Jeg bliver forfulgt, hvad skal jeg gøre?

Det kan opleves meget ubehageligt, hvis en person du ikke ønsker kontakt med, bliver ved med at kontakte dig. Det er naturligvis særligt ubehageligt, hvis henvendelserne er truende eller på anden måde strafbare. Men også henvendelser, der ikke i sig selv er strafbare, kan opleves som ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal eller indhold. Det gælder, uanset om der er tale om personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser og det gælder, uanset om der er tale om direkte henvendelse for eksempel opkald, e-mails eller breve eller direkte henvendelser som for eksempel, hvis personen følger efter dig uden at kontakte dig. Til at starte med, er det vigtigt, at du starter med at føre en logbog, således alle henvendelser og tilstedeværelser fra din stalker/forfølger bliver registreret. Dette fordi, du i sådanne sager selv er forpligtet til at bevise, at du bliver forfulgt. Denne form for bevisindsamlig hedder privat påtale, som du kan læse mere om herunder i punktet 3.3 ”Hvad er privat påtale?”.

Denne logbog kan med fordel være en kalender eller notesbog, som udelukkende anvendes til at skrive alle henvendelser osv. i. Logbogen skal gerne indeholde dato, klokkeslæt, sted og en kort objektiv beskrivelse af, hvad henvendelsen gik ud på og hvad der skete, da stalkeren/forfølgeren opsøgte dig og rettede uønsket henvendelse til dig. Det kan være både personlige henvendelser, telefonopkald, sms-beskeder, facebook-beskeder eller det faktum, at stalkeren står udenfor din bolig, går forbi udenfor på gaden osv. Hvis der har været vidner til henvendelsen eller forfølgelsen, er det en god ide at få vidnernes navne og telefonnumre. Hvis du modtager breve, e-mails, telefonbeskeder, sms’er eller andre henvendelser, skal du gemme dem. Senere hen vil disse oplysninger om henvendelserne og forfølgelserne, som du har samlet, kunne indgå i politiets vurdering af sagen.

Skal jeg tale med stalkeren?

Det er bedst, hvis du kan undgå dialog. Det er vigtigt, at du ikke bekræfter stalkeren i sin kontakt til dig. Det er derfor vigtigt, at du ikke går i dialog med den person, som forfølger eller chikanerer dig. Så tag ikke telefonen, når personen ringer til dig og svar ikke på sms’er eller e-mails fra vedkommende. Dialog og kontakt kan nemlig give vedkommende det indtryk af, at du accepterer henvendelserne fra vedkommende og forstærke vedkommendes behov for kontakt. Ved at undgå dialog, kan du være med til at undgå at optrappe en eventuel konflikt. Hvis du alligevel vælger at svare på personens henvendelser, skal du nøjes med at gøre det klart for ham eller hende, at du ikke vil kontaktes mere. Kontakt med vedkommende kan i sidste ende have betydning for politiets muligheder for at give ham eller hende et forbud mod at opsøge eller kontakte dig (et tilhold).

Ydermere kan du, hvis du modtager chikanerende telefonopkald, e-mails, sms’er eller lignende, ændre dine kontaktdata. Du kan for eksempel skifte e-mailsadresse eller få nyt telefonnummer, som er er hemmeligt. Yderligere kan du også ændre rutiner. Du kan for eksempel tage en anden vej på arbejde eller købe ind andre steder end du plejer.

Det er endvidere vigtigt, at du får hjælp og støtte fra dine omgivelser. Tal med dit netværk, for eksempel familie, venner eller kollegaer, om det du oplever. Det kan være, de kan være opmærksom på yderligere ting og bevidne episoder.

Hvad er privat påtale?

Privat påtale betyder, at du som forurettede eller offer, selv skal indsamle beviserne og fremlægge disse til politiet. Hvis du bliver overfaldet eller udsat for vold, er det politiet, som indsamler beviserne og som vil optage sagen til dom. Fordi der i forfølgelsessager, stalkingsager typisk ikke er sket overfald, er det dermed borgeren selv, som skal indsamle de beviser, der skal til, for at stalkeren/forfølgeren kan blive meddelt et tilhold.

Kontakt til politiet:

Hvis du kontakter politiet for at få hjælp til at standse forfølgelsen eller chikanen, vil du blive bedt om at fortælle om de henvendelser, som du har været udsat for. Du vil i den forbindelse blive bedt om at give politiet dine notater og de henvendelser, som du har gemt (giv dem en kopi). Oplysningerne vil som beskrevet indgå i politiets vurdering af sagen. Når politiet har set på sagen, vil politiet normalt kontakte den person, der forfølger eller chikanerer dig. Politiet vil fortælle ham eller hende, hvad du har forklaret dem. Når din forfølger/stalker har haft mulighed for at komme med sin version af det, der er sket, vil politiet beslutte, hvad der efterfølgende skal gøres i sagen.

