Fængsels- eller bødestraf

Du kan altså som borger risikere fængsels- eller bødestraf, hvis det kan bevises, at du bevidst har snydt eller undladt at give de lovpligtige oplysninger, og at du har gjort dette for at modtage et beløb, som du vidste, at du ikke var berettiget til. Hvis du har glemt at indgive oplysningerne, eller du simpelthen ikke vidste, at de var relevante, kan du ikke straffes (Læs også om uagtsomt socialt bedrageri).

Udbetaling Danmark

I år 2012 blev en del ydelsesområder overført til den selvejende institution Udbetaling Danmark, fx boligstøtte, barselsdagpenge, førtidspension, folkepension og en række familieydelser. Med hensyn til socialt bedrageri er det derfor ofte Udbetaling Danmark, som foretager kontrollen med udbetalte ydelser og som træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt ydelse.

Kommunerne

Nogle ydelsesområder ligger fortsat ved kommunerne, fx kontanthjælp og tilskud til dagsinstitutionsbetaling (friplads). Kommunerne har således fortsat ansvaret for at kontrollere udbetalingen og afsløre socialt bedrageri på disse sagsområder. Desuden arbejder kommunerne og Udbetaling Danmark tæt sammen ved at dele og videregive oplysninger til hinanden. Det er Udbetaling Danmark, som foretager opkrævningen af for meget udbetalt ydelse på de fleste områder

Socialt bedrageri eller fejludbetalinger?
Begreberne ”socialt bedrageri” og ”uberettiget modtagelse af offentlige ydelser” (eller ”fejludbetalinger”) vedrører begge situationer, hvor du som borger har modtaget ydelser, som du ikke har været berettiget til. Forskellen på de to begreber ligger i, om det er bevidst og med vilje, at du opnår en ydelse, som du ikke var berettiget til.

 
Uberettigede ydelser er et begreb, der dækker over to kategorier:

  • Den ene kategori omhandler enhver fejloplysning, uanset om det er dig eller det offentlige, som har begået fejlen, og uanset om fejlen skyldes uforsigtighed/uopmærksomhed fra dig, og er fuldstændig undskyldelig. 
  • Den anden kategori omhandler tilfælde, hvor du med vilje har undladt at indberette eksempelvis ændrede økonomiske forhold, samt de tilfælde, hvor fejlen skyldes en forglemmelse, som afviger væsentligt fra hvad man normalt kan forvente. Det kan i disse tilfælde siges, at du selv er skyld i, at du modtager ydelser, som du ikke er berettiget til.

Det kan variere fra lov til lov, hvilke krav der stilles til, at du er berettiget til at modtage den pågældende ydelse. Det er kendetegnene for uberettiget modtagelse, at du oftest vil blive pålagt at tilbagebetale det modtagne beløb, men altså ikke ifalde fængselsstraf eller bøde.

Hvis du har afgivet forkerte oplysninger uden at dette er sket med vilje, og derved har modtaget en højere ydelse, end du har været berettiget til, er der altså ikke tale om socialt bedrageri, men om en fejludbetaling/ uretmæssig modtagelse af ydelser.

Konsekvenserne ved socialt bedrageri

Modtagelse af uberettigede ydelser vil typisk medføre, at du skal betale den for meget udbetalte ydelse tilbage. Hvis du har snydt bevidst, kan du også straffes efter Straffeloven og Retssikkerhedsloven. Du kan imidlertid kun straffes for socialt bedrageri, hvis du med vilje har givet forkerte oplysninger, eller du har undladt at oplyse om ændringer i dine forhold med henblik på at få udbetalt mere, end du er berettiget til.

Hvis Udbetaling Danmark eller kommunen mener, at du begår socialt bedrageri, kan de:

  1. Stoppe udbetalingen af den sociale ydelse
  2. Rejse et krav om, at den udbetalte sociale ydelse helt eller delvist skal tilbagebetales
  3. Anmelde forholdet til politiet

Det er en konkret vurdering hos kommunen/Udbetaling Danmark, om der er tale om socialt bedrageri. Vurderes det, at der er tale om socialt bedrageri, skal sagen videregives til politiet.

