Månedlige ydelser til syge
eller folk der arbejder på særlige vilkår

Fleksjob

Hvad er fleksjob?

Fleksjob er en ordning for personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Begrænsningerne skal skyldes en fysisk skavank, men helt undtagelsesvist kan en psykisk skavank også berettige til fleksjob.
En varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen vil betyde, at en person fx. allerhøjst kan arbejde 12 timer om ugen, og dermed udnytter sin arbejdsevne fuldt ud, hvis vedkommende arbejder i disse 12 timer. Personen vil så modtage 12 timers løn fra sin arbejdsgiver, altså for det reelle timeantal man har arbejdet. Kommunen betaler herefter et tilskud til lønnen direkte til fleksjobberen, således at man samlet opnår hvad der svarer til en anstændig løn.

Formålet med denne ordning er, at personer med begrænset arbejdsevne, kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv mest muligt.

Hvordan ved jeg om jeg er berettiget til fleksjob?

Ifølge lovgivningen er der nogle krav som du skal opfylde for at blive berettiget til fleksjob. De vigtigste af disse betingelser er nævnt herunder:

  • Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt begrænset. (Dette skal dokumenteres af læge,
    specialister mv.)
  • Alle muligheder for at bringe eller fastholde dig i ordinært arbejde skal være forsøgt.
    Dette er typisk: Virksomhedspraktik, efteruddannelse, forsøg på at uddanne dig inden for et nyt område hvor din fysik ikke begrænser dig, genoptræning ved fysioterapeut mv.

Du kan ikke få fleksjob, hvis:

  • Du er over folkepensionsalderen
  • Du modtager førtidspension
  • Du selv er i stand til at opnå eller fastholde et fast arbejde på normale vilkår
Hvordan kan jeg få et fleksjob?

For at få fleksjob, skal du behandles i et såkaldt rehabiliteringsteam. Det er dette team der træffer afgørelsen. Du kan kun blive indstillet til dette rehabiliteringsteam gennem din sagsbehandler på jobcentret. Det er ligeledes et krav, at du opfylder nogle nærmere betingelser. Se ovenfor.

Hvor længe kan jeg få fleksjob?

Fleksjob i 5 år

Jobcentret bevilger fleksjob i en periode af 5 år af gangen. Herefter foretages der en ny vurdering af om du stadig opfylder kravene.

Over 40 år

Hvis du er over 40 år og du stadig efter 5 års perioden opfylder kravene til fleksjob, kan du blive bevilliget permanent fleksjob.

Hvor meget må jeg tjene ved siden af fleksjob?

Du kan ikke tjene penge ved siden af et fleksjob, netop fordi du udnytter hele din arbejdsevne ved din fleksjobs-arbejdsgiver.

Hvad sker der hvis jeg ikke kan få et job som fleksjobber?

Hvis jobcentret og dig kommer frem til, at du ikke kan klare et fleksjob er det en mulighed at få førtidspension.

Hvis det ikke kan afklares fuldt ud, om din arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset, kan det betyde, at du kommer på kontanthjælp, indtil din arbejdsevne er fuldt afklaret.

Løntilskud

Hvad er løntilskud?

Løntilskud betyder, at kommunen og din arbejdsgiver deles om at betale din løn. Formålet er at genoptræne eller styrke dine kvalifikationer, og på den måde være en genvej til fast arbejde.

Eksempel:
Du bliver tildelt løntilskud på 75 kr. i timen. Får du herefter et arbejde, hvor du tjener 150 kr. i timen, vil 75 kr. af din løn blive betalt af arbejdsgiver og 75 kr. betales af kommunen. Du bliver dermed en billigere arbejdskraft og på den måde mere attraktiv for en arbejdsgiver.


Samtidig får arbejdsgiveren en mulighed for at ”se dig an” inden du eventuelt ansættes på normale vilkår.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg gerne vil i løntilskud?

Det er dit lokale jobcenter der træffer afgørelse om løntilskud. Du skal derfor kontakte din sagsbehandler ved jobcenteret og forhøre dig om mulighederne for, at netop du kan blive ansat med løntilskud.