Hvad er et tilhold?

Et af de skridt, som politiet kan tage for at standse forfølgelse eller chikane, er at udstede et tilhold.

Et tilhold betyder, at den person, der forfølger eller chikanerer dig, ikke må kontakte dig eller følge efter dig. Det betyder, at vedkommende ikke må henvende sig til dig personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e-mails, sms’er, beskeder via sociale medier mv. Det er ligeledes indskrevet i loven, at kontakt ”på anden lignende måde” heller ikke er tilladt.

Det er ligegyldigt, om henvendelserne er fredelige eller uvenlige. Personen må altså heller ikke sende dig blomster eller gaver eller indtale venlige telefonbeskeder. Personen må heller ikke kontakte dig indirekte via sociale netværk – for eksempel ved at udtale sig om dig via sociale medier eller i debatforummer på internettet.

Når der er givet et tilhold, skal du ikke kontakte den person, som har fået tilholdet, eller besvare henvendelser fra ham eller hende. Hvis du frivilligt har kontakt med vedkommende, kan det føre til at tilholdet bortfalder. I særlige situationer fører kontakten ikke til, at tilholdet bortfalder. Det kan for eksempel være, hvis et fællesbarn pludselig bliver alvorligt sygt og forælderen derfor er nødt til at tage kontakt.

Hvornår kan politiet give et tilhold?

Politiet kan give et tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en person har krænket din fred ved at forfølge eller genere dig med for eksempel personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser mv. Politiet kan også give tilhold til en person, hvis der er en begrundet mistanke om, at vedkommende har begået et strafbart forhold, som krænker din fred. Det kan for eksempel være, hvis vedkommende igennem et stykke tid har krænket din fred eller hvis politiet har givet ham eller hende en formaning, uden at forfølgelsen eller chikanen er standset. Politiet kan også give et tilhold til en person, som er mistænkt for at have begået eller forsøgt at begå en grov personfarlig forbrydelse imod dig. Det vil for eksempel være aktuel ved forbrydelser som drabsforsøg, røveri, frihedsberøvelse, grovere vold, brandstiftelse eller voldtægt.

Hvilke beviser må jeg bruge mod min stalker?

Hvis din stalker sender sms beskeder til dig, skal du gemme disse. Du må ikke slette dem, da disse kan bruges i sagen. Det samme gør sig gældende for alle skriftlige henvendelser, hvad enten der er tale om mails, facebookbeskeder, twitterbeskeder, opslag på instagram, almindelig breve mv. Alle skriftlige henvendelser skal altid gemmes og registreres i din logbog.

Hvis din stalker ringer til dig, så skal dette også skrives ned i din logbog. Du kan med fordel tage kontakt til dit telefonselskab og få en udskrift af aktiviteter på dit telefonnummer, således dette kan vedlægges som bevis. Hvis du har mulighed for det, så er det også en god ide at optage disse opkald, således de kan videregives til politet.

Hvis din stalker forfølger dig på gaden, og det er muligt, kan du tage et billede af, at han forfølger dig. Vær dog opmærksom på, at stalkeren helst ikke skal se, at du gør dette, da dette kan blive anset for værende en provokation. Er det ikke muligt at tage et billede, skal du være ekstra opmærksom på, hvor langt stalkeren er fra dig, hvor længe stalkeren følger efter dig og om stalkeren har sit normale virke i dit nærområde.

Bistandsadvokat

Hvis din stalker fortsætter med at kontakte dig, på trods af et tilhold, kan politiet indbringe disse overtrædelser for retten. Såfremt dette sker, skal du altid anmode politiet om at få en bistandsadvokat. Efter Retsplejeloven har du krav på at få en advokat, så hvis politiet giver afslag herpå, skal du søge juridisk vejledning, f.eks. hos en retshjælp. Retshjælpen vil kunne bistå dig med at blive bevilget en bistandsadvokat, og efterfølgende også udlevere en liste over bistandsadvokater der kan kontaktes.

Hvad er partshøring?

Partshøring betyder, at den anden part bliver hørt i sagen. Stalkeren betragtes som part, da du som forurettet har angivet ham som stalker, har han derfor krav på at blive spurgt ind til de anklager du retter mod ham.