Hvis sagen videregives, skal politiet efterforske sagen vedrørende socialt bedrageri. Udbetaling Danmark og kommunen kan føre en vis kontrol med, om de oplysninger, du giver, er rigtige (primært ved hjælp af diverse elektroniske oplysninger), men de har ikke ret til selv at foretage politimæssig efterforskning.

Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, anlægges sagen ved domstolene. Det er i så fald politiets Anklagemyndighed, der skal bevise, at det var med forsæt/grov uagtsomhed, at du modtog ydelserne. Hvis Anklagemyndigheden løfter bevisbyrden, er det klare udgangspunkt, at der alene idømmes bøde. Fængselsstraf for socialt bedrageri sker kun undtagelsesvist. Et tilbagebetalingskrav kan ofte støttes på, at kommunen og Udbetaling Danmark ved undersøgelser/samtaler kan konstatere, at dine faktiske levevilkår ikke stemmer overens med det indberettede – eksempelvis, at du faktisk har en samlever, selvom du har oplyst, at du er enlig. Idømmelse af straf kræver egentlige beviser. Fremlagt i en retssag, skal der altså relativt meget til, for at overbevise en dommer om, at det var forsætligt/med vilje, at du uberettiget modtog ydelser.

Tilbagebetalingsordninger
Krav om tilbagebetaling efter Aktivloven og efter Serviceloven tilbagebetales i almindelighed ved indgåelse af
afdragsordninger. I nogle tilfælde har Udbetaling Danmark/kommunen i andre sammenhænge ret til at kræve hele beløbet tilbagebetalt straks. Ved større krav, uanset grundlag, vil kommunen/Udbetaling Danmark dog som udgangspunkt søge tilbagebetaling gennem en afdragsordning.

Hvis en afdragsordning ikke kan opnås, kan kommunen/Udbetaling Danmark sende kravet til inddrivelse ved SKAT. SKAT har herefter ret til at lønindeholde for restancen. ”Lønindeholde” vil normalt betyde, at din trækprocent på dit skattekort forhøjes med en fastsat procentsats, således at du kommer til at betale mere i skat. Denne ekstra trækprocent bruges til at afdrage din gæld.

 

Læs mere om lønindeholdelse i folderen “Lønindeholdelse” HER.

 

Hvis du ikke mener, at du økonomisk kan klare at blive trukket for den ekstra trækprocent, for eksempel fordi du har udgifter til medicin, som SKAT ikke er klar over, kan du rette henvendelse til SKAT, som herefter foretager en standardiseret beregning af dit budget. SKAT fradrager husleje, el, vand og varme, samt afsætter et fast beløb (i år 2014 er det 5.850 kr. om måneden for enlige og 9.920 kr. om måneden for par) til diverse udgifter. Hertil lægges dine ekstraudgifter som du måtte have. Det beløb der herefter er ”i overskud” kan SKAT foretage lønindeholdelse i, så pengene ikke kommer til udbetaling, men i stedet trækkes inden, og således anvendes til at afdrage på gælden. Man skal være opmærksom på, at en sådan henvendelse koster 200 kr. jf. BEKG om gebyrer ved inddrivelse af restancer § 1, nr. 4.

Når det samlede krav er tilbagebetalt, eller hvis man i stedet indgår aftale om afdragsordning med SKAT (og overholder denne), ophører lønindeholdelsen. SKAT kan også modregne i visse ydelser, for eksempel overskydende skat, pensions- eller boligstøtte-udbetalinger, hvor lovgivningen giver mulighed for det.

Der er ikke mulighed for generelt at tilbageholde sociale ydelser, fordi du tidligere er dømt for socialt bedrageri. Det påvirker altså ikke din ret til at modtage sociale ydelser i fremtiden, dog kan skyldige tilbagebetalingskrav modregnes i senere berettigede ydelser, indtil der ikke skyldes længere, hvorefter de vil blive udbetalt som almindeligt.

