Anholdelse og sigtelse

 

AnholdelseSigtelse-Infoboks4

Derudover er der den meget vigtige regel, at en anholdelse aldrig må vare mere end 24 timer. Hvis politiet ønsker at frihedsberøve dig i længere tid, så skal du stilles for en dommer. Hvis politiet ikke kan fastholde din anholdelse, f.eks. hvis det forhold, som nødvendiggjorde anholdelsen, bortfalder, så skal du løslades. Nedenfor kan du læse mere om dine rettigheder ved anholdelse og sigtelse.

Kan jeg søge erstatning, hvis jeg er blevet uberettiget anholdt?

Har du været uberettiget anholdt, så kan du få erstatning. Der er forskellige satser alt efter, hvor længe du har været anholdt. Hvis du har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, og frifindes eller påtalen opgives, har du krav på erstatning for den derved tilføjede skade.

Du kan få erstatning for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.

Uanset om du bliver dømt eller frifundet, kan du altid søge erstatning for frihedsberøvelse, der ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald. Du kan også få erstatning, hvis det af andre særlige grunde findes rimeligt.

Du kan dog ikke forvente erstatning eller fuld erstatning, såfremt du selv har givet anledning til, at du er blevet anholdt eller medvirket til, at ovenstående foranstaltninger har fundet sted.

Hvis du har udstået fængselsstraf eller på anden måde har været undergivet strafferetlig retsfølge og din anke af sagen medfører, at din sag bortfalder, kan du også ansøge om erstatning.

Du kan læse mere om reglerne om erstatning i Retsplejelovens kapitel 93a, § 1018a-h.

Derudover fremkommer Rigsadvokaten årligt med en meddelelse, hvori det fremgår, hvad der kan søges erstatning for og hvad erstatningen udgør i forskellige situationer.

Hvornår bliver jeg sigtet for en forbrydelse?

Du kan blive sigtet i en sag, hvis politiet i deres efterforskning har fundet beviser, der tyder på, at du har begået en forbrydelse. For at kunne rejse sigtelse skal der være tilstrækkelige spor, som antyder, at du er skyldig i den pågældende forbrydelse. Derudover kan mistanken ikke rette sig mod en bredere kreds. Dog kan politiet godt sigte flere personer for det samme forhold på samme tid – selvom de mener, at der kun er én gerningsperson. I det tilfælde er det dog en betingelse, at der er tilstrækkelig mistanke mod den enkelte. Du skal have at vide, hvis du er sigtet i en sag og i den forbindelse gøres opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at udtale dig om din sigtelse.

Ud over retten til en forsvarer har du som sigtet en række andre rettigheder:

  • En af dem er, at du som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøder, hvilket dog kan blive afvist i tilfælde af, at du er fængslet, og det er for besværligt at få arrangeret. I den forbindelse har din forsvarer dog stadig ret til at overvære retsmødet og kan altså fortælle til dig, hvad det handlede om.
  • En anden central rettighed, du har som sigtet, er, at du frit kan kommunikere med din advokat uden at dette overværes eller på nogen måde aflyttes. Der følger en række andre rettigheder, hvis du er sigtet. Disse rettigheder kan du læse mere om i Varetægtsbekendtgørelsen og den vejledning der hører til. Som arrestant har du altid ret til at få gældende lovgivning udleveret, spørg derfor din kontaktperson eller sagsbehandler efter en kopi.
Hvornår har jeg ret til en forsvarer?

Som sigtet har du altid ret til en forsvarer. Dette kan foregå på to forskellige måder:

  • Du kan selv vælge en forsvarer
  • Du kan i nogle tilfælde være berettiget til at få en forsvarer beskikket

Forskellen på en valgt forsvarer og en beskikket forsvarer er, at du altid selv betaler for udgifterne til en valgt forsvarer – det vil sige uanset, om du bliver dømt eller frifundet, eller hvis politiet opgiver sagen. Får du til gengæld en forsvarer beskikket, skal du kun betale, hvis du ender med at blive dømt. En beskikket forsvarer takseres efter faste takster.

Som sigtet vil du eksempelvis få en forsvarer beskikket, når:

  • Du fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen.
  • Der skal afhøres vidner i retten.
  • Politiet ønsker at foretage en beslaglæggelse af din formue eller en del af denne.
  • Der er mulighed for, at du bliver idømt en højere straf end bøde.
  • Sagen skal behandles under medvirken af nævninger eller domsmænd – om dette er tilfældet vil fremgå af anklageskriftet.

