr, hvis du kommer ind og vil have betalt en regning. Dette gebyr er forskelligt bankerne imellem. Du kan i stedet vælge at betale dine regninger over din netbank eller PBS, hvor det som udgangspunkt er gratis.
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg skal låne penge?
Du har forskellige muligheder for at låne penge i banken i form af enten en kassekredit eller et lån:

 

Kassekredit

Kassekredit er den dyre løsning, men samtidig det nemmeste at få. Der er forholdsvis høje renter på kassekreditter, men fordelen er, at du kun betaler renter på det beløb, der er brugt på kreditten. Hvis du fx har en kassekredit på 50.000 kr., og du kun har trukket de 25.000 kr, så betaler du kun renter af de 25.000 kr. og ikke af det fulde beløb.

 

Lån

Lån er en billigere løsning en kassekredit, det skyldes, at banken foretager en konkret vurdering af, om du kan få lånet. På den måde har banken en større sikkerhed for at få sine penge igen, og derved er renten lavere. Sikkerhed og rente hænger sammen.
Hvorfor kan det være svært at samle lån i banken?
Det er kun muligt at få samlet din gæld fra flere forskellige kreditorer, hvis der er banker eller kreditinstitutter, der er interesserede i at låne dig det samlede beløb.

 

Om du kan få samlet din gæld i banken, afhænger derfor af din kreditværdighed. Din kreditværdighed defineres ud fra din betalingsevne, betalingsvilje og risikoen fra udefrakommende forhold, som du ikke selv har indflydelse på som fx arbejdsløshed, skilsmisse, uarbejdsdygtighed mv.
Hvorfor vil banken ikke låne mig penge/give mig kredit?
Banken er en virksomhed, som skal tjene penge på sine kunder ligesom alle andre. Banken hjælper dig derfor kun, hvis den kan se en mulighed for at tjene penge uden at påtage sig betydelig risiko. Banken er derfor ikke et sted, hvor du kan få hjælp, hvis du kommer i økonomiske vanskeligheder.
Hvorfor vil banken ikke dele vores lån, hvis vi ikke længere skal være sammen?
Hvis man har oprettet et lån sammen med en tidligere samlever eller ægtefælle, så kan det være meget svært at få delt lånet i banken. Det skyldes, at banken hellere vil have to, der skyldes på ét fælles lån, end to,der skylder på hver deres lån. Det skyldes, at den ene måske har evnen til at betale af på sit lån, og den anden ikke har. I den situation vil bankens risiko blive forøget, hvorfor den modsætter sig, at lånet opdeles.
Hvorfor skal vi tegne en forsikring for at få et lån?
Mange banker kræver, at der tegnes en forsikring, samtidig med at et lån etableres, det er en livsforsikring, der dækker det tab, banken risikerer at få, hvis du skulle dø. Der er tale om en livsforsikring, der både dækker bankens tab, men såfremt lånet er nedbragt så vil det overskydende beløb blive udbetalt til dine arvinger.

 

Forsikringen giver på den måde mulighed for, at din samlever kan komme videre i livet med den forsikring, selvom du dør – og at du selv kan komme videre, hvis din samlever dør. Dertil kan nævnes, at den slags livsforsikringer, er en god og billig måde at sikre sig selv og hinanden på.
Kan banken opsige mine lån?
Når du låner penge i en bank, fremgår det af lånevilkårene, om lånet kan opsiges, herunder også i hvilke tilfælde det er muligt. Som udgangspunkt kan banken opsige dit lån til øjeblikkelig indfrielse, hvis der er tale om fx misligholdelse af afdragsordninger.

 

Det ses ikke så ofte, at banken kræver at få indfriet lånet før den aftalte tid, men det kan ske, hvis du ikke overholder de indgåede aftaler, eller hvis du bliver registreret i RKI.
Kan banken ændre renten på mine lån og kreditter?
Når banken skal fastsætte renten på et lån eller en kredit, vurderer den, hvor stor en risiko banken løber, og hvor høj en pris du så skal give for at kunne låne pengene. Når lånet oprettes, kan renten ændre sig, hvis du bliver vurderet til at være en dårlig betaler, evt. hvis du blive registreret i RKI. Renten på lånet kan også ændre sig opad eller nedad, hvis den almindelige rente i samfundet stiger eller falder.
Hvad sker der, hvis jeg får overtræk eller ikke betaler på mit lån?
Hvis du ikke overholder de aftaler, du har indgået med banken, vil banken igangsætte en rykkerprocedure. Når rykkerproceduren igangsættes, vil du modtage breve, hvor der står, at du skal bringe forholdet i orden, samt at der er pålagt et rykkergebyr.

 

Inkasso

Hvis forholdet ikke bliver bragt i orden som skrevet i rykkerne, vil sagen blive sendt til inkasso. Når det sker, bliver dine lån og kreditter opsagt til øjeblikkelig indfrielse.

 

Fogedretten

Hvis du ikke indbetaler det, du skylder, ender du med at blive indkaldt til en fogedret, hvor banken kan gøre udlæg i de ting, du ejer.
Hvordan forhandler jeg med min bank?
At gå i banken kan efterhånden sidestilles med at gå på kræmmermarked – der skal forhandles benhårdt om priserne, og det handler om at udvise godt købmandskab.

 

Det kan derfor ofte godt betale sig for dig at forsøge at forhandle dig til bedre priser eller vilkår i din bank. Her kommer derfor en lille guide til, hvordan du gør dette nemmest og mest effektivt. Guiden kan også bruges, hvis du ønsker at forhandle dig til udvidelse af kredit eller lån.

 

Guide til forhandling

For at være i en god forhandlingssituation kræver det selvfølgelig at banken anser dig som en god kunde, men hvordan defineres dette? Her kommer et par korte facts:

 

  • Gode bankkunder er typisk kunder med et stort forretningsomfang – her ses primært på, om kunden har store udlån, banken kan tjene på, eller om kunden har store indlån, som investeres – gerne i investeringsforeninger eller på pensionsprodukter, da dette giver en pæn indtjening.
  • Kravet kan også opfyldes, ved at banken forventet gode forretningsmuligheder på sigt. Dette vurderes primært ud fra, om kunden er ung og i gang med en uddannelse – jo højere uddannelse des bedre, da kunden så formentlig vil få en højere løn og dermed større forretningspotentiale.
  • Gode bankkunder betaler til tiden og har aldrig overtræk på deres konti. Dette krav kan dog lempes en smule for studerende, da deres økonomi forventes forbedret på sigt.
  • Gode kunder er selvsagt dem, som ikke giver tab. Så folk med gode stabile job, som over flere år har vist, at de kan styre deres økonomi, er i kombination med de øvrige ovenstående krav i høj kurs.

 

Forberedelse til forhandling

Når du skal forhandle med din bank, bør du være godt forberedt og gøre dit hjemmearbejde ordentligt – Du bør derfor følge disse guidelines:

  • Undersøg, hvad du betaler i renter for alle dine kreditfaciliteter, og hvad du får i rente for dine indlån, samt hvilke gebyrer du har betalt det seneste år.
  • Undersøg din banks priser – de skal være tilgængelige via bankens hjemmeside. Mange banker har et prisspænd, du kan derfor se, hvor i spændet du ligger. I nogle banker er der forskel på prisen, i forhold til hvilket segment du tilhører. Undersøg derfor, hvilket segment du er i, og hvad der skal til for at skifte til et bedre segment.
  • Når du har undersøgt, hvad du betaler i dag og hvad din egen bank kan tilbyde, bør du undersøge, hvad andre banker kan tilbyde – dette gøres nemmest via www.mybanker.dk
  • Når du har undersøgt, hvad andre banker kan tilbyde, kan du med fordel kontakte nogle af disse og få et tilbud på skrift. – Dette kan bruges over for din nuværende bank til at presse prisen.
  • Hvis din nuværende bank ikke kan tilbyde dig lige så gode priser, kan du overveje at benytte dig af tilbuddet fra en af de andre banker.

Det er faktisk nemt at skifte bank, den nye bank ordner det hele, du skal blot skrive under på, at den skal flytte dit engagement, så klarer banken resten.

 

Du kan læse mere om, hvordan du skifter bank, under punktet ”Hvordan skifter jeg bank”

Hvad betyder modregning?
Modregning betyder, at banken må tage en del af det, der står på dine konti, til at dække, hvad du skylder banken. Den andel, som banken må tage, er ikke et fast beløb, men en vurderingssag.
Kan banken modregne en konto med minus, hvis jeg har en konto med penge på?
Hvis du har gæld til din bank, og du ikke betaler, hvad du skylder, kan banken have modregningsret. Der er dog nogle forudsætninger, som skal være opfyldt:

 

Kravene skal bestå mellem de samme to parter:

Banken kan ikke nedbringe din gæld ved at modregne i din ægtefælles indlånskonti, da ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, selv om de har fælleseje. Det samme gør sig gældende, hvis I blot er samlevende. Samtlige filialer af samme bank betragtes som én samlet enhed, og udlån i én filial kan derfor modregnes med indlån i en anden filial, så længe begge konti tilhører dig.

 

Kravene skal være afviklingsmodne:

Kun forfaldne tilgodehavender må modregnes, og banken må derfor ikke overføre indlån som afbetalinger på kassekredit, boliglån og lignende, så længe du overholder indgåede afdragsaftaler. Banken kan dog opsige et udlån til indfrielse med kort varsel, og således skabe sig et forfaldent tilgodehavende. Dette sker dog i praksis meget sjældent for privatkunder, så længe indgåede afdragsaftaler overholdes, men det er ofte brugt over for erhvervskunder.

Der skal levnes dig så meget, at du har det nødvendige til dit og din families underhold:

Det vil sige, at når du har modtaget din løn/pension/kontanthjælp eller anden indkomst, skal der levnes dig så meget, at du kan betale din husleje (inkl. el, vand og varme) og mad. Du kan dog ikke blot overføre alt til en budgetkonto for at undgå modregning, idet der alene skal være penge til din husleje (inkl. el, vand og varme) og mad.

 

Der kan ikke modregnes i visse øremærkede konti:

Har du indsat et beløb på en budgetkonto, hvor huslejen betales med en PBS-aftale, eller på en terminskonto, der benyttes til terminsbetalinger, kan banken ikke bruge et indestående til modregning, idet det vil bevirke, at du kommer i restance med din husleje- eller terminsbetalinger.

 

Andre typer øremærkede konti er alle typer af pensionskonti og pensionsopsparinger, fx i form af livrente, aldersopsparing, kapital- og ratepension, indeks- og selvpensioneringskonti.

Hvad gør jeg hvis banken har modregnet, og der ikke er nok til mit og min husstands underhold?
Der henvises til nedenstående spørgsmål, som beskriver, hvordan du klager over din bank. Du skal sende din klage på et særligt klageskema, som kan findes på Pengeinstitutankenævnets hjemmeside: www.pengeinstitutankenaevnet.dk.

 

Klageskemaet skal udfylde, udskrives og sendes med almindelig post. Det koster 200 kr., som du får tilbage, hvis du får medhold i sagen.
Har det nogen betydning, hvis jeg er registeret som dårlig betaler i forhold til banken?
Hvis du allerede er kunde i en bank, kan det være en god idé at få talt med banken om din situation hurtigst muligt. Det skal du gøre for at få fortalt banken, hvorfor du er kommet i RKI eller Debitor Registret, samt hvordan problemet kan løses. RKI eller Debitor Registret er registreret, hvor dårlige betalere bliver registreret.

 

Vurderer banken, at dens risiko øges, kan der ske ændringer i dine daglige bankforretninger, hvilket kan være alt fra en tættere opfølgning til at inddrage dine kreditkort og nægte betalingsserviceaftaler.

 

Hvis du vil skifte til en anden bank og er registreret i RKI eller Debitor Registret, så kan den nye bank nægte dig et dankort eller andre kreditkort. De fleste banker vil ligeledes afvise at tilmelde betalingsserviceaftaler til kontoen, da disse kan medføre overtræk, som kan føre til tab for banken.
Hvordan klager jeg over min bank?
  • Ønsker du at klage over noget i din bank, skal du henvende dig i den bankfilial, hvor du hører til.
  • Hvis det ikke løser dit problem, har du mulighed for at henvende dig til den klageansvarlige i din bank. Lovgivningen sikrer dig, at der i alle banker er en klageansvarlig. Den klageansvarlige hjælper dig i tvister mellem dig og banken. Du kan få oplyst i din bankfilial, hvem der er den klageansvarlige, det fremgår også af bankens hjemmeside.
  • Kan du heller ikke finde en løsning sammen med den klageansvarlige, har du mulighed for at klage til Pengeinstitutankenævnet.
Hvad er en klageansvarlig i en bank, og hvordan finder jeg denne i min bank?
Det fremgår af hver enkelt banks hjemmeside, hvem der er klageansvarlig. Når du søger efter ”Klageansvarlig”, bliver du ledt det rigtige sted hen.
Hvordan klager jeg til den klageansvarlige i min bank?
På bankens hjemmeside søger du efter ”Klageansvarlig”, og så kommer der en vejledning, der kan variere lidt fra bank til bank. Der vil være et link, som du kan bruge til at klage.
Hvad kan jeg klage over til pengeinstitutankenævnet – og hvordan?
Pengeinstitutankenævnet behandler klager over danske og færøske banker og deres datterselskaber fx finansieringsselskaber, men ikke for ikke bankers realkreditselskaber eller forsikringsselskaber, da der er to særlige ankenævn for dem. Pengeinstitutankenævnet behandler også klager over danske filialer af udenlandske banker.

 

Hvad kan du klage over?

Du kan klage, hvis din klage drejer sig om et privat kundeforhold. Din klage skal vedrøre en konkret formueretlig tvist, der handler om et økonomisk krav. Ankenævnet behandler ikke klager over generelle forhold f.eks. en banks markedsføring eller ansattes opførsel.

 

Klageskema

Du skal sende din klage på et særligt klageskema, som kan findes på Pengeinstitutankenævnets hjemmeside HER. Klageskemaet skal udfylde, udskrives og sendes med almindelig post. Det koster 200 kr., som du får tilbage, hvis du får medhold i sagen.
Hvordan skifter jeg bank?
Det er faktisk nemt at skifte bank, du skal blot henvende dig i den bank, du ønsker at skifte til, og medbringe oversigt over alle dine konti og kontonumre samt gyldig billedlegitimation i form af pas eller kørekort. I den nye bank udfyldes en overførselsanmodning, som du skal underskrive, så ordner banken resten.

 

Hvis du ikke har gyldig billedlegitimation i form af pas eller kørekort, skal du medbringe to andre typer af legitimation, hvoraf den ene type skal indeholde CPR-nummer, dette kan være to af følgende:

 

  • Dåbs- eller navneattest
  • Sundhedskort (sygesikringskort)
  • Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra SKAT
  • Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. 3 måneder gammel)

Bemærk, at mindst det ene af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort) eller dåbs- eller navneattest. Hvis dit CPR-nummer ikke fremgår af din billedlegitimation, skal du medbringe legitimation med CPR-nummer fra listen over legitimation uden billed.

Gode råd i forhold til bank

Kontoudskrifter

Når du modtager dine kontoudskrifter fra banken, er det vigtigt, at du kigger dem igennem for at tjekke, at alt er, som det skal være, og at du er bekendt med alle transaktioner. Bankerne sender ikke fysiske udskrifter mere, men forventer, at kunderne selv følger med i deres økonomi via netbank.

PBS / Betalingsservice

Når du modtager din betalingsoversigt, er det vigtigt, at du kigger den igennem for at se, hvilke regninger der skal betales næste måned. Af betalingsoversigten fremgår også eventuelle betalinger, som ikke blev gennemført sidste måned.

Overtræk

Selvom du ved overtræk betaler en høj rente til banken, er dette ikke det samme som, at du har ret til at lave overtræk på dine konti, så længe banken får deres rente. Du tager faktisk nogle penge, som du ikke har fået lov til og som tilhører banken.

Samarbejde

Forsøg altid at have et godt samarbejde med din bank, det kan gøre mange ting lettere, hvis det en dag skulle blive nødvendigt at gøre brug af den.