Kommunen beskylder mig for socialt bedrageri
Kommunen skal sørge for, at du kender din oplysningspligt. Kommunen skal derfor informere dig om, hvilke typer af ændringer i dine forhold, der kan have betydning for den hjælp, du modtager. Informationen skal være tilstrækkelig til, at du har (eller burde have) indset, at ændringen påvirker retten til ydelsen, og at du derfor skulle have fortalt kommunen om ændringen. Kommunen skal kunne dokumentere, at de har givet dig denne information.

Såfremt din kommune beskylder dig, er det vigtigste at du er samarbejdsvillig samt eventuelt søger hjælp hos en af landets gratis retshjælpsorganisationer, for at sikre du er klædt ordentlig på omkring dine rettigheder.

Du kan finde en retshjælp HER.

Oplysningspligt til kommunen og Udbetaling Danmark
Du har som modtager af offentlige ydelser en oplysningspligt. Det vil sige, at du har pligt til at oplyse sand-færdigt om de forhold, der ligger til grund for udbetalingen af ydelsen. Det vil også sige, at du har pligt til at oplyse, når der sker ændringer i disse forhold. Hvis du bevidst giver forkerte oplysninger eller lader være med at oplyse ændringer i dine forhold for at modtage en ydelse, er det socialt bedrageri. Kommunen og Udbetaling Danmark skal sørge for, at du kender din oplysningspligt. Kommunen og Udbetaling Danmark skal derfor informere dig om, hvilke typer af ændringer i dine forhold, der kan have betydning for den hjælp, du modtager. Informationen skal være tilstrækkelig til, at du har (eller burde have) indset, at ændringen påvirker retten til ydelsen, og at du derfor skulle have fortalt kommune/Udbetaling Danmark om ændringen. Kommunen/Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at de har givet dig denne information.
Tilbagebetaling af uberettigede ydelser

I alle tilfælde hvor du har fået udbetalt uberettigede ydelser, kan og skal kommunen/Udbetaling Danmark kræve beløbet tilbagebetalt. Det er dem, som skal godtgøre, at der faktisk er modtaget et forkert beløb og (hvis loven stiller krav om ”mod bedre vidende”) at borgeren ikke har overholdt oplysningspligten. Hvis kommunen/Udbetaling Danmark ikke kan godtgøre, at dette er sket, skal der ikke ske tilbagebetaling.

I modsætning til straffesager, der afgøres af retten, træffes afgørelser om tilbagebetaling af ydelser af kommunen og Udbetaling Danmark, som forvaltningsafgørelser. Det vil i almindelighed være tilstrækkeligt til at træffe afgørelse, at kommunen eller Udbetaling Danmark ved kontrol/samtaler har kunnet konstatere, at du ikke lever op til kravene for at modtage ydelsen. Har kommunen eller Udbetaling Danmark for eksempel konstateret, at du modtager støtte som enlig forsørger, men faktisk er samlevende, vil det være tilstrækkeligt til at kræve den for meget modtagne ydelse tilbage.

I den forbindelse kan kommune eller Udbetaling Danmark kun kræve tilbagebetaling, for den periode, hvor du ikke opfyldte kravene. En del sager bliver derfor aldrig forfulgt – simpelthen fordi kommunen og Udbetaling Danmark ikke er i stand til at påvise uberettiget modtagelse for den givne periode.

For at en offentlig myndighed kan træffe afgørelse, er der en række krav, som skal være opfyldt. Dette er blandt andet Forvaltningslovens § 19 om partshøring, hvilket vil sige, at du som part i en sag, skal oplyses om alle forhold i din sag og have mulighed for at komme med en udtalelse til disse forhold. En forvaltningsafgørelse skal også være saglig begrundet. Som udgangspunkt skal en skriftlig afgørelse begrundes, og afgørelsen skal være ledsaget af en klagevejledning.

Straf for socialt bedrageri
Bestemmelserne der regulerer straf for socialt bedrageri er Straffelovens § 279 (den almindelige bedrageri-bestemmelse) og § 289, samt 289a. Mest benyttet i sager om socialt bedrageri er § 289, med følgende ordlyd:

Straffeloven § 289:
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig
skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289a.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.