Partshøringen kan ske telefonisk, eller ved personligt fremmøde. Politiet præsenterer anmeldelsen for stalkeren, og efterfølgende lytter de så til, hvad stalkeren siger. Ud fra de to forklaringer, vil politiet vurdere, hvem de mener, forklarer sig bedst ud fra sagens oplyste forhold.

Netop fordi stalkeren har krav på at blive hørt i sagen, bliver logskemaet meget vigtigt. Det er nemlig her politiet kan vurdere sagen, både ud fra hvad du har indleveret, men også de kommentarer stalkeren har givet under afhøringen.

Hvad er en formaning eller advarsel?

Finder politiet, at der ikke er nok beviser i sagen til at meddele stalkeren et tilhold, kan de i stedet for at give en advarsel eller formaning. Det betyder, at stalkeren ikke meddeles et formelt tilhold, men får af vide, at den udviste adfærd er generende for den anmeldende part og skal høre op. Såfremt stalkeren ikke ændre adfærd, vil han næste gang blive meddelt et tilhold.

Myndighedschikane

Myndighedsstalking er, hvor den anden forælder kontinuerligt anmelder forhold til enten kommunen, skolen, Statsforvaltningen eller lignende, uden der er hold i anklagerne. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, at myndighedsstalking kun kan påråbes, hvis den anden forælder konsekvent anlægger sager ved de offentlige myndigheder, selvom disse tidligere har afvist at behandle sagen.

Det er dog ikke myndighedschikane, såfremt den anden forælder anlægger en ny sag om samvær med et fælles barn, hvis de forhold der lå til grund for den gamle afgørelse ikke længere er til stede. Det følger nemlig af reglerne, at Statsforvaltningen ikke kan afvise at behandle en sag, hvis en far eksempelvis kan dokumentere at han ikke længere drikker, har undergået behandling for eksempelvis vold. I sådanne tilfælde vil Statsforvaltningen kigge nærmere på sagen og på baggrund af de nye oplysninger træffe en ny afgørelse.

Stalking by Proxy

Stalking by Proxy er, når stalkeren får andre til at hjælpe sig med at stalke. Det kan både være andre familiemedlemmer, men også venner og bekendte. Oplever man stalking by proxy er det vigtigt, at der laves separate logskemaer for hver stalker, således forløbet og adskillelsen af henvendelser er overskuelig for Politi- og Anklagemyndigheden.

Hjælp til selvhjælp: Udfyld en logbog

Lav en kronologisk oversigt over stalkingforløbet med hjælp fra skabelonen vi har udarbejdet.

Har du problemer med at udfylde logskemaet, følg da vores vejledning.

Du kan også se et eksempel på en udfyldt logbog HER.

I folderen “Stalking” kan du læse mere om, hvilken rådgivning, vejledning og hjælp Den Sociale Retshjælp kan tilbyde dig, hvis du bliver stalket.

HentFolder-Button

Min stalker forfølger mig på gaden, hvad gør jeg?

Gør notat herom i din logbog, og forsøg så ellers at lade som ingenting. Det er meget vigtigt, at du ikke opsøger kontakt, da dette blot vil give stalkeren det, der søges – nemlig kontakt. Så vidt det er muligt, skal du ignorere stalkeren og forlade stedet, så hurtigt og naturligt, som situationen tillader.

Jeg vil gerne søge tilhold mod min stalker – hvordan gør jeg?

Når du søger om tilhold, er det vigtigt, at du allerede første gang du henvender dig, har beviserne med, således politiet kan se, at der er tale om en reel sag og at du igennem nogen tid, har været forfulgt, chikaneret eller truet af din stalker. Logbogen er et vigtigt redskab i tilholdssager, men det er også vigtigt, at du laver en skrivelse, hvori du forklarer situationen, herunder hvordan du har fået kendskab til stalkeren, hvornår stalkingen startede, hvad stalkeren gør for at chikanere, forfølge eller true dig. Det er også vigtigt, at du forholder dig så nøgtern (objektiv) som muligt, når du forklarer – altså forklarer tingene, uden brug af for mange tillægsord eller andre bemærkninger, som kan få anmodningen til at fremstå useriøs eller ”farvet”. Jo mindre mudder du selv kaster med, jo bedre.

Til brug for at søge et tilhold, findes loven: Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Denne lov kan findes ved at google lovteksten. Af loven fremgår der, hvad en stalker ikke må gøre. Hvis du kan se, at din stalker har gjort nogen af de nævnte ting, kan du med fordel henvise til den paragraf, hvori det står, at man ikke må gøre det, som stalkeren har gjort. (Se ” Hvornår kan politiet give et tilhold?”

