Afsoning

Hvornår er det muligt at få udsat min afsoning?

For at få udsættelse af din afsoning kræves det, at der foreligger en særlig situation, der gør, at det vil være mest hensigtsmæssigt at du i stedet afsoner senere, f.eks. hvis du har alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Det skal være muligt at bevise disse forhold. Det er særligt hensyn til arbejde, uddannelse, helbred eller familiemæssige forhold, der gør, at du kan få udsat sin afsoning. Det er sværere at opnå udsættelse, hvis du har begået en personfarlig forbrydelse. I udsættelsesperioden må du ikke begå ny kriminalitet, og du skal overholde de vilkår, der er opstillet som begrundelse for udsættelsen.

Kan jeg klage over, hvor jeg skal afsone?

Frihedsstraf afsones som udgangspunkt i fængsel eller arresthus. Såfremt særlige grunde taler herfor, kan du alternativt anbringes på et hospital, i familiepleje, på et egnet hjem eller på en institution. Dette forudsætter, at du enten har behov for særlig behandling og pleje, at der er særlige grunde til ikke at beholde eller anbringe dig i fængsel eller arresthus, eller at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod denne anbringelse af dig.

Afgørelsen af, hvilket arresthus eller fængsel afsoningen skal foregå i, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved denne afgørelse skal der tages hensyn til en række faktorer, herunder at afsoningen kommer til at foregå i nærheden af dit hjemsted, så vidt det er praktisk muligt. I øvrigt skal der ved afgørelsen om afsoningssted tages hensyn til dine ønsker.

Afgørelser om afsoningssted kan som udgangspunkt påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Såfremt du ønsker at påklage valg af afsoningssted, kan du sende et brev med dine argumenter for, hvorfor du ikke mener, den valgte afsoningsinstitution er den rette for dig. Argumenterne kunne være at den valgte institution er for langt fra din familie. Du kan også klage, hvis du ikke forstår, hvorfor du eksempelvis skal afsone i et lukket fængsel osv.

Når du har skrevet dine argumenter ned – der er ingen formkrav, du kan skrive lige fra hjertet – sender du brevet til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Jeg afsoner og vil gerne på udgang - Hvilke betingelser er der?

Der er forskellige regler for udgang, afhængig af, om du er varetægtsfængslet, indsat i et lukket fængsel eller om du afsoner i et åbent fængsel.

Åbentfængsel:

Når du afsoner i et åbent fængsel, får du som regel lov til weekendudgang hver 3. uge efter 30 dages ophold.

Er din dom på 2½ år eller mere og er du overgået direkte fra arresten til afsoning, må du vente, til du har afsonet en sjettedel af straffen.

Lukket fængsel:

Overordnet gælder der en regel om, at du tidligst kan få udgang, når du har opholdt dig i fængslet i 7 uger. Er du overført til et lukket fængsel fra et åbent fængsel, kan du tidligst få udgang, når du har været 10 uger i institutionen.

Sidder du i et lukket fængsel og afsoner en dom på under 8 år, skal du have afsonet mindst en 1/4 af din straf, før du kan få udgang.

Afsoner du en dom på mellem 5 og 8 år, kan du tidligst få ret til uledsaget udgang, når du har afsonet 1/3 af straffen.

Afsoner du en tidsbestemt straf på 8 års fængsel og derover, kan du tidligst få uledsaget udgang, når halvdelen af straffen er afsonet.

Forvaring:

Hvis du er forvaringsdømt, vil din forvaringsdom blive revurderet hvert 2. år. Det er muligt at få udgang, som forvaringsdømt, men det er Kriminalforsorgen, som på baggrund af en konkret vurdering, der beslutter, om du er berettiget til udgang.

Arrestant:

Varetægtsfængslede får kun sjældent lov til udgang. Politiet skal give tilladelse, og der vil altid være personale med på udgangen.

Hvis du udebliver efter indkaldelse til afsoning, skal du ikke regne med at få udgang de første 3 måneder efter indsættelsen.

§ 31 udgang:

Du kan få tilladelse til at forlade fængslet midlertidigt, hvis der er et konkret formål med dette, f.eks. i tilfælde af sygdom eller dødsfald i familien. Eller i konkrete situationer, der kræver din fysiske tilstedeværelse, f.eks. lægebesøg.

Frigang:

Det er muligt at gå frigang til formålstjenlige formål, såsom deltagelse i undervisning, arbejdstræning, eller beskæftigelse hos en arbejdsgiver. Betingelsen for, at gå frigang er, du allerede har ret til udgang.

Du kan læse mere om udgang og frigang i Udgangsbekendtgørelsen og den dertilhørende vejledning.

Jeg er utryg dér, hvor jeg afsoner. Har jeg mulighed for at blive overflyttet?

Der er mulighed for at blive overflyttet til et andet fængsel. Afgørelsen træffes af din nuværende institutionsleder og den institution, du ønsker at blive overført til. Når der er tale om overførsel mellem ensartede institutioner, skal betingelserne i Straffuldbyrdelsesloven § 26 være opfyldt, hvor der f.eks. kan være tale om pladshensyn, beskyttelseshensyn over for den indsatte eller ydelse af pædagogiske, lægelige eller andre former for bistand til den indsatte. Herudover kan de hensyn, der taler for overflyttelse mellem lukkede og åbne fængsler, spille ind, f.eks. at der ikke er fare for overgreb på medindsatte og personale, samt der ikke er risiko for flugt etc.

Hvis du ønsker at blive overført, skal du rette henvendelse til din kontaktperson eller sagsbehandler, og så vil de indgive en anmodning om overførsel for dig.

Har jeg ret til at sende breve?

Der er forskellige regler for afsendelse og modtagelse af breve, afhængig af, om du er varetægtsfængslet eller strafafsoner. Breve til og fra din forsvarer åbnes og læses dog aldrig. Du kan derfor kommunikere frit med din forsvarer.

Er du varetægtsfængslet kan politiet underlægge dig brevkontrol, hvilket betyder, at politiet kontrollerer alle breve, som du modtager og sender.

Er du afsoner, kan du sende alle de breve du vil – men vær opmærksom på, at der foretages stikprøvekontrol og dine breve derfor kan blive læst, selvom du ikke har brevkontrol. Derudover, så åbner kriminalforsorgen alle breve, som kommer ind i fængslerne – dette gøres for, at mindske risikoen for indsmugling.

Du kan læse mere herom i brevbekendtgørelsen.

Kan jeg blive indkaldt til fogedretten, mens jeg afsoner?

Du kan godt blive indkaldt til fogedretten, mens du afsoner, og du har som udgangspunkt pligt til at møde op. Men du kan – med mindre fogedretten har bestemt andet – lade en anden møde op for dig, hvis du udfylder den fuldmagt, du har modtaget med indkaldelsen til mødet i fogedretten.

Kan jeg beholde min folkeregisteradresse, mens jeg afsoner? Hvis ikke, kan jeg få folkeregisteradresse i fængslet?

Det medfører ingen ændring af din bopælsregistrering, at du kommer i fængsel. Hvis du derimod vælger at fraflytte din hidtidige bolig i forbindelse med afsoning, forbliver du registreret ved din hidtidige kommune, men som fraflyttet din bolig. Dette betyder, at du, ved afsoning i fængsel, ikke har mulighed for at få din folkeregisteradresse flyttet dertil. Dog er der mulighed for at få flyttet din folkeregisteradresse, hvis du opholder dig på et af Kriminalforsorgens pensioner.

Har jeg ret til at foretage opkald?

Er du varetægtsfængslet, kan du være underlagt telefonkontrol. Det betyder, du måske ikke har adgang til at ringe eller modtage opkald. Det kan også være, at du har mulighed for at ringe og modtage opkald, men under kontrol fra Kriminalforsorgen. Det betyder, at de lytter med, når du ringer. Husk, du har altid ret til at foretage opkald og modtage opkald fra din forsvarer.

Hvis du afsoner, har du ret til at ringe – og du må i princippet ringe alt det du vil. Eneste betingelse er, at du ringer udenfor arbejds- og skoletid. Du betaler selv for opkaldene. Der kan være stikprøvekontroller af de samtaler, som du foretager, også selvom du ikke er underlagt telefonkontrol. Vær derfor opmærksom på, at du kan bliver overvåget, når du taler i telefon. Husk, du har altid ret til ukontrolleret samtaler med din forsvarer.

Du kan læse mere herom i telefonbekendtgørelsen.

Har jeg ret til lægehjælp?

Som varetægtsfængslet har du mulighed for at modtage lægebistand – også fra egen læge. Der findes ofte ikke en fast læge i arresthusene, men en kan tilkaldes, såfremt der er brug for det. Det er blandt andet også derfor, du har mulighed for at tilkalde egen læge.

Er du afsoner, er der typisk en fast læge tilknyttet afsoningsinstitutionerne. Der er derfor ikke mulighed for at tilkalde egen læge. Fængselslægen fungerer som en almindelig praktiserende læge og varetager de samme opgaver, som du typisk ville henvende dig med, til dig egen læge. Har du brug for yderligere undersøgelser og behandling, vil fængselslægen sende dig videre i systemet, ligesom din egen læge ville have gjort.

Du kan læse mere herom i sundhedsbekendtgørelsen.

Har jeg ret til at gå i skole?

Som varetægtsfængslet har du som udgangspunkt ikke pligt til at være beskæftiget – men det er muligt at vælge, at modtage undervisning eller at arbejde. Dog kan dette være betinget af, at der er mulighed for beskæftigelse i det arresthus, hvor du er varetægtsfængslet samt hvorfor du er varetægtsfængslet.

Som indsat, har du ret til at gå i skole, i steder for at arbejde. Man skal som udgangspunkt gøre minimum én af delene – da der i danske fængsler er ret og pligt til at lade sig beskæftige. Det betyder, at du kan vælge mellem ordinært arbejde eller at udvide dine kompetencer. Skoleundervisningen er normalt på folkeskoleniveau – men i særlige tilfælde kan der søges om at tage en uddannelse på fjernadgang eller på frigang. Disse muligheder kommer dog normalt først på tale, hvis du har en lang dom og har afsonet en stor del af straffen.

Såfremt du går i skole og følger undervisningen fast, vil du blive udbetalt penge for det. Disse penge skal så anvendes til køb af dagligdagens fornødenheder, såsom mad, hygiejneprodukter med mere.

Du kan læse mere herom i beskæftigelsesbekendtgørelsen.

Har jeg ret til at arbejde?

Som varetægtsfængslet har du ikke pligt til at arbejde. Du kan selv vælge om du vil – og mange varetægtsarrestanter vælger at arbejde, således tiden går hurtigere.

Som afsoner har du pligt til at lade dig beskæftige. Du må selv bestemme om det er ved at gå i skole eller om du vil arbejde på ét af institutionens værksteder. Arbejdet i fængslerne er ikke fysisk krævende, og alle bliver derfor pålagt at arbejde. Det har derfor ingen betydning om du ude i samfundet er førtidspensionist, pensionist eller modtager anden overførselsindkomst. Alle har pligt til at lade sig beskæftige.

Såfremt du arbejder, vil du blive udbetalt penge for det. Disse penge skal så anvendes til køb af dagligdagens fornødenheder, såsom mad, hygiejneprodukter med mere.

Du kan læse mere herop i beskæftigelsesbekendtgørelsen.

Har jeg ret til at medbringe noget ind i fængslet?

Ja, du har som udgangspunkt mulighed for at medbringe personlige ejendele i fængslet i forbindelse med din afsoning. Dog er der visse restriktioner, idet nogle elektroniske effekter kun kan købes igennem Kriminalforsorgen. Dette sker, således det kan kontrolleres, at der ikke kommer elektronik ind i fængslerne, som kan være med til at skabe ulovlig kontakt til omverdenen.

Ting som du gerne må medbringe er tøj, sko, parfume, tandbørste mm., i et begrænset omfang. Har du mere med, end hvad der er tilladt at have på cellen, vil de overskydende ting blive lagt på depotet. Du må ikke selv medbringe madvarer, dyne, pude, barberblade og andre ting, som vil kunne anvendes som ”gemmested” eller våben. Effekter som kan besidde en værdi i stedet for penge, må heller ikke medbringes. Her tænkes der på frimærker, cigaretter og lignende. Der må gerne medbringes cigaretter og frimærker, men kun i en begrænset mængde.

På Kriminalforsorgens hjemmeside under de respektive institutioner, kan du læse mere om, hvad samt hvor meget du må medbringe af personlige ejendele, da der kan være forskel, afhængig af om du skal afsone i et åbent eller lukket fængsel.