Ud over Straffeloven kan socialt bedrageri straffes efter Retssikkerhedslovens § 12b, stk. 1. Indholdsmæssigt ligner bestemmelsen formuleringen i Straffeloven, idet den vedrører uberettiget modtagelse af sociale ydelser:

Retssikkerhedsloven § 12b:
Medmindre højere straf kan idømmes efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og derved påfører myndigheden et formuetab.

Efter Retssikkerhedsloven er straffen lavere, forstået på den måde, at der kun kan idømmes bødestraf, ikke fængselsstraf. Der kræves efter denne bestemmelse alene ”grov uagtsomhed”. Herved forstås, at borgeren har handlet så uforsigtigt, at der er grund til at bebrejde ham. Det er altså ikke udtryk for, at du har forsøgt at snyde, men at du har gjort så lidt for at undgå det, at lovgiver alligevel synes det skal straffes.

Efter Straffelovens og Retssikkerhedslovens bestemmelser betyder det, at du kan straffes for socialt bedrageri med bøde, og i grovere tilfælde fængsel, hvis det kan bevises, at du har forsøgt at snyde. Hvis ikke det kan bevises, at du har forsøgt at snyde, men det dog ligger klart, at du har handlet på en bebrejdelsesværdig måde, kan du straffes med bøde.

Socialt bedrageri kan således samlet opfattes som det forhold, at man enten forsøger at snyde systemet, eller gør så lidt for at undgå at snyde, at det kan ligestilles med et egentligt forsøg herpå, og begge dele er strafbart.

Kontrolsagers forløb

1 . Kommunen / Udbetaling Danmark

Sager om socialt bedrageri eller modtagelse af uberettigede ydelser starter sædvanligvis i kommunen eller Udbetaling Danmark, enten som følge af en anmeldelse fra en anden borger, som følge af en stikprøvekontrol eller fordi kommunen eller Udbetaling Danmark har kunnet konstatere uregelmæssigheder ved en konkret sag. Der opstår således en tanke hos forvaltningen om, at noget muligvis ikke er ”som det skal være”

2. Indhentning af oplysninger

Herefter indhenter kommunen eller Udbetaling Danmark en række oplysninger, som kan belyse sagen og give et bedre indblik i, om der reelt er tale om en sag, hvor du har modtaget ydelser uberettiget. Ret beset starter denne kontrol allerede ved den indledende undersøgelse, der finder sted, når du ansøger som en ydelse. Når ovennævnte mistanke opstår, har kommunen/Udbetaling Danmark dog mulighed for at indhente en række oplysninger til brug for sagen.

Det er som udgangspunkt kommunen/Udbetaling Danmark selv, der vælger indholdet og omfanget af kontrollen, men det er dog et krav, at undersøgelsen foregår indenfor de rammer, der er givet ved CPR-loven, forvaltningsloven, persondataloven og anden lovgivning.

CPR-Loven

CPR-loven regulerer regler for registreringen af borgerens bopælsforhold, forvaltningsloven regulerer forholdet mellem kommunen og borgeren, herunder hvilke private oplysninger, der må indhentes og videregives mellem kommunen og andre forvaltningsmyndigheder, mens persondataloven regulerer forhold mellem den registrerede og kommunen (og private myndigheder), der helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling eller som vil blive indeholdt i et register.

Indhentning af oplysninger fra andre myndigheder og virksomheder

Inden for det sociale område er regelsættet om indhentning af oplysninger specielt suppleret i Retssikkerheds-loven. Fx har myndighederne efter denne lov ret til – uden borgerens samtykke – at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter og arbejdsgivere, når oplysningerne er nødvendige for at behandle sagen, og når det drejer sig om sager om socialt bedrageri.

Ægtefælle / Samlever / Andre medlemmer af husstanden

I et vist omfang kan kommunen/Udbetaling Danmark også indhente disse oplysninger, når de ikke vedrører borgeren selv, men dennes ægtefælle eller samlever og andre medlemmer af husstanden.Det ses jævnligt i sager om enlige forsørgere, at kommunen har benyttet sig af systematiske observationer i forsøget på at oplyse sagen. Dette fungerer i praksis ved, at ansatte ved kommunen jævnligt i en periode kører forbi en borgers adresse og registrerer hvilke motorkøretøjer, der holder parkeret ved adressen. Forvaltningen har således mulighed for at kontrollere, om det kontinuerligt er de samme biler, der holder ved adressen, og et senere opslag i de relevante registrere, afslører herefter, om én af disse biler tilhører en eksmand eller måske en ny samlever.