Du har også ret til en forsvarer, selvom du tilstår (vær dog opmærksom på, at du selv skal betale for omkostninger til advokaten). Politiet skal vejlede dig om, hvornår du har ret til en forsvarer.

Hvis du ønsker en bestemt advokat som forsvarer, vil du typisk få denne. Denne skal ikke nødvendigvis være på listen over beneficerede advokater (udvalgt til at fungere som beskikkede forsvarere). Hvis ikke du ønsker en bestemt, vil retten udpege en fra listen over advokater, der er beneficerede som forsvarere.

Når du får en advokat beskikket, betyder det, at det offentlige betaler forsvarerens salær i første omgang. Kun hvis retten finder dig skyldig, skal du betale statskassen udgiften til forsvarerens salær.

I situationer, hvor du ikke er berettiget til at få en forsvarer beskikket, har du stadig ret til at vælge en forsvarer. I denne situation vil du dog selv skulle betale for udgifterne hertil – uanset sagens udfald.

Hvor lang tid kan en varetægtsfængsling opretholdes?

Hvis du anholdes, kan du tilbageholdes i op til 24 timer. Herefter skal en dommer tage stilling til, om der er grundlag for en varetægtsfængsling. For at du kan blive varetægtsfængslet, skal der være begrundet mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse.

Dommeren skal sætte en frist på denne varetægtsfængsling, som skal være så kort som mulig og ikke må vare længere end 4 uger. En varetægtsfængsling kan dog efterfølgende forlænges, hvis der er grundlag for det. Dette må højst ske med 4 uger ad gangen.

Der gælder de samme betingelser som ved varetægtsfængsling i første omgang. Efter disse regler må en varetægtsfængsling ikke overstige 6 måneder, når sigtelsen drejer sig om en lovovertrædelse, som ikke kan medføre fængsel i mere end 6 år. Hvis der er tale om en lovovertrædelse, som kan medføre fængsel i mere end 6 år, bør varetægtsfængslingen ikke vare i længere end 1 år.

Du kan læse reglerne for varetægtsfængsling i Retsplejelovens kapitel 70.

Må politiet undersøge mit hjem?
Ransagning (eller husundersøgelse) er en efterforskningsmetode, som giver politiet mulighed for at undersøge din bolig eller anden ejendom uden samtykke, hvis du er mistænkt. Ransagning forudsætter, at der foreligger en konkret mistanke om en strafbar handling, der medfører fængselsstraf, samt at ransagningen er af væsentlig betydning for den videre efterforskning af det strafbare forhold.

Ransagning skal gennemføres så skånsomt som muligt og på et tidspunkt, hvor den vækker mindst mulig opsigt. Derfor ser man ofte, at politiet udfører ransagninger om natten eller i de tidlige morgentimer.

 

Retsplejeloven fastslår, at der som hovedregel kræves en retskendelse før ransagningen kan foretages. I praksis foretages ransagninger dog uden forudgående kendelse i sager, hvor politiet vurderer, at udbyttet ved ransagningen vil blive stærkt begrænset af, at man skal vente på en kendelse.

&nbsp

Du kan læse mere om ransagning i Retsplejelovens kapitel 73 §§ 793 – 800.

Brug for en advokat?

Tryk på “Advokater” herunder og find oplysninger om hvad en advokat kan bruges til, hvad en advokat koster samt hvor du kan finde en advokat.

FindHjaelp-60Bold2-Advokater

Kan jeg klage over en ransagning foretaget i mit hjem?

Hvis politiet foretager ransagning af dit hjem, skal de som et klart udgangspunkt have en forudgående retskendelse. De samme regler gør sig gældende, hvis der er tale om ransagning af en bil. Ransagningerne foretages dog i vidt omfang uden denne forudgående retskendelse, da der gælder nogle undtagelser til denne hovedregel.

Politiet har lov til at foretage en ransagning, hvis der er risiko for, at øjemedet forspildes. Det betyder, at politiet kan foretage en ransagning uden retskendelse, hvis der er en risiko for, at beviser vil gå til spilde, hvis ikke ransagningen foretages øjeblikkeligt. Hvis der foretages sådan en ransagning, skal du underrettes om det og gøres opmærksom på, at der er mulighed for at få prøvet ransagningen ved retten, som skal afgøre, om den har været lovlig. Ifølge retsplejelovens §796, stk. 3, har du krav på at ransagningen bliver bragt for retten inden 24 timer. Der vil også være mulighed for at klage over en ransagning, hvor der er givet forudgående retskendelse, hvis ikke du mener, at betingelserne for at foretage ransagning er til stede.