Hvor længe kan jeg få løntilskud?

Løntilskud kan gives i op til 1 år. Typisk gives det dog for 1 måned af gangen.

Har du en begrænsning i arbejdsevnen kan løntilskud gives i mere end 1 år.

Hvordan ved jeg, om jeg er berettiget til løntilskud?

Løntilskud kan gives til:

  • Ledige, der modtager dagpenge
  • Personer, der modtager kontanthjælp
  • Personer, der modtager sygedagpenge
  • Personer med begrænsning i arbejdsevnen
  • Personer, der modtager førtidspension
  • Personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed har været ledige i 2 år efter uddannelsens afslutning.
  • Personer, der modtager ressourceforløbsydelse

Det er også et krav at du har været ledig i 6 måneder. Kravet om ledighed i 6 måneder gælder dog ikke hvis: 

  • Du er over 50 år
  • Du er enlig forsørger
  • Du ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau
  • Du har et handicap
  • Du har begrænsning i arbejdsevnen.
Hvor meget kan jeg få i løn, når kommunen samtidig betaler løntilskud?

Ved private arbejdsgivere:

Lønnen skal være overenskomstmæssig eller svare til det de andre modtager, som udfører samme arbejde.

Ved det offentlige:

Lønnen skal være overenskomstmæssig, dog maksimalt 114,66 kr. i timen (1. april 2012) + feriegodtgørelse, ferietillæg, søgnehelligdagsbetaling.

Revalidering

Hvilke betingelser skal jeg opfylde før jeg kan tilkendes revalidering?

 Det er muligt at få revalidering, hvis dine arbejdsevner er begrænsede af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe dig til at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Det afgørende er, hvordan begrænsningerne i dit konkrete tilfælde påvirker arbejdsevnen, og derfor kan der ikke opstilles faktorer, der i sig selv kan berettige en til revalidering.

Dog er der et par betingelser, som skal opfyldes, for at du kan tilkendes revalidering:

  • Din arbejdsevne skal være begrænset, og der skal være en realistisk mulighed for, at revalideringen helt eller delvist kan føre til selvforsørgelse. 
  • Kommunen skal desuden vurdere, at andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at bringe dig tilbage i job, da dette ellers vil medføre, at du ikke er berettiget til revalidering. Derfor skal du også anvende de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger, hvis du ønsker uddannelse, omskoling eller lignende.

Ønsker du revalidering, skal du henvende dig til kommunen, som også har pligt til at vejlede om reglerne.

Barselsdagpenge

Hvad er barselsdagpenge?

Barselsdagpenge er en ydelse, der skal kompensere for, at din indtægt falder bort i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.

Hvordan ved jeg, om jeg er berettiget til barselsdagpenge?

Hvorvidt du er berettiget til at modtage barselsdagpenge afhænger af din situation. Du skal dog være opmærksom på, at der altid bliver foretaget en konkret vurdering, og du derfor ikke kan være sikker på at kunne modtage barselsdagpenge, selvom du umiddelbart opfylder betingelserne.

Du er lønmodtager

  • Er du lønmodtager, skal du have arbejdet de sidste 13 uger, før du går på barselsorlov, og i denne periode skal du have arbejdet mindst 120 timer.
    Hvis du får løn under din barselsorlov, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. Din arbejdsgiver vil derimod modtage refusion i forbindelse med din barselsorlov.
    Hvis du er dækket af en overenskomst, kan du i denne læse hvilke regler, der gælder for dig. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at kontakte enten din arbejdsgiver eller din fagforening.

Du er selvstændig

  • Hvis du er selvstændig, kan du modtage barselsdagpenge, hvis du inden for de sidste 12 måneder, før du går på barselsorlov, har arbejdet 6 måneder. Du skal derudover have arbejdet den seneste måned før din barselsorlov, og du skal mindst have arbejdet på halv tid i din virksomhed. Halv tid svarer til 18,5 time om ugen.

Du er ledig

  • Hvis du er ledig og i den forbindelse modtager dagpenge fra din a-kasse, skal du i stedet modtage barselsdagpenge, når du går på barselsorlov.
    Modtager du derimod kontanthjælp, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. Du kan fortsætte med at modtage kontanthjælp under din barselsorlov.

Du er studerende eller nyuddannet

  • Hvis du er studerende eller nyuddannet, kan du være berettiget til barselsdagpenge på flere måder:
    Du er berettiget til barselsdagpenge, hvis du har et fast arbejde ved siden af din uddannelse, og du opfylder beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Det vil sige, at du skal have arbejdet de sidste 13 uger, før du går på barselsorlov, og du skal i denne periode have arbejdet mindst 120 timer.

Selvstændig ved siden af dit studie

  • Hvis du er selvstændig ved siden af dit studie, er du berettiget til barselsdagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet for selvstændige. Det vil sige, at du skal have arbejdet 6 måneder ud af de sidste 12 måneder før din barselsorlov. Derudover skal du have arbejdet den seneste måned før dit barselsorlov, samt skal du have arbejdet på mindst halv tid i din virksomhed, hvilket svarer til 18,5 time om ugen. 

Du er ledig og modtager dagpenge

  • Du er endvidere berettiget til barselsdagpenge, hvis du er ledig og modtager dagpenge fra din a-kasse. 

Du har afsluttet en erhvervsuddannelse

  • Hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsuddannelse, der har varet mindst 18 måneder, er du også berettiget til barselsdagpenge.
    Det samme gør sig gældende, hvis du, efter barnet er født, afslutter en erhvervsuddannelse med en varighed på mindst 18 måneder. Det kræver dog, at uddannelsen afsluttes senest 46 måneder efter, at barnet er født, og at du ville være berettiget til at modtage dagpenge fra din a-kasse, såfremt du ikke skulle have et barn. 

Du er elev i en lønnet praktik

  • Du er også berettiget til barselsdagpenge, hvis du er elev i en lønnet praktik under din uddannelse.

Du er adoptivforælder

  • Hvis du har et brev fra Statsforvaltningen, hvori der står, at den ene forælder skal være hjemme ved barnet i en periode, har du mulighed for at modtage barselsdagpenge, hvis du opfylder de krav, der knytter sig til din aktuelle situation. 
Hvor meget kan jeg få i barselsdagpenge?

Hvor stort et beløb du kan få udbetalt i barselsdagpenge afhænger af din situation.

Du er lønmodtager:

  • Hvis du modtager fuld løn under dit barselsorlov, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. Din arbejdsgiver modtager derimod refusion i den periode, hvor du er på barselsorlov.
    Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du modtager løn under din barselsorlov, kan du kontakte din arbejdsgiver eller din fagforening. Alternativt kan du i din overenskomst læse hvilke regler, der gælder for dig, hvis du er omfattet af en sådan.
    Hvis du er berettiget til at modtage barselsdagpenge, bliver beløbet beregnet ud fra dit ugentlige antal arbejdstimer samt din timeløn. Her tages der udgangspunkt i de sidste 4 uger af din arbejdsperiode inden din barselsorlov.
    Du kan højst få udbetalt 4.075 kr. (2014) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.

Du er selvstændig:

  • Det beløb, du kan modtage i barselsdagpenge, svarer til den seneste årsindkomst, du har oplyst til SKAT.
    Du kan dog højst få udbetalt 4.075 kr. (2014) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.

Du er ledig:

  • Hvis du er berettiget til barselsdagpenge som følge af, at du er på dagpenge, kan du modtage det samme beløb, som du modtager i dagpenge.
    Du kan dog højst få udbetalt 4.075 kr. (2014) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
    Er du derimod på kontanthjælp, er du ikke berettiget til barselsdagpenge, og du kan fortsat modtage kontanthjælp.