Der findes typisk en købmand i fængslerne – eller er en købmand tilknyttet fængslerne, hvorigennem du vil kunne købe de ting, som du mangler.

Du kan læse mere herom i genstandsbekendtgørelsen.

Har jeg ret til fællesskab med andre indsatte?

Som varetægtsarrestant, kan der tilbydes fællesskab, afhængig af arresthusenes fysiske rammer og interne rutiner. Det er ikke alle institutioner, som har faciliteter til at tilbyde andet fællesskab, end fællesskab på cellen. Du kan derfor i nogle arresthuse opleve, at du kun kan have fællesskab med en enkelt anden arrestant ad gangen.

Det er forskelligt på de forskellige institutioner, hvordan fællesskab bliver arrangeret og administreret. Nogle steder skal du skrive dig på en liste, andre steder skal du blot anmode personalet om det. Du kan derfor med fordel henvende dig til personalet og forhøre dig om, hvordan proceduren er i dit arresthus.

Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at ansøge om fællesskab med enhver, idet du ikke vil kunne få fællesskab med andre arrestanter, som er varetægtsfængslet i samme sag, som dig selv. Der kan også være ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, som taler imod fællesskab med enkelte andre arrestanter.

Du kan læse mere herom i varetægtsbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning.

Som afsoner har du som udgangspunkt altid ret til fællesskab, med mindre du er isoleret eller har modtaget sanktion om udelukkelse fra fællesskab eller ikendt strafcelle. Såfremt du er udelukket fra fællesskab over en længere periode, er det dog pålagt institutionen, at du får adgang til fællesskab. Dette vil så typisk være med fængselsbetjentene. I sådanne situationer findes der også andre tiltag, som fængselspersonalet er forpligtet til at gøre for dig.

Dette kan du læse mere om i udelukkelsesbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning. Generelt reguleres reglerne for fællesskab i fællesskabsbekendtgørelsen og den dertilhørende vejledning.

Jeg har et misbrug, hvad gør jeg?

Der er i mange af Kriminalforsorgens institutioner forskellige tilbud til misbrugsbehandling. Behandlingstilbuddene er forskellige fra institution til institution, så det er derfor en god idé at spørge din kontaktperson ved ankomsten, om der findes nogle tilbud, som du vil kunne have gavn af. Der findes derfor muligheder for, at få alkoholbehandling samt at blive afgiftet for narkotiske stoffer.

Såfremt du ønsker at komme af med dit misbrug og undergår behandling herfor, findes der i mange af Kriminalforsorgens institutioner særlige stoffrie afdelinger. Disse afdelinger er ikke underlagt samme kontrol, som institutionens øvrige afdelinger. Meningen er, at du som indsat skal gøre dig fortjent til, at bliver overført til disse afdelinger – du skal derfor igennem en vis rum tid bevise, at du oprigtigt vil gøre dig fri af dit misbrug.

Hvis du bliver overført til en stoffri afdeling, vil du opleve, at din hverdag bliver mere fri og uden den samme mængde kontrol fra personalet. Fordi din hverdag bliver mere fri, er sanktionen for at afgive en positiv urinprøve, at du med øjeblikkelig virkning bliver fjernet fra den stoffrie afdeling og ryger tilbage til en ordinær afdeling. Der gives typisk ingen chancer, hvorfor du bør overveje grundigt, om du er motiveret for at stoppe dit misbrug, inden du søger overførsel til en stoffri afdeling.

Der er i mange institutioner også mulighed for, at du kan komme på en afgiftningsafdeling. Denne afdeling er typisk midlertidig, således du bliver ført videre, så snart du er ovre afgiftningen. Afhængig af, hvor hård afgiftningen har været for din krop, kan du dog godt blive på afgiftningen i et par dage.

Hvis jeg har det dårligt i fængslet, kan jeg så søge om strafafbrydelse?