Min stalker har brudt sit tilhold – hvad gør jeg?

Et tilhold er desværre ikke en sikkerhed for, at din stalker stopper med at opsøge dig. Han vil blive ved med at opsøge dig, hvis det er det, han vil. Du vil derfor fortsat skulle føre logbog, såfremt han fortsat opsøger eller på anden måde retter henvendelse til dig. Afhængig af overtrædelsens art, kan din stalker blive retsforfulgt allerede ved første overtrædelse, men i mange tilfælde skal der gentagne overtrædelser til, før politiet skrider til handling. Netop derfor er det vigtigt, at du altid registrerer alle overtrædelser. Dette er kun til fordel for din sag.

At bryde et tilhold kan straffes med fængsel eller bøde. Såfremt stalkeren bryder sit tilhold og du anmelder det til politiet, vil det blive politiets opgave at vurdere, om der skal optages en straffesag. Såfremt dette gøres, vil de beviser, som du har indsamlet blive brugt i sagen og du vil skulle afgive vidneforklaring i retten.

Vær opmærksom på, at det ikke fremgår nogen steder, hvor mange gange en stalker skal bryde sit tilhold, før han bliver straffet. Nogle gange straffer politiet ved første overtrædelse, andre gange skal der flere overtrædelser til. Det er op til politiet at vurdere, om de vil straffe og om de mener, de kan bevise overtrædelserne.

Politiet vil ikke udstede tilhold – hvad gør jeg?

Det sker desværre, at politiet ikke mener, der er grundlag for at udstede et tilhold. Når dette sker, betyder det, at de ikke mener, at stalkerens gerninger kan bevises. Hvis du får afslag på et tilhold, kan du med fordel rette henvendelse til Den Sociale Retshjælps Fond, og så skal vi gerne se på dine beviser og vurdere om disse kan anvendes i en anmodning om et tilhold. Hvis vi vurderer, at du ikke har en særlig stærk sag, vil vi vejlede dig om, hvad du skal huske at være opmærksom på, når du registrerer henvendelserne fra stalkeren.

I nogle tilfælde for eksempel hvis betingelserne for at give et tilhold (endnu) ikke er opfyldt, vil politiet ofte vejlede dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig, om reglerne på området og prøve at løse en eventuel konflikt.

I andre tilfælde vurderer politiet, at en formaning vil kunne standse forfølgelsen eller chikanen. En formaning betyder, at politiet advarer den person, der forfølger eller chikanerer dig, om, at politiet kan give et tilhold, hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter. Hvis formaningen ikke får personen til at holde op med at forfølge eller chikanere dig, eller hvis han eller hun begynder at chikanere dig igen efter noget tid, skal du kontakte politiet, der så vil vurdere sagen igen, men alt afgørende er at få nedskrevet hændelserne i en logbog, så der er konkret dokumentation for forløbet.

Hvad er konfliktråd i stalkingsager?

Politiet vil i mange sager anbefale at sagen bliver behandlet i et konfliktråd. Konfliktråd er et møde mellem dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig. Det er frivilligt for jer begge at deltage i mødet. Denne form for mægling, skal man dog overveje grundigt, idet at mægling også er kontakt for stalkeren og derfor vil give vedkommende den kontakt som personen søger og derfor er det ikke altid den rigtige løsning i disse sager.

 Den Sociale Retshjælps Fond anbefaler aldrig, at man deltager i konfliktråd, idet stalking ikke er en konflikt. I stalkingsager er kontakten og alle henvendelser ensrettet og der er således ikke tale om en konflikt.

Er der nogen, som kan hjælpe mig med mine psyko-sociale problemer, som følge af stalkingen?

Ja, hvis du oplever, at du ikke længere har overskud til selv de mindste ting i hverdagen, så findes der hjælp ved Dansk Stalking Center, som har telefonisk rådgivning på 2517 7374 to gange om ugen i tidsrummet 17-20. Dansk Stalking Center findes personale, som har særlig viden om, hvilke personlige konsekvenser stalking kan have for dig og din familie, dine børn, dine venner, din arbejdsplads med videre.

Den Sociale Retshjælps Fond har ikke disse kompetencer, hvorfor vi altid vil sende dig videre, såfremt vi vurderer, at du kunne have gavn af at snakke med Dansk Stalking Center . Dette gælder også hvis dine børn begynder at ændre adfærd eller hvis der er andre foranstaltninger der skal gøres i forhold til barnets tarv. I sådanne tilfælde er Dansk Stalking Center bedre rustet til at vejlede dig.