Du er studerende eller nyuddannet:

  • Hvor meget, du som studerende eller nyuddannet kan modtage i barselsdagpenge, afhænger af på hvilken måde, du har optjent ret til barselsdagpenge.
    Du skal derfor tage kontakt til din a-kasse, hvis du er medlem af en sådan. Alternativt skal du tage kontakt til din kommune.
    Er du studerende på en videregående uddannelse, kan du modtage ekstra SU-klip. Du kan godt modtage SU og barselsdagpenge samtidig.
    Du kan højst få udbetalt 4.075 kr. (2014) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.

Du er adoptivforælder:

  • Hvor stort et beløb, du som adoptivforælder kan modtage i barselsdagpenge, afhænger af din situation. Det vil sige, om du er lønmodtager, selvstændig, ledig eller studerende. Du kan læse mere herom under de enkelte (faner).
    Du kan højst få udbetalt 4.075 kr. (2014) ugentligt i barselsdagpenge. Beløbet er før skat. Du skal dog være opmærksom på, at beløbet reguleres årligt.
Hvor længe kan jeg få barselsdagpenge?

Du er mor

  • Som mor har du mulighed for at holde graviditetsorlov med udbetaling af barselsdagpenge. Graviditetsorloven kan du holde 4 uger inden, du forventer at føde dit barn.
  • Når du har født, skal du holde 2 ugers barselsorlov. Det betyder, at de 2 uger ikke er valgfrie. Derefter har du mulighed for at afholde 12 ugers barselsorlov, som derimod er valgfrie. Der er mulighed for at få udbetalt barselsdagpenge i de 14 uger.
  • Efter de 14 uger har du som mor mulighed for at holde yderligere 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.
  • Hvis begge forældre påtænker at holde forældreorlov, skal du dog være opmærksom på, at der alene kan udbetales barselsdagpenge i 32 uger tilsammen. Det betyder, at I ikke begge kan holde 32 uges forældreorlov med udbetaling af barselsdagpenge.
  • Du skal være opmærksom på, at hvis du under din barselsorlov får udbetalt løn, får du ikke også udbetalt barselsdagpenge. Din arbejdsgiver vil i den situation få udbetalt refusion.

 

Du er far

  • Som far har du mulighed for at holde 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge. Derefter har du mulighed for at holde 32 ugers forældreorlov, hvor du også kan få udbetalt barselsdagpenge.
  • Hvis begge forældre påtænker at holde forældreorlov, skal du dog være opmærksom på, at der alene kan udbetales barselsdagpenge i 32 uger tilsammen. Det betyder, at I ikke begge kan holde 32 uges forældreorlov med udbetaling af barselsdagpenge, men at I tilsammen kan holde 32 ugers forældreorlov med udbetaling af barselsdagpenge.
  • Du skal være opmærksom på, at hvis du under din barselsorlov får udbetalt løn, får du ikke også udbetalt barselsdagpenge. Din arbejdsgiver vil i den situation få udbetalt refusion.
Hvor meget må jeg tjene ved siden af barselsdagpenge?

Du har mulighed for at arbejde, mens du er på barselsorlov. Hvis du arbejder, bliver dine barselsdagpenge sat ned med det antal timer, du arbejder.

Der gælder dog nogle særlige regler, hvis du er selvstændig:
Hvis du er selvstændig og gerne vil arbejde under din barselsorlov, har du alene mulighed for at arbejde på halv tid, hvis du samtidig vil modtage barselsdagpenge. Arbejder du på halv tid, modtager du alene halvdelen af dine barselsdagpenge.

Hvor mange timer du må arbejde, hvis du er på halv tid, beregnes ud fra det antal arbejdstimer, du har opgivet til Udbetaling Danmark.

Genoptager du dit arbejde på fuld tid, mens du er på barselsorlov, kan du ikke længere modtage barselsdagpenge.

Sygedagpenge

Hvornår er jeg berettiget til sygedagpenge?