Efter retspraksis er der faktisk ikke hjemmel til at benytte denne form for systematisk overvågning, da dette er meget indgribende i den personlige frihed. Ikke desto mindre benyttes disse observationer i vidt omfang i praksis, og disse oplysninger lægges nogle gange sammen med andre oplysninger til grund ved sagens udfald.

Facebook

Facebook er også et hyppigt anvendt middel til oplysning i sager om socialt bedrageri, når kommunen forsøger at fastslå, om en borger er enlig eller samlevende. Det er tilladt efter loven i det omfang der er tale om en åben profil, og kommunen ikke for eksempel benytter ”falske profiler” for at få adgang til borgeres Facebook.

3. Indkaldelse til partshøring

Når kommunen vurderer, at der er indhentet tilstrækkeligt med oplysninger til, at de kan afgøre sagen, så indkalder de den berørte borger til en partshøring, som det er foreskrevet i Forvaltningsloven § 19. Partshøring er en mulighed for dig til at ”varetage egne interesser” – det vil sige en mulighed for at gøre dig bekendt med de indhentede oplysninger, og at kommentere eller modsvare dem, inden der træffes en afgørelse. Partshøring kan også ske på skrift, og det er oftest en fordel i sager om socialt bedrageri.

Kommunen har pligt til at partshøre

Det er en pligt for kommunen efter forvaltningsloven at partshøre ved sager om socialt bedrageri. Sker dette ikke, er den afgørelse kommunen/Udbetaling Danmark træffer, som udgangspunkt ugyldig, og har ikke virkning. Ofte er det aftalt mellem kommunen og Udbetaling Danmark, at sidstnævnte ikke skal partshøre borgeren om de oplysninger, der indgår i en tilbagebetalingssag, hvis borgeren af kommunen tidligere i forløbet er blevet gjort bekendt med, at de oplysninger kommunen har indhentet, også bliver anvendt af Udbetaling Danmark. Både kommunen og Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse i sager om uberettigede ydelser.

Hvad skal du oplyse til kommunen?

For at være helt sikker på at der ikke kan opstå tvivl, er det vigtigt du altid huske at oplyse følgende til din kommune, såfremt der sker ændringer:

  • Hvis der sker ændringer i husstandens sammensætning / samlivsforhold / økonomiske forhold/ formueforhold (f.eks. hvis du arver)/arbejdsforhold (f.eks. større eller mindre arbejdsindtægter) / boligforhold

Bolig:

  • Hvis du ændrer bopæl
  • Hvis du modtager boligydelse
  • Hvis der sker ændringer i boligudgiften også børns eventuelle indtægter er relevante.
  • Hvis du flytter, skal du altid give besked til folkeregisteret. Du skal stå tilmeldt på den adresse, hvor du opholder dig mest.

Indkomst:

  • Hvis der sker ændringer i husstandens indkomst / i husstandens formueforhold
  • Hvis der sker ændring i husstandens sammensætning / indkomst
  • Hvis der sker ændring af indkomst / formueforhold (f.eks. hvis du arver)

Børn og Civilstatus/Forhold:

  • Hvis du modtager børnetilskud
  • Hvis du har økonomisk friplads i daginstitution o.l.
  • Hvis du modtager underholdsbidrag
  • Hvis du bliver enlig / ikke længere er enlig
  • Hvis du ikke længere har barnet boende hos dig.
  • Hvis du flytter sammen med bidragspligtige
  • Hvis der sker ændring af samlivsforhold

Offentlige ydelser og Raskmelding:

  • Hvis du modtager kontanthjælp/ hvis du begynder at få kontanthjælp (for bidragsbetalere)
  • Hvis du modtager dagpenge
  • Hvis Statsforvaltningen ændrer din bidragsafgørelse
  • Hvis du modtager førtidspension eller folkepension
  • Hvis du raskmeldes / genoptager arbejdet (helt eller delvist)