Er der andre, som har været igennem det samme som mig?

Ja, det er der. Hvert år er der ca. 130.000 som udsættes for stalking, enten i større eller mindre grad. Du er derfor ikke alene. Såfremt du oplever at blive stalket og har brug for at snakke med nogen om, hvordan det er og hvad du går igennem, kan du med fordel ringe til Dansk Stalking Center, som har særlige kompetencer indenfor dette område og så også afholder gruppemøder, hvor du sammen med andre stalkingramte kan snakke om, hvad I går igennem.

Hvad er opholdsforbud?

Et opholdsforbud kan gives til en person, som opholder sig et sted, hvor det ikke er naturligt for ham at være, eller nødvendigt i forhold til hans ærinde. Der kan derfor gives et opholdsforbud mod at stå foran din bopæl, din arbejdsplads og lignende, hvis opholdet ikke er naturligt i forbindelse med stalkerens dagligdag. Der kan således ikke gives et opholdsforbud på en arbejdsplads, hvis stalkeren også arbejder der, på en
S-togsstation, hvis det også er den station stalkeren benytter dagligt.

Et opholdsforbud er altid en konkret vurdering i hver enkel sag.

Et opholdsforbud kan gives med varighed af 1 år. Der skal anmodes om forlængelse, når det udløber, og politiet vil på ny vurdere om opholdsforbuddet skal forlænges.

Skifte telefonnummer

Det er ofte en del af vejledningen til stalkingudsatte, at de skal skifte deres telefonnummer, for på den måde at komme af med stalkerens henvendelser. Den Sociale Retshjælps Fond anbefaler dog, at du i stedet for at lukke dit gamle nummer, flytter dette over i en anden telefon, for på den måde at kunne have denne liggende i et hjørne, som et ”dødt nummer”. På den måde kan du stadig bevisindsamle, stalkeren er uvidende om at du har skiftet nummer og du kan forholde dig til dens indhold, når du har overskud til det.

Dit nye nummer skal du så kun udlevere til mennesker du absolut stoler på og som du ved ikke vil give dette videre til uvedkommende.

Det er også en god idé at bede telefonselskabet om at dit nye telefonnummer skal være hemmeligt. Derudover er det også en god idé at få navne og adresse beskyttelse på borger.dk. Denne beskyttelse skal forlænges årligt. Påmindelserne om forlængelse kommer ikke altid frem i tide, så det er derfor en god idé at skrive datoen i kalenderen, således du kan nå at forlænge beskyttelsen i tide.

Skifte e-mail

Som stalkingudsat vil man ofte blive vejledt om at skifte sin e-mail. Det kan virke som et stort arbejde, da vores e-mails i dag ofte er tilknyttet til bankoplysninger og NemId. Det er dog den bedste måde at komme af med eksponeringen fra stalkeren, da en e-mail også kan gøres til et ”tomt nummer”, da e-mailen også kan være en konto du tjekker, når du har overskud til det. Den Sociale Retshjælps Fond vil derfor altid anbefale, at du bruger en eftermiddag på at oprette en ny e-mail konto til brug for offentlige konto mv., og lade den anden være åben til bevisindsamling.

Oparbejde nye rutiner

Som stalkingudsat er det altid en god idé at skifte rutiner. Det kan både være i forhold til adfærd på eksempelvis sociale medier, gøre profiler private, få hemmeligt nummer, skifte e-mail adresse. Det er dog også vigtigt, at du ændre din rute hjem fra arbejde, hvis stalkeren opsøger dig på vejen, det kan også være at ændre hvor du handler ind, det fitness center du går i osv. I virkeligheden skal du gøre det så svært for stalkeren at forfølge dig, som muligt.

Klage over afslag på tilhold

Det er altid muligt at klage over et afslag på tilhold. Fristen herfor er ofte 4 uger, og skal ske til samme myndighed som har truffet afgørelsen. Når et afslag om tilhold påklages, skal politiet tage stilling til afgørelsen igen, og vælger de at fastholde afgørelsen, sendes den videre til Statsadvokaten til endelig afgørelse. Fastholder Statsadvokaten kan sagen ikke påklages yderligere. Det er muligt at få juridisk bistand til at klage over et afslag på tilhold, Den Sociale Retshjælps Fond kan være behjælpelig med at se afslaget igennem og vurdere de beviser du har i sagen, og dermed vurdere, hvorvidt det giver mening af påklage afgørelsen videre og om det er noget vi kan være behjælpelige med.