I henhold til Straffuldbyrdelseslovens § 76 stk. 1 kan det tillades, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes. Betingelserne er, at der skal foreligge særlige omstændigheder, at der ikke skal være fare for misbrug, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Hvilke former for alternativ afsoning findes der?
Hvis du er idømt en straf på mindre end seks måneder efter den 1. juli 2013 er det muligt at afsone med en fodlænke, hvor du afsoner i eget hjem. Er du dømt til fængsel i mindre end fem måneder før den 1. juli 2013, har du mulighed for at afsone med fodlænke i eget hjem. For at få lov til at afsone i dit eget hjem er det et krav, at du har en fast bopæl og enten har fast job eller er under uddannelse. Herudover foretager Kriminalforsorgen en konkret vurdering af, om du i øvrigt er egnet til at afsone med fodlænke. I den vurdering indgår dine sociale forhold samt fortid (eventuelle tidligere domme).

Der bliver fastsat en række vilkår og udarbejdet en aktivitetsplan, som nøje beskriver, hvornår du må forlade hjemmet. Hvis du ikke overholder aktivitetsplanen eller vilkårene, så kan du miste retten til at afsone hjemme. Du vil så straks blive indsat i et fængsel eller arresthus, hvor du skal afsone resten af straffen.

Du kan læse mere om afsoning med fodlænke i bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen og den dertilhørende vejledning.

Ligeledes er det muligt at blive idømt samfundstjeneste, som betyder, at du skal arbejde for en offentlig institution eller en organisation med almennyttigt formål. Inden du bliver idømt samfundstjeneste, foretager Kriminalforsorgen en § 808-undersøgelse (Retsplejeloven) for at se, om du er egnet og motiveret for en samfundstjenestedom. Undersøgelsen foregår ved, at du har en samtale med en rådgiver fra Kriminalforsorgen, hvor dine personlige, sociale og andre forhold diskuteres.

Du kan blive idømt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis en betinget dom alene ikke findes tilstrækkelig.

Det er i sagens natur ikke alle former for kriminalitet, som samfundstjeneste kan anvendes til, men udgangspunktet er, at samfundstjeneste anvendes ved berigelseskriminalitet – med undtagelse af røveri, samt ved spirituskørsel, narkotikakørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Er du under 18 år og skal afsone, er det muligt at afsone på en institution eller at komme i familiepleje. Hvor du skal afsone, vil ofte blive vurderet ud fra, hvilken kriminalitet du er dømt for og om du tidligere er dømt. Selvom du er under 18, kan du godt blive fængslet i et fængsel. Dette sker dog meget sjældent og finder kun sted, hvis den kriminalitet du er dømt for er så grov, at Kriminalforsorgen finder, at det ikke er forsvarligt at placere dig andre steder.

Er du syg eller behandlingskrævende, er det muligt at afsone på et hospital eller en behandlingsinstitution. Det er op til Kriminalforsorgen at vurdere, hvor du skal afsone henne. De vurderer dette, på baggrund af dine personlige forhold, hvilken kriminalitet du er dømt for og hvilken type behandling din sygdom kræver.

Hvem må besøge mig, mens jeg afsoner?

Du kan få besøg af familie og andre, mens du afsoner. Dine besøgende skal dog på forhånd være godkendt. Hvis du ikke har familie eller venner i nærheden af fængslet, kan du spørge personalet, om det er muligt at få en besøgsven fra den lokale afdeling af Røde Kors. Du har ret til besøg mindst en time ugentligt.

Der er forskel på at være afsoner og arrestant. Som arrestant har du også mulighed for at få besøg, men det er politiet der bestemmer, hvem du må få besøg af.

Du kan læse mere om disse rettigheder i både Besøgsbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning samt Varetægtsbekendtgørelsen med dertilhørende vejledning.

Hvad sker der med min lejlighed mens jeg afsoner?

Du kan søge om økonomisk hjælp fra din hjemkommune til at beholde din bolig under afsoningen, hvis du ikke selv har mulighed for at betale husleje. Du vil som udgangspunkt kunne få hjælp, hvis du er varetægtsfængslet eller skal afsone i op til seks måneder.

Når du skal afsone i mere end seks måneder, kan kommunen bede dig om at fremleje eller opsige din lejlighed. I så fald kan du søge hjælp til at få dit indbo opbevaret hos kommunen, hvis det skønnes, at det er nødvendigt af hensyn til din tilværelse efter løsladelse, og hvis betingelserne i § 81 i “Lov om aktiv socialpolitik” i øvrigt er opfyldt.

Kan mine kreditorer se, at jeg afsoner?

Alle ansatte i fængslet har tavshedspligt. Det betyder bl.a. at de ikke må give oplysninger om dig videre til f.eks. dine kreditorer, medmindre du selv giver dem lov til det. Dog er det en god idé selv at kontakte dine kreditorer, eller at få nogen til det, og oplyse dem om, at du nu er afsoner. På den måde kan du muligvis få sat kravet i bero og dermed undgå en indkaldelse til fogedretten.

Er der særlige regler for indsatte, der modtager folkepension?

Du kan som udgangspunkt ikke få udbetalt pension under afsoning/varetægtsfængsling, jf. reglerne i “Lov om social pension”. Dog kan du i nogle tilfælde få udbetaling, når der er rimelig udsigt til, at du vil kunne løslades inden for et tidsrum af 6 måneder efter strafafsoningens påbegyndelse.

Har jeg nogen rettigheder, mens jeg er indsat?

Som varetægtsfængslet kan dine rettigheder være begrænsede, idet din sag bliver undersøgt af politiet. Politiet kan derfor bestemme, at der er begrænsninger på, om du må foretage eller modtage opkald samt i forhold til at udsende og modtage post. I forhold til besøg, er der også særlige regler, når og mens du er varetægtsfængslet.

Som afsoner, har du en række rettigheder, herunder ret til telefonopkald, brevveksling, besøg med mere. Reglerne herfor kan du læse nærmere om, her på siden.

Reglerne for dine rettigheder findes i Straffuldbyrdelsesloven. Dertil tilknytter sig bekendtgørelser og vejledninger.

Har jeg nogen pligter, mens jeg er indsat?

Ja, du har også pligter, mens du er indsat – uanset om du er varetægtsfængslet eller afsoner.

Som varetægtsfængslet har du pligt til at efterkomme personalets anvisninger. Du har også pligt til at holde dit opholdsrum pænt og rent. Pligterne dækker også over sådan noget som selv at lave mad, vaske tøj og så videre.

Hvis du er afsoner, har du udover ovenstående pligter også pligt til at være beskæftiget. Det kan være enten ved skole eller arbejde. Alle fængsler har mulighed for at tilbyde dig at arbejde – enten på cellen eller på et værksted. I forhold til undervisning, har alle fængsler også mulighed for at tilbyde dette. Det er forskelligt, hvilket arbejde og hvilke skolefag de forskellige fængsler tilbyder, spørg derfor på din institution, hvilke muligheder du har.

Reglerne for dine pligter findes i Straffuldbyrdelsesloven. Dertil tilknytter sig bekendtgørelser og vejledninger.

Har jeg ret til besøg?

Som varetægtsfængslet, kan der være visse restriktioner – det er nemlig politiet, som bestemmer om du må få besøg og hvor længe dine besøgende må være hos dig. Der kan gives tilladelse til både overværet og uoverværet besøg. Dette bestemmes ligeledes af politiet. Husk, du har altid ret til uoverværet besøg fra din forsvarer.

Som afsoner, har du også mulighed for besøg. Du skal sende en ”indbydelse” til den, som du gerne vil have besøg af. Når den du gerne vil have på besøg har sendt indbydelsen tilbage til din institution, er det op til institutionen at godkende den besøgende. En del af godkendelsesprocessen er, at overveje om besøget skal være overværet eller uoverværet. Husk, du har altid ret til uoverværet besøg fra din forsvarer.

Du kan læse mere herom i besøgsbekendtgørelsen.

Har jeg ret til tandlæge?

Som varetægtsfængslet har du som udgangspunkt ikke adgang til tandlægebistand. Der kan være særlige omstændigheder, som kan gøre dig berettiget til tandlægebistand – et eksempel herpå kan være, hvis du har tandskader, som er til fare for dit helbred.

Som afsoner, har du mulighed for at få tandlægebistand i akutte tilfælde. Det kan være, hvis du knækker en tand, får en byld eller et hul.

Bliver din tandskade vurderet til ikke at være akut, kan du tidligst få udbedret din skade, når du henvender dig til din egen tandlæge.

Du kan læse mere herom i kapitel 3 i sundhedsbekendtgørelsen, §§ 13 – 19.

Hvad nu hvis jeg afsoner langt fra min familie?