Hvis du bliver syg og du er lønmodtager uden ret til fuld løn under sygdom, selvstændig erhvervsdrivende, ledig med ret til dagpenge eller hvis du har pådraget dig en arbejdsskade, så er du berettiget til sygedagpenge. Dog skal lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende have haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, for at være berettigede til sygedagpenge.

For at være berettiget til sygedagpenge skal du betale skat og bo i Danmark, og du skal være ude af stand til at arbejde som følge af sygdom eller arbejdsskade. Er du selvstændig erhvervsdrivende kan du tegne en forsikring og dermed sikre dig sygedagpenge i de første to uger af en sygeperiode. For andre udbetales sygedagpenge fra 1. fraværsdag

Dagpenge og sygedagpenge er i øvrigt to helt forskellige ting, så pas på med at komme til at forveksle dem.

Hvor længe kan jeg få sygedagpenge - og kan denne periode forlænges?

Sygedagpenge ophører som udgangspunkt, når du har modtaget sygedagpenge i 52 uger i de forudgående 18 måneder. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge naturligvis ophøre på det tidspunkt, hvor du bliver arbejdsdygtig igen, fordi du ikke er syg længere. I særlige tilfælde kan perioden på 52 uger forlænges f.eks. ved udsigten til, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller hvis du er sygemeldt som følge af uhelbredelig livstruende sygdom.

Hvordan sygemelder jeg mig?

Som lønmodtager skal du sygemelde dig til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre andet er fastsat i et personalecirkulære. En for sen sygemelding udskyder retten til sygedagpenge.

Hvis der er ret til sygedagpenge fra kommunen, skal sygefraværet anmeldes til kommunen senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Samtidig skal arbejdsgiveren anmelde sygefraværet digitalt til kommunen. Er du selvstændig erhvervsdrivende skal du sygemelde dig digitalt til kommunen senest 3 uger efter den 1. fraværsdag.

Er udbetalingen af mine sygedagpenge afhængig af, at jeg møder op i Jobcentret/ved kommunen?

Ja det er den. Kommunen foretager løbende opfølgning af sygefraværet, mellem hver fjerde uge og hver tredje måned, for at sikre en fastholdelse til arbejdsmarkedet. Ved disse løbende opfølgninger afholder kommunen som udgangspunkt en individuel personlig samtale. Hvis sygdommen er til hinder for en individuel samtale, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller pr. brev. Retten til sygedagpenge bortfalder, hvis du ikke deltager i kommunens opfølgning.

Hvor meget kan jeg få udbetalt i sygedagpenge?

Du kan maksimalt få udbetalt 4.075 kr. pr uge eller 110,14 kr. pr. time (2014) Pengene udbetales til lønmodtagerens/den selvstændige erhvervsdrivendes NemKonto efter en 5-dagsuge med lige store andele pr. dag. Er du kun delvis uarbejdsdygtig, vil du få udbetalt nedsat sygedagpenge.

Kan jeg klage over en afgørelse vedrørende sygedagpenge?

En afgørelse truffet af kommunen efter Sygedagpengeloven kan du klage over til Ankestyrelsen. Du skal klage til din egen kommune senest 4 uger fra afgørelsen. De sender herefter klagen videre til Ankestyrelsen.

Hvad er forskellen på at være sygemeldt i a-kassen, og hvis du ikke er medlem?

Hvis du er sygemeldt som ledig og medlem af en a-kasse, har du ret til sygedagpenge fra kommunen. Hvis du er sygemeldt som ledig, men ikke medlem af en a-kasse, vil du kun have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis du opfylder kravet om en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. hvis du har været beskæftiget i 13 uger før fraværet med mindst 120 timer, er ansat i fleksjob, har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er i lønnet elevpraktik.

Skal jeg i aktivering, når jeg er sygemeldt?

Kommunen kan forlange, at den sygemeldte under sygdomsforløbet skal aktiveres, hvis aktiveringen sikrer en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Aktiveringen må dog ikke hindre behandlingen af sygdommen eller forværre sygdommen. Aktiveringen under sygdomsforløbet kræver, at du er berettiget til sygedagpenge.