Anbringelse og tvangsfjernelse

Hvornår kan jeg risikere, at mit barn bliver tvangsfjernet?

Der kan træffes beslutning om tvangsmæssigt at anbringe dit barn et andet sted end hos dig, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller på barnets sundhed eller udvikling. En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet. En anbringelse kan både ske frivilligt efter aftale med forældrene, men den kan også ske ved tvang.

Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets/den unges ret til beskyttelse, dvs. retten til den fornødne omsorg og pleje. Der kræves en væsentligt grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke, end når forældrenes samtykke foreligger.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde de, der er part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger, advokatbistand, dvs. indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år). Advokatbistanden er gratis, og man bestemmer selv hvilken advokat man gerne vil bruge.

Når anbringelsen sker uden forældrenes samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem, der har bemyndigelsen til at træffe beslutning.

De væsentligste ændringer i sagsgangen ved en tvangsanbringelse er:

  • Kommunalbestyrelsen skal sørge for en grundig vejledning til forældrene, så de får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af.
  • Når børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om anbringelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen. Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis barnet er eller for nylig har været anbragt, dog inden for det seneste år.
  • Inden afgørelsen om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring).

Det kan tilføjes at ved en tvangsfjernelse/anbringelse udenfor hjemmet, står der i Lov om social service (i § 59), at en anbringelse uden for hjemmet skal omfatte en børnefaglig undersøgelse (en såkaldt § 50 undersøgelse). Denne undersøgelse har til formål at afdække områder som f.eks.:

  • Udvikling og adfærd
  • Familieforhold
  • Skoleforhold
  • Sundhedsforhold
  • Fritidsforhold og venskaber
  • Andre relevante forhold

Denne undersøgelse foretages for at danne en helhedsbetragtning af barnet/den unges situation. Ligeledes står der at tvangsfjernelsen skal indeholde en handleplan for anbringelsen af den tvangsfjernede. Samt at barnet/den unge skal høres i deres holdning til tvangsfjernelsen.

Har jeg ret til aktindsigt i en anbringelsessag?

Hvis du er part (f.eks. faderen eller moderen til barnet) i anbringelsessagen, så vil det klare udgangspunkt og hovedreglen være, at ja, det har du. Myndigheden skal, i sager hvor der bliver truffet afgørelse, give aktindsigt til parterne, så de kan være bekendt med sagens dokumenter. Der er dog en række undtagelser til dette, f.eks. er interne arbejdsdokumenter som udgangspunkt ikke omfattet af aktindsigten.

Hvis du ikke er part i anbringelsessagen, så vil du sandsynligvis ikke kunne få aktindsigt i sagen, da det drejer sig om private forhold. Vedr. retten til at få aktindsigt kan du læse mere om i Forvaltningsloven på www.retsinfo.dk

Kan jeg klage over en anbringelse?

Du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, rent praktisk foregår det dog sådan, at du sender din klage til kommunen, som så fremsender sagen til Ankestyrelsen. Du kan læse mere om dette emne, ved at søge på tvangsfjernelse i søgefeltet på følgende hjemmesider: