I retten

Har jeg pligt til at møde op i retten som sigtet?
Til retsmøder under efterforskningen har du som tiltalt pligt til at møde op i retten, hvis du er indkaldt til retsmødet, og der i skrivelsen står eller i den mundtlige besked er tilkendegivet, at du pålægges at møde. I skrivelsen/den mundtlige besked skal du endvidere oplyses om, hvilke indvirkninger det kan få, hvis du alligevel ikke møder op.

 

Til hovedforhandlingen (selve retssagen) skal du være til stede, indtil sagen er optaget til dom, dvs. indtil behandlingen i retssalen er færdig. Dommeren kan dog undtagelsesvist tillade, at du går tidligere. Hvis du ikke møder op, skal sagen som udgangspunkt udsættes. Sagen kan dog under visse betingelser gennemføres alligevel.

 

Selvinkrimineringsforbuddet betyder, at du som tiltalt har ret til ikke at udtale dig. Det gælder alle oplysninger forbundet med det forhold, som du er i retten for. Det eneste du har pligt til at oplyse er navn, adresse og fødselsdato. Hvorvidt du skal afgive forklaring eller ej, vil typisk være aftalt med din forsvarer på forhånd. I vil typisk også have snakket om, hvordan du skal besvarer spørgsmål fra anklageren, således du ikke snakker mere, end hvad der er nødvendigt. Din advokat vil aldrig instruere dig i, hvad du skal sige, men han kan godt give dig instrukser i, hvordan spørgsmål skal forklares, således du ikke siger mere, end det, der bliver spurgt om.

Har jeg pligt til at møde op i retten som vidne?

Som vidne har du pligt til at møde i retten på det sted og tidspunkt, som står i indkaldelsen. Det gælder, selvom du ikke mener, at du har oplysninger af betydning for sagen, og selvom du tidligere har afgivet forklaring i retten eller til politiet. Når du kommer, skal du vente uden for retssalen, indtil du bliver kaldt ind.

Som vidne har du pligt til at udtale dig og svare på spørgsmål. Du kan straffes, hvis du ikke svarer, eller taler usandt. Hvis du er i tvivl om dit svar, skal du sige det. Du må og skal kun udtale dig om det, du kan huske.

Du kan være undtaget fra pligten til at vidne, hvis du selv eller din nærmeste familie er indblandet i sagen. Du kan også være undtaget fra pligten til at vidne eller til at svare på konkrete spørgsmål, hvis dine svar kan medføre, at du selv eller din familie derved kan straffes, mødes med tab af velfærd eller lide anden skade. Du skal selv gøre opmærksom på det, hvis nogle af disse forhold gør sig gældende.

Du kan få økonomisk kompensation for at vidne. En almindelig vidnegodtgørelse ligger på 80 kr. og gælder for de første fire timer. Godtgørelsen bliver beregnet efter, hvor mange timer du bruger. Retten kan i særlige tilfælde give en større vidnegodtgørelse, f.eks. for tabt arbejdsindtægt. Du skal kunne dokumentere et tab f.eks. ved opgørelse fra arbejdsgiveren. Hvis afstanden til retten er mere end 3 km, får du dækket dine udgifter til transport til og fra retten.

Brug for en advokat?

Tryk på “Advokater” herunder og find oplysninger om hvad en advokat kan bruges til, hvad en advokat koster samt hvor du kan finde en advokat.

FindHjaelp-60Bold2-Advokater

Jeg er syg på dagen for retsmødet – hvad gør jeg?

Reglerne gælder for både sigtede og vidner:

Hvis du bliver indkaldt til et retsmøde har du pligt til at møde op. Du kan derfor kun undlade at møde op, hvis du har en gyldig grund. En gyldig grund kan for eksempel være sygdom.

 

Almindelig travlhed, forretningsmøder og lignende er ikke gyldig grund til at lade være med at møde – det er en borgerpligt og der gives typisk fri fra arbejdet, da staten betaler den tabte løn. Hvis du er syg, skal du kunne bevise det ved en lægeattest. Du skal selv medbringe en særlig blanket til din egen læge. Blanketten kan findes på hjemmesiden www.domstol.dk.

 

Hvis du har en gyldig grund til ikke at møde, skal du hurtigst muligt give besked til retten eller til den, som ifølge indkaldelsen har indkaldt dig.

Hvis du som tiltalt udebliver uden lovlig grund, og der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, risikerer du – ud over det ovenstående – at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale dig.

 

Hvis du som vidne ikke møder til retsmødet, vil du typisk blive idømt en bøde. Du kan desuden risikere at blive hentet af politiet. Endvidere kan du blive dømt til at betale de ekstra udgifter, der skal afholdes, fordi du er udeblevet.

Har jeg pligt til at vidne eller kan jeg blive fritaget?

Hvis du modtager en vidneindkaldelse har du efter loven pligt til at møde i retten. Du mener muligvis ikke selv, at du kan give oplysninger af betydning for sagen, men du har alligevel pligt til at møde. Du har måske allerede forklaret om din viden til politiet eller afgivet forklaring under et tidligere retsmøde, men heller ikke det kan fritage dig for at møde. Kun hvis du har en lovlig grund f.eks. er syg kan du undlade at møde, men så skal du straks ringe eller skrive til retten, advokaten eller den myndighed, som har indkaldt dig. Du skal være forbedret på at skulle dokumentere, hvorfor du ikke kan komme, f.eks. ved hjælp af en lægeerklæring.

 

Hvis du blot bliver væk uden at give besked, kan du idømmes bøde eller risikere at blive afhentet af politiet.

I visse tilfælde er det en frivillig sag, om du vil afgive forklaring i retten. Dine nærmeste har således ikke pligt til at afgive forklaring. Det samme gælder i tilfælde, hvor forklaringen må antages at ville udsætte dig og dine nærmeste for straf, tab af velfærd eller anden væsentlig skade. Retten kan dog alligevel i visse tilfælde pålægge, at du afgiver forklaring. Når du kommer, skal du vente uden for retssalen, indtil du bliver kaldt ind.

Man kan få økonomisk kompensation for at vidne. En almindelig vidnegodtgørelse ligger på 80 kr. og gælder for de første fire timer. Godtgørelsen bliver beregnet efter, hvor mange timer du bruger.

 

Retten kan i særlige tilfælde give en større vidnegodtgørelse, f.eks. for tabt arbejdsindtægt. Du skal kunne dokumentere et tab f.eks. ved opgørelse fra arbejdsgiveren. Hvis afstanden til retten er mere end 3 km, får du dækket dine udgifter til transport til og fra retten.