Hvis du er blevet placeret i et fængsel, som ligger langt fra din hjemkommune og din familie, har du mulighed for at søge om overførsel til en institution, som er nærmere din familie. Hvis du gerne vil søge om overførsel, skal du kontakte enten din kontaktperson i fængslet eller en sagsbehandler, som så vil søge om overførsel for dig. Din nuværende institution vil kontakte den institution, som du gerne vil overføres til. Såfremt der er plads på den institution, som du gerne vil overføres til og der i øvrigt ikke er forhold, der taler imod, at du bliver overført, vil du blive overført, så snart det er muligt. Såfremt der ikke er plads eller der er forhold, der taler imod overførsel, vil du modtage afslag på overførsel.

Læs mere herom i Straffuldbyrdelseslovens § 23.

Kan jeg komme på udgang til fødselsdage?

Som udgangspunkt gives der kun udgang til særlige begivenheder, eksempelvis store runde fødselsdage, særlige mærkedage og barns fødselsdag. Når du søger om udgang til fødselsdag, er det nok at medsende en indbydelse eller få en erklæring fra den person, som holder festen. Det er ikke alle fødselsdage, som du kan få lov til at deltage i. Der er et krav om, at fødselsdagen skal være hos en nærtstående og at der er tale om runde fødselsdage over 60 og særlige begivenheder.

Du kan læse mere om § 31 udgang til særlige begivenheder i udgangsbekendtgørelse og den dertilhørende vejledning.

Har jeg ret til at deltage i gudstjeneste?

Ja, det har du. Der kan være situationer, hvor det af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler imod, at du deltager i gudstjenesten. I sådanne tilfælde kan du anmode om, at komme til at tale med en præst, skulle du have brug for det.

Gudstjenesterne afholdes en gang ugentligt og kan bidrage til, at du får socialt samvær med indsatte, som du ikke umiddelbart afsoner sammen med. Efter gudstjenesten er der mulighed for at deltage i et mindre arrangement med kaffe og kage.

Skulle du have lyst, er der i mange af Kriminalforsorgens institutioner mulighed for at deltage i et fængselskor – ikke at forveksle med ”Fængselskoret i Vridsløselille”. De lokale fængselskor har dog samme funktion, nemlig at samles om sang, musik samt hyggeligt samvær.

Du kan læse mere om gudstjenester i Straffuldbyrdelseslovens § 35.

Har jeg adgang til nyheder, mens jeg er indsat?

Ja, det har du. Der er tv på alle Kriminalforsorgens institutioner og der findes også gratisaviser, som Kriminalforsorgen stiller til rådighed. I nogle institutioner findes der også BT og Ekstrabladet, men det er langt fra alle institutioner, som abonnerer på disse dagsblade. Såfremt du ønsker TV på din celle, er det typisk noget, som du skal betale et mindre beløb for.

Du kan læse mere herom i Straffuldbyrdelseslovens § 45a.

Hvem kan jeg gå til og spørge i fængslet?

Hvis du har spørgsmål til din afsoning kan du gå til fængselsbetjentene, din kontaktperson eller din socialrådgiver i fængslet. De er der alle sammen for at hjælpe dig. Fængselspersonalet arbejder ikke sammen med politiet i efterforskningen af din sag, og du kan derfor sagtens bede dem om hjælp til at få besøg, ringe ud, sende breve med mere, uden at politiet bliver indblandet. Husk der kan være særlige regler, hvis du er underlagt kontrol eller er varetægtsfængslet.

Kan jeg komme til begravelse?

Ja, det kan du godt. Hvis du har et familiemedlem, som er død, vil du kunne søge om en § 31 udgang til begravelsen. Det er op til fængslet at vurdere, om du har mulighed for at deltage. Finder fængslet, at du ikke udgør en flugtrisiko og at du ikke på anden måde vil misbruge udgangen, vil du typisk få lov til at deltage. Afhængig af dommen, dommens længde og dine afsoningsforhold, kan du enten få lov til at tage af sted alene eller sammen med noget personale fra fængslet.

 

Skal du til begravelse, er det nok at du oplyser fængselspersonalet om, hvem der er gået bort og hvornår begravelsen afholdes. Dog stilles der krav om, at den afdøde skal være nærtstående.

 

Du kan læse mere om udgang til særlige begivenheder i udgangsbekendtgørelse og den dertilhørende vejledning.