Medarbejderne

Medarbejderne er den absolut vigtigste ressource for Dinretshjaelp.dk, da deres arbejde er grundlag for, at borgerne har mulighed for at få hjælp til diverse juridiske problemstillinger. Medarbejderne hos Dinretshjaelp.dk videregiver deres informationer, værktøjer m.v. og stiller dem til rådighed. Derudover er det dem, der udarbejder og opdaterer de forskellige tekster, udvikler nye værktøjer, opdaterer databaser samt alt det andet, der skal til for at Dinretshjaelp.dk kan være til så stor gavn som muligt for de borgere, der har brug for hjælp.

Vores medarbejdere er primært frivillige jurastuderende, hovedsageligt fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som alle er i gang med deres kandidat (cand.jur.). De arbejder tæt sammen med vores interne og eksterne tilknyttede uddannede jurister og advokater, der står for faglig sparring og kvalitetssikring af arbejdet.

Vi arbejder løbende på at indhente en bred viden fra forskellige fagfolk som fx jurister, advokater, socialrådgivere, bankrådgivere samt forsikringsrådgivere, hvis kompetencer og specialviden er en stor hjælp i vores arbejde. Målet er at formidle denne viden til alle, der har brug for den, på en let og forståelig måde gennem Dinretshjaelp.dk.

Giv en hånd 

Arbejdet med at videreudvikle Dinretshjaelp.dk stopper aldrig, og vi kan derfor altid bruge flere hænder til at hjælpe de borgere, hvor det i høj grad er tiltrængt.  

Har du lyst til at bidrage til arbejdet, vil vi meget gerne høre fra dig og det er ikke afgørende, hvor i landet du bor – du kan sagtens udarbejde materialer hjemmefra og på den måde bidrage med din hjælp. Ved at bidrage til hjemmesiden som frivillig, får du mulighed for at styrke dine faglige og formidlingsmæssige kompetencer samt optimere dit CV. Har dette vakt din interesse, så læs mere ved at klikke på knappen herunder.

3-BlivFrivillig-60Bold

 

 

LaesMereOmOs-60Bold