 

Du kan læse mere om ransagning i Retsplejelovens kapitel 73, §§ 793 – 800.

Hvad er konfiskation?

Konfiskation betyder inddragelse af faste- og monetære værdier fra en person eller virksomhed, normalt til fordel for statskassen. De vigtigste regler om konfiskation står i straffeloven, og bestemmer at udbyttet ved en strafbar handling helt eller delvis kan konfiskeres, ligesom genstande, som har været anvendt til, er frembragt til eller i øvrigt har forbindelse til en forbryderisk handling kan konfiskeres. Konfiskation er ikke en straf, men en anden strafferetlig retsfølge.

I stedet for konfiskation af de fysiske genstande kan der konfiskeres et beløb, som svarer til disses værdi. Bestemmelserne indeholder bl.a. særlige regler for:

  • Hvordan de, som senere har erhvervet genstande, som nu skal konfiskeres, er stillet
  • Hvordan kriminelles ægtefælle eller samlever er stillet
  • Hvordan man forholder sig, hvis udøveren af den kriminelle handling er afgået ved døden.

Hvis nogen har et erstatningskrav som følge af den lovovertrædelse, som har medført konfiskationen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet, og værdien af det går altså i denne situation ikke i statskassen.

Du kan læse mere om konfiskation i Straffelovens kapitel 9, §§ 75 – 77a.

Hvad sker der med det konfiskerede?

Hvad der sker med genstande eller formuegoder, når politiet foretager konfiskation, afhænger af hvad det konfiskerede er. Er der f.eks. tale om konfiskation af euforiserende stoffer og våben, vil politiet destruere materialet. Er der tale om stjålne genstande, vil politiet forsøge at levere disse genstande tilbage til rette vedkommende. Hvis der er tale om genstande af større værdi f.eks. en bil vil politiet sælge dem på en tvangsauktion. Værdier der ikke retmæssigt tilhører andre tilfalder statskassen.

 

Du kan læse mere om konfiskation i Straffelovens kapitel 9, §§ 75 – 77a.

Hvornår må politiet foretage legemsindgreb, og hvilke rettigheder har jeg i den forbindelse?

Legemsindgreb er en form for tvangsindgreb. Det er undersøgelser, der retter sig mod et levende menneskes krop og som finder sted med henblik på, at få oplysninger eller viden om hvorvidt der befinder sig genstande på kroppen eller i kroppens hulrum.

Politiet må i visse tilfælde gerne have lov, at foretage legemsindgreb på dig, men det afhænger i nogen omfang af, om du er sigtet eller ikke- sigtet. Hvis du er sigtet, svarer betingelserne egentlig til hvad der kræves for, at du kan blive anholdt:

  • Der skal være en mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse •Mistanken skal være rimeligt begrundet
  • Derudover kræves det også, at indgrebet skal have væsentlig betydning for efterforskningen

Hvis du derimod ikke er sigtet, så er det kun i meget få tilfælde, at politiet kan foretage legemsindgreb, for som ikke-sigtet skal du som udgangspunkt give samtykke til det. Dog kræver det ikke samtykke, hvis politiet blot vil foretage en legemsbesigtigelse, som ikke kræver, at du tager tøjet af. Dette gælder, såfremt efterforskningen vedrører en forbrydelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere, og hvis det har afgørende betydning for efterforskningen.

Du kan læse mere om legemsindgreb i Retsplejelovens kapitel 72, §§ 792-792f.

Kan man klage over, at politiet har beslaglagt ens ting?

Reglerne om beslaglæggelse og edition (pålæg om udlevering af dokumenter eller genstande) findes i Retsplejeloven. Der kan foretages beslaglæggelse til sikring af bevismidler, det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning, eller såfremt tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning. Der er endvidere krav om, at du med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse som straffes med fængsel, og at der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

Afgørelser om beslaglæggelse og påtvunget fremlæggelse af dokumenter træffes ved kendelse af retten på begæring af politiet. Der er dog en særlig regel der drejer sig om ”forspildelse af indgrebets øjemed”. Den giver politiet mulighed for at foretage beslaglæggelse i særlige tilfælde, selvom der ikke på forhånd foreligger retskendelse.

Du kan læse mere om beslaglæggelse i Retsplejelovens kapitel 74, §§ 801-807f.